Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fox ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Franche-Comt<^
i!ftan%t-&omté (übt. grangfc&aangte), garn*
mel franfl Provins, omfattenbe Fcigrevfiabet Bur
gund eller £øtburgunb, svarede til de nubærenbe
Departementer Doubs, Jura og Bvre-Sasne, af
tilsammen2BoKv.milsFladeindhold, med 882,000
3nbb. Provinsen beboedes paa Easars Tid af
Seauaner, indlemmedes efter at vare erobret af
ham i Belgica prima og fetiere i Maxima Se
quanorum, blev berpaa en Del af det burgundiste
og bet frankiske Rige, forenedes 887 med bet
transjuranfle Burgund, tilførte derpaa efter hin
anden Keiser Fredrik den fyrste, Otto af Meran,
de burgundisse Hertuger, gilty den dristige, Mari
miltan af Øfterrige og de spanske Habsburgere,
erobredes 1674 af granlrige og afstodes til dette
Land »eb Freden i Nimwegen 1678.
Francia (udt. Frantsja), Francesco, egentl.
Raibolini, italienss Maler, f. ca. 1450, d. 1533,
drev førft Ha Guldsmedkunsten og niellerede for
traffelige Sager, ligesom han ogsaa bragte ’ det
vidt som StemPeWarer. I Malerkunsten var
Marco 3"f^o hans Scerer; ogfaa *)3erugino fyatibz
Indflydelse paa hans Uddannelse. Han stiftede
en meget beftgt Malersiole i Bologna, hvor han
ogsaa »ar ansat ved Mynten. Af hans Arbeider
kan ifocr navnes Freflerne i Santa Eecilia i Bo
logna, ben hellige Sebastian i Kirken 6«!Ia Hli8«.
ricordia sammesteds samt en Rcekke Madonnabille’
ber af et noget strengt, men storartet Prcrg.
Francia, Jose Gaspar Rodriguez, Diktator i
Paraguay, f. 1757, d. 1840, studerede Wrft Theo
logi, derpaa Jus og nedsatte sig som Sagfører i
Assuncion, hvor han blev Sllcalbe. Efter Para
guays Løsrivelse fra Spanien 1811 blev han Se
tretccr ved den af Kongressen uonavnte Junta,
valgtes 1813 til Konsul, men vilde ille dele Mag
ten meb sin Kollega og forestog 1814 for Kongressen
at udnavne en Diktator. S. A. blev han valgt
som saadan paa tre Aar og 1817 gjenvalgt paa
Livstid. I dette Embede, som han beholdt til
sin T^d, viste han en Dygtiqhed og Kraft, som
imidlertid snart udartede til Despoti. Isar gik
han staansellM frem mod Spanierne, Geistlighe
den og Munkene famt mod dem, der vovede at
gj^re Indsigelser mod hans System. For Landets
materielle Kultur übrettebe han meget, Wnt ogsaa
dette mest ved Tvangsforholdsregler.
Franciskanerne, en Tiggemunkeorden, stiftet
1208 af Franciskus af Assisi (f. b.), betraftedes
forel^big af Innocents ben- trebie 1215 og blev
formelig staofastet af Honorius ben tredie 1223.
Efter be skrevne Regler fra 1223 skulde Ordenens
Medlemmer som Tegn paa Idmyghed talde sig
Minoriter (li-»ti-e8 ininl^es, mindreß rødre");
tfere« Pligter ffutbe isar beståa i blind Lydighed,
Kysthed og . absolut Fattigdom. Hver Fredag i
hele Aaret samt Tiden fra Allehelgensdag til Jul
og fra Fastelavn til Paaste ffulbe be holde streng
Faste. Ingen af dem maatte, naar han tiggede,
mobtage Penge, men kun Levnetsmidler o. lign.’;
Penge maatte heller ikke modtages i 2øn for ud
fMt Arbeide. Hverken nogen enkelt af Ordenens
Medlemmer eller Ordmen selv maatte have nogen
Eiendom; end ikke Mostrene fiulde be kunne kalde
sine. Ordenens Hoved var en Generalminister,
hvem alle Brødre skulde vise samme Lydighed, som
han selv viste Paven ; han valgtes paa tre Nar og
liavde bl. a. at afholde enslags Examen over de af
Francistus
Brødrene, som skulde have Tilladelse til at optrcede
som Pradikanter. Ordensdragten var en askearaa
Kappe med en Strikke til Belte, et Par korte Ben
klader og Traklodser under Fadderne istedenfor Sko,
hvorforMedlemmerneogsaakaldtes Barfodmunke.
