Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fotolithografi ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fotolithograsi
gjort en af ham opfunden Maade til at frem
stille Lysbilleder paa Papir. Han dannede Chlor
s^lu i Papiret ved f^rst at dyppe det i en Op«
lesning af Kj^kkensalt og derpaa i en OplMning
af salpetersurt SMvoxyo (Helvedesften) ; naar det
nu bedcekkedes med et Billede paa tyndt, gjennem
sigtigt Papir og udsattes for Lyset, vifte der sig paa
det prceparerede Papir et negativt Billede, forn fixe<
redes ved at afvafkes med en OplMning af under
svovlsyrligt Natron. Af dette negative Billede kunde
der nu paa samme Maade tages et vilkaarligt Antal
positive Gjengivelser, Denne Fremgangsmaade
har faaet Navn af Talbottypi. Franflmanden
Niepce de St. Victor gjorde det umligt ved
at benytte lodsfilv istedenfor ChlorMv i en <D».
inei-a abl-lou^a paa Papir at frembringe Billeder,
som saaledes kunde mangfoldiggjMs efter Behag ;
mm den Omstcrndighed, at selv det fineste Papir
ikke befidder den Msselige Gjennemsigtighed og
levnhed, ledede snart til at anvende Glasplader,
paa hvilke man fik S^lvforbindelsen til at safte
sig ved at overtrakke dem med ZEggehvide, Klister
eller Collodium, hvilket sidfte Stof i den smere
Tid er det almindelig anvendte. — Den fcrdvcm
lige Fremgangsmaade for Fotograferingen er i
Korthed følgende: En Glasplade, som er over
trukken med et tyndt Lag Collodium, dyppes i
det Vieblik, da Collodiet begynder at stivne, i
en salpetersur S^lvoplFsning, som er mattet med
lodsf<lv. Uden at udsattes for Lysets Paavirkning
anbringes nu Pladen i en obzeuia, hvis
Lwseapparat er tildakket og i Forveien rettet paa
den Gjenstand, som stal afbildes. Naar denne er
bragt i den rigtige Stilling, afdcekkes Linfen, og Pla
den udscrttes nogle Sekunder for Lyfet, hvorefter dm
omhyggelig tildcrkket f^res md i et mMt, eller kun
ved et svagt Lampelys oplyft Barelse. For at bringe
Billedet til at fremtrcrde, flylles Glaspladen med
en Opftsning af lernvitriol, hvorefter det ufor<
andrede lodbromf^lv afvastes med en Oplpsning
af Cyankalium eller undersvovlsyrligt Natron. Bil
ledet taaler nu at udscettes for Lyset og kan kopie
res positivt paa Papir, som er behandlet med
ChlorMv; efterat det har faaet en smukkere Farve
tone ved at dyppes i en Opftsning af Chlorguld
og med undersvovlsyrligt Natron er fixeret paa
Papiret, kan det for at fjerne mulige Mangler
retoucheres, hvorefter det opklcebes og fernisseres.
— Fotograflens Teknik har lige til den seneste Tid
modtaget en Rakke Forbedringer, som iscrr har
gaaet ud paa at kunne opbevare de praparerede
Glasplader i lcrngere Tid i brugbar Stand, at
forkorte den til Billedets Dannelse fornødne Tid
samt at gjpre Fotografierne saa holdbare som mu
ligt. Et lcrnge efterstrcrbt Maal, at kunne fotografere
Gjenstandene med deres naturlige Farver, har man
i den smere Tid ogsaa tildels naaet, uden at denne
Opfindelfe endnu har faaet praktiss Betydning.
Fotolithograsi, en Gren af Lithografien, i
hvilken Tegningen paa Stenen fremstilles ad foto
grafisk Vei. Den oprindelige Fremgangsmaade
var følgende: Man overheldt? i et m^rkt Rum
den lithografiste Stm med mOplMning af Asfalt
i Svovlcrther, og efterat denne var indtFrret, be
dcrkkedes Stenen med et negativt Billede og ud
sattes for Sollyset; herved blev de til det negative
Billedes lyse Partier svarende Dele af Asfaltover
trcrkket forandrede af Sollyset og uoMfelige, hvor-
Fouchi’
efter Resten afvafiedes med Svovlcrther. Efter
den almindelige Behandling med Gummi og Syre
var Stenen fcerdig til Trykning (se Lithografi).
