Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Franck ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Frans
indtraadte 1428 i et Franciskanerkloster, begyndte
et Par Aar smere at leve som Eneboer og fik
snart talrige Tilhangere. Efterat han havde bygget
et Kloster og en Kirke, sanktioneredes hans Ordens
regler 1484 as Paven. Han kravede af sine Til
hangere ikke blot Opfyldelsen af de tre alminde
lige Klosterftfter, men ogsaa stadig Afholdenhed
fra alle Kj^dspiser. Franciskus fik stort Ry for
flere Mirakelkure, som han stal have udfM, og
laldtes af Ludvig den ellevte af Frankrige til
dennes Dødsleie; fenere forblev han i Frankrige,
hvor han byggede Klostre i Plesfis les Tours og
Amboise. 1519 erklaredes han for Helgen.
Franck, Sebastian, tyst Forfatter, f. 1500, d.
1545, levede i forskjellige tyste Byer som Sabe
koger og Bogtrykker. Han var i Begyndelsen be
geistret for Reformationen, men kom fnart i Strid
med dennes ledende Mand paa Grund af sit Hang
til Mysticisme og Svarmen. Han var en af de
fyrste, som behandlede Verdenshistorien paa Tyst;
desuden strev han en Rakke theologiste og pole
miste Skrifter samt Ordsprog. Hans Arbeider
lMer til det bedste i det 16de Aarh.s tyste Prosa
literatur.
Francke, August Herman, bekjendt tyst Theolog,
f. 1663. d. 1727^ studerede Theologi i Erfurt, Kiel
og Leipzig, paa hvilket sidste Sted han fta 1685
virkede som Docent. 1687—89 uddannede han
sig i Exegese under Superintendent Sandhagen
og opholdt sig en Tid hos Spener; derpaa op
tog han igjen sine Forelesninger, men blev, da
han lagde mindre Vegt paa den strenge Orthodoxi,
snart angreben fra mange Hold og tildels beskyldt
for Vrangtare. 1690 gik han til Erfurt som
Diakon ved Augustinerkirken, men vakte der saa
stor Opsigt ved sine Pradikener, at man allerede
naste Aar anfaa det for raadeligst at afstedigeham.
Blandt flere Kaldelfer, som han nu samtidig fik,
foretrak han at modtage den forn Professor i onen»
talste Sprog i Halle, hvilken Post han smere om
byttede med et Professorat i Theologi sammesteds,
ved Siden as hvilket han overtog Prestekaldet i en
af Byens Forstader. Allerede i Begyndelsen as
sit Ophold i Halle begyndte han at holde en Skole
for fattige og forsømte Bf<rn; 1695 udvidedes
denne, paa samme Tid som han oprettede et Pad
agogium" eller en leiere Opdragelsesanftalt samt et
Vaisenhus, for hvilket han 1698 begyndte at op
ftre en egen Bygning. Med disfe og flere Stif
telser forbandt han ogsaa den Cansteinste Bibel
anftalt samt et Missionsinstitut. De betydelige
Pengesummer, forn udfordredes for at holde alt
dette igang, kom dels md ved frivillige Gaver,
dels gzennem et Avothek og en Boghandel, som
anlagdes i Forbindelse med de øvrige Anstalter.
Over sin padagogiste Virksomhed glemte Francke
ikke sine Pligter som Universitetslarer og Prest. —
Franckes Skoler og Stiftelser beftaar endnu og
har i Tidens LFb modtaget adskillige Udvidelser,
men ftlger fremdeles sin oprindelige Plan. Larer
nes Antal var 1863 tilsammen 128 og Elevernes
3,500.
Francke, Karl Filiv, en af Slesvigholstenernes
Ledere, f. 1805, d.1870, studerede Retsvidenstaben
og ansattes 1835 i Generaltoldkammeret i Køben
havn. 1848 nedlagde han sit Embede og sluttede
sig til Opftanden i Slesvig-Holsten, hvor han
1849—50 var Finans- og smere Udenrigsminister.