Efter den graa Dragt kaldtes de i Danmark og
senere i Norge GraabrMe. — De strenge Ordens
regler siappedes snart som Fplge af de mange Pri
vilegier, Pavestolen i Tidernes L^b lMneoe Or
denen med, til Gjengjeld for den Iver, hvormed
den støttede Pavernes hierarkiske Planer. Saa
ledes lettedes det oprindelig saa strenge Paabud om
abfolut Fattigdom; Indtradelse i Ordenen begun
stigedes bl. a. ved, at flere Paver fritog selv de
varste Misgjerningsmand for Straf, naar de blev
Minoriter. Deres Udgifter indstranledes ved Frc
tagelse for alle Slags Afgifter, og endelig fik de
fuldstandig Pradikefrihed. — Allerede 1219, da
Franciskus holdt det fyrste Generalkapitel for Or
dmen, indfandt sig 5,000 Afsendinger fra de for
skjellige Klostre; disses Antal steg i LMet af det
13de Aarh. til ca. 7,000. Kort fM Franciskus’s
DB (1226) opstod der inden Ordenen et Parti,
som vilde have Formildelse i Reglerne, og dette
ftrte til, at Minoriterne delte sig i to Afoelinger,
irati-ss 6s obzervanti», det strengere Parti, der snart
dannede en voldsom Opposition mod den herskende
Kirke og Paverne, som var ugunstig stemte mod det,
og lrati-sz 6s «oiumunitats, det mildere. — Allerede
1223 kom Ordenen til Danmark, hvorfra den sand
synligvis udbredte sig til Norge. Inden Midten af
Aarhundredet fandtes et Minoriterkloster i Kong
helle, et i Tunsberg og et i Bergen; yngre var Klo
strene i Nidaros og Marftrand, og det i Oslo ftiftedes
1291 af Hertug Haakon. Fra 1280 dannede de norske
Minoriter en farlig Afdeling, 6uBw6i» Noi-vsFi»?,
med en Formand(eugta3),som stod under Provinsial«
ministeren for ki-ovinois, vaoiae (Skandinavien) ;
denne stod umiddelbart under Generalminifteren i
Rom. Hvert enkelt Klosters Forstander kaldtes
Guardian. I aldre norske Breve kaldes Mino
riterne sadvanlig ; efterat det
danfie Skriftsprog havde fortrangt det norfle, blev
den danfie Benavnelse GraabrFdre" almindelig.
Franciskus af Assisi, Francifianerordenens
Stifter, f. 1182 i Assisi i Mellemitalien, d. 1226,
hed egentlig Giouanni Bernardone og var Sjl<n
af en rig Klpbmand. Iftlge de Syner og Aaben
baringer, han indbildte sig at have havt, begyndte
han at leve som Eneboer; men da han engang
hMe Evangeliets Beretning om Apostlernes Ud
sendelse uden Stav og Taske (Matth. 10, 8—10),
bortgav han al sin Eiendom, forenede sig med otte
Ligesindede og drog omkring for at pradike Bod
og pleie de Syge. Franciskus var en Mand med
stor Selvfornegtelse, en dyb Hjertets Enfoldighed
og en glidende Kjarlighed til Gud og Mennesker.
Talrige Tilhangere siuttede sig snart til ham, og
1209 henvendte han sig til Pave Innocents den
tredie med Begjaring om at sanktionere de af
ham opstillede Ordensregler, hvilket dog ftrft flete
1223. I sine senere Aar foretog han en Omven
delsesreise til sEgypten og levede derpaa igjen
som Eneboer. Hans Historie er udpyntet med en
Mangde Eventyr om Mirakler o. desl. — 1228
kanoniseredes han.
Franciskus af Paula, Stifter af Mnnmer
nes Orden, f. 1416 i Paula i Kalabrim, d. 1507,
549
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
