Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fox ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FrancavillaFox 548
b-inae be «tbtfte Sotonieré govtmltmng over t
Reaieringens Hander. Forstaget blev antaget i :
Underhuset, men forkastedes i Overhuset paa Kon- !
aens Foranstaltning, og Pitt kom nu igjen til
Noret Fra dette Vieblik af blev %o% Fureren
for en liberal Opposition inden Parlamentet, hv:l-
fen blev af overordentlig 3nbftt)belfe ttaa Englands
offentlige Liv. Hans Forkjarlighed for den franske
Revolution medførte dog lidt efter lidt en Spalt- z
ning inden Whigpartiet. og han kom til at staa i
Minoriteten ligeoverfor sin tidligere Ben Burke. z
1797 trak b,an ftg titbage til Privatlivet, men
kaldtes efter Pitts 2>øb Jan. 1806 til Statsroret af
Prinsregenten. Han tog strax med Iver fat pall
at ordne de under hans Fonnand ilde skMede Fi
nanser oa bringe Rede i den Forvirring, som raadede
baade i ben tnbre og ydre Politit; men Over
anftrenaelsen kncekkede hans allerede før vaklende
Sundhed og medførte hans D^d Sept. f. A. Som
politisk Taler helrer han til Englands stMe; hans -
Taler er udkomne i 6 Bind (1815).
or, George, Kvakersektens Stifter, f. 1624 t
Leiceftershire, d. 1691, var i sin Ungdom i Sko
maaerlare, men brugtes af sin Mester mest til at
voate Faar, under hvilken Bestjeftigelse han for
drev Tiden med at lafe i Bibelen. Han indblldte
fiq snart at have Syner og åringer, oft
traadte fra 1647 som Lagpradikant og afstedkom
ved ftne jevnlige Forstyrrelser af ben offentlige
Gudstjeneste ofte Forargelfe. Han fik imidlertid
ftort TWb af Tilhørere og stiftede 1649 ..Ven
nernes Samfund", som af Übenforftaaenbe fik
Vqenavnet .Fvakere" (quakers). Efter flere Rei
ser bl. a. til Amerika, Holland og Tyskland, hen
levede han sine sidste Aar i Stilhed nar London.
Forerna, Sogn i Flundre Herred i Vester
qotland, ved Gotaelven, bekjendt for bet Slag,
som stod ber Vaaren 1100 mellem Magnus Bar
fod oq Svenfierne, i hvilket de sidste seirede.
’ Fov («br. Foa), 9Jiajimitien Sebaftien, franst
General, f. 1775, d. 1825, deltog i Republikens
Felttog, gik 1807 tit Konstantinopel og spillede
en vigtig Rolle ved Forsvaret af Dardanellerne,
deltog 1808—14 i Krigen i Spanien og Portu
gal, var 1815 med i Slaget ved Waterloo, hvor
han for 15de ©ang blev faaret, og tral sig efter
den anden fteftauratton titbage til Privatlivet.
Senere tnb»atgte« han i Deputeretkammeret, hvor
han sluttede sig til de Liberale. Han har strevet
et Verk om Krigen i Spåmen, og en Samling af
hans parlamentariske Taler er udkommen.
Foyer (übt. Foaie), egentl. Arnested; Sal i
et Theater, hvor Publikum forsamles i Mellem
atterne (Foyer public), eller hvor Skuespillerne
opholder sig, naar be ikke er inde paa Scenen
(Foyer des artistes).