Frantenfteiu
1851 forvistes han, blev derpaa Minister hos Her
tugen af Koburg-Gotha, indtraadte 1863 i bet af
Hertug Fredrik af Augustenborg dannede Mini
sterium og k,Me fra 1867 til venstre Centrum i
den preussiste Rigsdag.
Franco af Koln (lat. Franco de Colonia),
tyst musikalsk Forfatter i det Ilte (efter andre i
bet 13be) Aarh., er ben fyrste, som i sine Skrifter
rMusica et cantus mensurabilis" og ,Compen
6inm de 6l802»tu" har behandlet Mensuralmusikens
Theori. Hans Livsomstandigheder er übekjendte.
Franyois (udt. Frangsoa), Nicolas Louis,
Greve, almindelig kaldet Fran?ois be Neuf
chkteau, franff Statsmand og Digter, f. 1750,
d. 1828, blev 1782 Generalprokur^r paa San
Domingo, 1789 Medlem af Nationalforsamlingen
og smere af Konventet. Paa Grund af sin mo
derate Optradm fangsledes han 1793, men kom i
Frrhed efter den 9de Thermidor. 1797 blev han
Indmrigsminister, ber^aa Medlem af Direktoriet,
1798 atter for en kort Tid Indenrigsminister og
derpaa Senator. Han var den ftrste, som fattede
Planen til de offentlige Induftriudstillinger.
Francs-tireurs (udt. Frangtiryr), Frifiytter,
kaldtes i den franst-tyste Krig 1870—71 de franste
Frivillige.
Frank. Johan Peter, tyst Lage, f. 1745, d.
1821, praktiserede fra 1766 paa flere Steder,
blev 1784 Professor i Fysiologi og Retsmedicm
i ©ottingen og 1785 i Pavia, hvor han ledede
en Reformation i LombardietS Medicinalvafen.
1795 blev han Direktør for Allgemeine Kranken
haus i Wien, 1804 Professor i Wilna og 1805
Livlage hos den russiske Keiser. Fra 1808 levede
han som Privatlage i Wien. Blandt hans mange
betydningsfulde vidmstabelige Arbeider fortjener
isar at navnes et übf^rligt Verk over Rets
medicinen, hvis egentlige Grundlagger han var.
Frank, Sigismund, tyst Maler, f. 1770, d. 1847,
erhvervede sig stor Fortjeneste ved at gjenoplive
bet i lang Tid naften glemte Glasmaleri, hvilket
han bragte paa et saa lMt Trin, at han overgik
mange af be bebre Malere fra Middelalderen. Under
hans Ledelse opretledes 1826 i Munchm en stor
artet Anstalt for Glasmaleri, hvis Berker pryder
flere Kirker i Tyskland og England.
Frankel, Zakarias, tyst jMst Theolog, f. 1801,
d. 1875, blev 1836 Overrabbiner for Dresden og
Leipzig og ledede fra 1854 et Mst Seminarium
i Breslau. Han uddannede talrige Larere og Geist
lige og gjorde sig ogsaa paa andre Maader for
tjent af sine SLroeSføtHer. «f hans tb,eofogiffe
Skrifter har flere HM videnstabeligt Bard.
%z<mten, tyst Landstad omkring Main, Rhinen
og Neckar, blev i bet 9be Aarh. HertugdMme og
betragtebeS som ben centrale Del af bet tyste Rige.
939 forbandtes Hertugvardigheden af Otto ben
førfte meb den tyste Krone; i bet 12te Aarh. blev
Øftfranfen igjen et selvftandigt HertugdMme.
1024—1125 sad en frantist Slagt, Salierne, paa
ben tyste Keifertrone. Smere antog Rhinfranken
Navnet Rhinpfalz, medens Vftfranken nu udgj^r
Baierns tre frankiste Kredse.
Frankenberg, By i Sachsen, med 10,500 Indb.
oq betydelige Vaverier.
’ Frankenftein, By i preussist Schlesien, 8 Mil
sydost for Breslau, med 8,000 Indb., Kornhandel
og Fabrikation af Uldvarer.
550
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