Denne Methode er i de smere Tider paa de fleste
Steder asi>st af en anden, ved hvilken anvendes
Papir, som er gjort lysMfindtligt ved at over
trakkes med en Blanding af dobbelt chromsur
KalioplMmg og Lim eller LEggehvide. Efterat
Papiret har vcrret exftoneret under et efter en
Tegning i Stregmaner optaget Negativ, fugtes
det og mdvalses med en fed Svarte, hvorved de
Dele, hvor Lyset har virket, modtager Svarten.
Billedet overfares, medens det endnu er fugtigt,
paa Stenen ved Overtryk. (Se Lithografi). — En
lignende Fremgangsmaade bruges af Xylograferne
for at overfare et Billede paa Trapladm; denne
overftryges ftrst med en med Band fortyndet Blan
ding af 3Eggehvide og Zinkhvidt, og efterat Blandin
gen er bleven tsr, med en salpetersur Splvoplpsning.
Traklodsen bedakkes derpaa med et negativt foto
grafisk Billede paa Glas og udsattes for Lyset,
hvorefter det fremkomne Billede fireres ved en
OpWning af undersvovlsyrligt Natron.
Fotometer, Apparat til at maale lysende Le
gemers Lysftyrke. Det simpleste og n^iagtigste
er Dr. Vogels, som bestaar af siere Strimler
tyndt, gjennemsigtigt Papir, lagte ovenpaa hver
andre, den overliggende bestandig ca. V^ Tomme
kortere end den underliggende, hvorved en Skala
af forskjellig Gjennemsigtighed dannes. Bverft
kommer en Strimmel med paatrykte ugjennen^
sigtige Tal, som n^iagtig passer i Papirflalaen.
Det hele er indstuttet i en ZEske med Glas
laag. Lagges nu et i dobbelt chromsur Kali
oplMning badet og i MMc tirret Papir un
der Pllpirftlllaen og Glaslaaget lukkes, vil ved
Expositionen de ftaatrykte Tal afkopieres paa det
underliggende lysMfindtlige Papir og vise fig
lyse i mM Grund, faa mange og saa langt i
Raklen, som det mer eller mindre starke Lys i den
kortere eller tangere Tid har formanet at svarte
Papiret. Det sidfte laselige Tal angiver Lysgra
den. Man har endnu flere andre Fotometre af
mere eller mindre hensigtsmassig Konftruktion,
bl. a. af Rumford og Bunfen.
Fotosflere, se Solen.
Fotscha, By i Bosnien, ved Drina, med
12,000 Indb. og Fabrikation af Sabler og Knive.
Foueault (udt. Fukaa), Jean Bernard Leon,
franfl Fysiker, f. 1819, d. 1868, studerede f^rft
Medicin, beskjeftigede sig senere med Daguerrotypi
og Optik, blev 1855 Fysiker ved Observatoriet i
Paris, 1862 Medlem af Langdebureauet og 1865
af Akademiet i Paris. Han maalte Forfljellen
mellem Lysets Hastighed gjennem Vand og gjen
nem Luft, paavifte ved Hjelp af Pendelsvingninger
Jordens Omdreining og gjorde sig HMg fortjent
ved at konstruere flere fortrinlige fysikalste Apparater.
Fouche (udt. Fusje), Josef, Hertug af Otranto,
ftanst Statsmand, f. 1763, d. 1820, bestemte sig f^rst
for Larervirksomheden og blev ansat som Larer i
Filosofi i Nantes, mm blev ved Revolutionens
Udbrud Advokat og indvalgtes i Konventet, hvor
han stemte for Kongens Henrettelse. Efter at have
ledsaget VelfardskomiteenS Udsmdinge til Lyon
blev han Gjenstand for Robespierres Had og
medvirkede til dennes Fald, men udDdtes selv 1795
af Konventet og holdtes en Tid i Fangsel. 1799
546
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