Foyn, Sven, f. 1809 i TMsberg, viste tidlig
melaniff Begavelse, men gil tilsjps og opholdt
sig som Styrmand en Tid i London og Paris
for at satte sig inb i bet engelske og franske
Sprog. Efterat han havde gjort flere tangere
Sjøreiser, blev hans Opmarksomhed omkring 1840
rettet paa Sal- og Hvalfangsten i Nordishavet,
som i temmelig stor Udstrakning dreves af Eng
landere og Hollandere. 1844 giorde han med en
anden Skipper en Reife til Ishavet paa Hvalros- og
Salfangst og 1845 fik han udrustet sit ftrste Fart^i
§aabet" tit samme Bedrift. 1854 kunde han
udsende not et Skib og 1863 et tredie. Spes <^
Fides". 1864 bereiste han Finmarkens Kyster for
at trasse Forberedelser til Udf^relsen af sin Plan
om at drive Hvalfangst i stprre Maalestok; denne
Bedrift har han senere stadig syslet med og ud
videt i en stor Skala. I de senere Aar har han
med Held anvendt Dampfkibe til Hvalfangst; de
Harpuner, han benytter, udstydes af en liden Kanon
og er forsynede med en Sprenggranat, som er
ploderer, naar Harpunen er trangt md i Hvalens
Krop, og nasten altid strax draber den. Foyns
Fangst har i flere Aar gaaet op til henimod 50
Hvaler. For TilgodegjFrelsen as deres KjM og
Ben til Guano har han anlagt en storartet Fabrik
tat ved Badsp.
l>» (Forkortn. af sratsr), Broder, italienst
Navn paa Munke, ifar Tiggermunke.
Fra Diavolo, ..Broder Djavel", berygtet
italienfi R^ver, f. 1760, hedte egentl. Michael
Pozza, var fprstMunk, dannede derpaa en Røver
bande, med hvilken han gjorde Egnen omkring
Intri i det Neapolitanske usikker og dMtes i’<
«onUlinaoiluu til D^»den. Bed Franflmandenes
Indrykken i Neapel erklcerede han sig for Kongen,
benaadedes og udncrvntes til Oberst, hvorefter han
med Held kjcrmpede mod Franstmandene. Han for
viftes imidlertid for slet OpfMel, drog til Kalabrien,
hvor han ligeledes betjampede Franstmandene, men
blev fangen og hcrngtes i Neapel 1806.
Fraas (udt. Fras) Oskar, tyst Geolog f. 1824,
studerede ff<rst Theologi, men lagde sig samtidig
efter Geologi, hvilket Fag han senere studerede i
Paris. 1650—54 indehavde han et Prestekall,,
blev sidftnavnte Aar Konservator i Stuttgart, be
reiste 1864—65 i videnskabeligt Viemed Mgypten
og Arabien og foretog 1875 geologiske Underst
gelser paa Libanon. Foruden talrige videnssabelige
, Skrifter har han udgivet FFr Syndfloden, en
popular Urverdens-Historie".
Fragå, By i Aragonien i Spanien, ved Floden
Cinca, med 8,000 Indb. og et gammelt maurisk Slot.
Fragment, lat., Brudstytke, isoer af et Skrift.
— Fragmentarisk, brudstykkevis ; som kun
findes i Brudstykker.
Fragt, 1) den Betaling, en Reder modtager,
for med et Skib at spre et Parti Barer fra et
givet Sted til et andet; 2) popular Betegnelse
for et Vareparti (Ladning), som stal ftres fra et
Sted til et andet.
Fraktion, lat., Brud, Brydning; Underafde
lina af et (iscer politisk) Parti.
Fraktur, lat., Brud, Knak; i Lagevidenskaben
i Benbrud; i Bogtrykkerkunsten de i Tyskland og
tildels endnu i Danmark og Norge brugelige Typer
( danste" ell. gothiske") i Modsatning til An
tigua (s. d.).
Framnals, se Fridthjov.
Franc, fransk Myntenhed — 72 Bre, deles i
10 Decimer » 10 Eentimer.
Frantzaise (udt. Frangslrs), en fra Frankrige
stammende almindelig brugt Koutradans, i 6 As
delinger, som danses i Regelen af 4, men ogsaa
! as 6 eller flere Par og med Musik af gjennem
> gaaende munter Karakter i tofjerdedels og sex
ottendedels Takt.
Francavillll. By i den italienste Provms
i Apulien, 6 Mil vest forßrindisi, med 17,000 Indb.
! og betydelig Industri.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
