- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / A-J /
558

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Frankrige ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

fornemste Hjelpere og et stort Antal andre
Terrorister. Der indtraadte nu en Reaktion, idet de
politiske Klubber blev forbudte, og den offentlige
Sikkerhed saavelsom en ordnet Regjeringsform
søgtes gjenoprettede. Udadtil havde den franske
Republik imidlertid været heldig, idet den havde
holdt sig mod den af flere Magter med England
i Spidsen stiftede Koalition og erobret Holland,
Belgien og Landene paa Rhinens Vestside. Med
Spanien og Preussen sluttedes Fred i Basel
1795. Den 26de Oktober 1795 opløste Konventet
sig og den 28de begyndte
Direktorialregjeringen. Direktoriet, som bestod af 5
Medlemmer, fik den udøvende Magt, medens den
lovgivende deltes mellem to Kamre, „de Gamles
Raad“ og „de Femhundredes Raad“. Disse
kaaredes ved indirekte Valg; enhver, som betalte direkte
Skat, var stemmeberettiget, medens Adgangen til at
blive Valgmænd var gjort afhængig af en vis
aarlig Indtægt. Det videstgaaende demokratiske
Parti var misfornøiet med denne Ordning og
stiftede under Ledelse af Socialisten Babeuf en
Sammensværgelse, for paa Grundlag af
Konstitutionen af 1793 at indføre fuldstændig Lighed,
hvilken Sammensværgelse dog undertrykkedes ved
Hovedmændenes Henrettelse. Ved det første
Direktoriums Tiltræden var Frankriges Tilstand
høist sørgelig. Finanserne var i den verste
Uorden og forbedredes ikke ved Udstedelsen af nye
Assignater og Territorialmandater paa
Nationaleiendommene; Vendée stod i Oprør, og udadtil
truedes Republiken af England, Østerrige og
Ruslands hvilke paany havde forbundet sig mod
den, medens Arméerne befandt sig i delvis
Opløsning og flere af de tidligere vundne
Fordele enten var gaaede tabt eller truedes. Det
lykkedes imidlertid General Hoche i Løbet af Vaaren
1796 at dæmpe Oprøret i Vendée, medens Bonaparte
fik Kommandoen i Italien, hvis nordlige Del
erobredes og omdannedes til den cisalpinske Republik,
hvorefter der sluttedes Fred med Østerrige i
Campoformio 1797. Kort før havde en Statsbankerot
i Forbindelse med Royalisternes Stræben efter
Magten ledet til Statskupet af 18de Fructidor
(4de Septbr.), hvorved det republikanske Parti fik
afgjort Overvegt. Næste Aar foretog Bonaparte
sit berømte Tog til Ægypten, hvilket var
foranstaltet af Direktoriet, nærmest for at holde den
ærgjerrige Feltherre borte. Allerede i Slutningen
af 1797 havde Saint-Cyr gjort Indfald i Schweiz,
hvis Forfatning blev reformeret i demokratisk Aand,
medens Genf, Biel og Mühlhausen indlemmedes i
Frankrige. I Begyndelsen af 1798 gik Berthier
til Italien, hvor han omdannede Kirkestaten til en
Republik, medens Paven førtes til Frankrige.
Under Bonapartes Ophold i Ægypten, hvor
Nelson ved Abukir ødelagde den franske Flaade,
opløstes Kongressen i Rastatt, som var traadt
sammen for at tilveiebringe Fred med Tyskland, og den
anden Koalition mod Frankrige dannedes af
England, Rusland, Østerrige, Neapel og Tyrkiet. I
1799 erobrede Championnet og Joubert Italien,
som dog snart gik tabt igjen; paa enkelte andre
Punkter havde de franske Vaaben tildels Held med
sig, men Udsigterne blev stadig mørkere. Hertil
kom, at Direktorialregjeringen var svag og uduelig
og ikke engang indbyrdes enig. Da Bonaparte i
Ægypten var kommen til Kundskab om Sagernes
Stilling, vendte han i Hast tilbage, omstyrtede
Direktoriet ved Statskupet af 18de Brumaire (9de
November) 1799 og indsatte en foreløbig
Regjering af tre Konsuler. Selv blev han Førstekonsul
med en nesten uindskrænket Magt. Med denne
Begivenhed regnes den franske Revolution for ophørt.
Den 27de December traadte den nye Konstitution
i Kraft. Bonaparte havde som Førstekonsul den
afgjørende Indflydelse inden Konsulkollegiet.
Indadtil søgte han nu at skaffe Fred tilveie ved at
vise sig hensynsfuld mod alle Partier; ved Løfte
om Amnesti fik han dæmpet en ny Opstand i
Vendée. Finanserne ordnedes ved Udstedelsen af
nye Papirpenge og ved et Tvangslaan paa 11
Mill. Franks. Militærvæsenet omorganiseredes, og
1800 overtog Bonaparte selv Kommandoen over
en Hær, med hvilken han gik over Alperne og
slog Østerrigerne ved Marengo, hvilken Seier i
Forbindelse med Moreaus ved Hohenlinden s. A.
bevægede Østerrige til at slutte Fred i Luneville
1801, hvorpaa den anden Koalition opløstes. 1802
sluttedes ogsaa Fred med England i Amiens. Under
disse ydre Uroligheder var der tillige foregaaet flere
Forandringer i det indre. Ved Konkordatet af
1801 havde Bonaparte gjenindført den kristne
Religion og atter indsat Prester og Biskoper. 1802
blev han af Senatet udnævnt til Konsul paa to
Aar og kort efter ved en Folkeafstemning valgt til
Konsul paa Livstid. 1803 udbrød der paany
Fiendtligheder med England, og denne Omstændighed i
Forbindelse med Cadoudals Sammensværgelse mod
Førstekonsulens Liv gav Stødet til, at Bonaparte
den 18de Mai 1804 for at fremme Statens Vel
og hans egen Persons Sikkerhed af Senatet
udnævntes til arvelig Keiser under Navn af
Napoleon den første. 2den Decbr. s. A. kronedes
han i Paris af Paven. 1805 blev Napoleon ogsaa
Konge i den til et Kongerige forvandlede italienske
Republik. Den tredie Koalition, som nu dannedes
mod Frankrige af England, Østerrige, Rusland og
Sverige, kunde lidet udrette mod Napoleon og
hans seiervante Arméer. Endnu 1805 maatte
Østerrige slutte Freden i Presburg og gjøre flere
Afstaaelser. Derimod var Franskmændene uheldige
tilsjøs, idet Englænderne under Nelson ved
Trafalgar 1805 ødelagde den forenede franske og spanske
Flaade. Overbevist om ikke at kunne gjøre
England nogen Skade tilsjøs greb Napoleon til det
Middel at afsperre det fra Fastlandet (se
Kontinentalsystemet). 1806 erklæredes det neapolitanske
Kongehus for afsat, og Napoleons Broder Josef
Bonaparte gjordes til Konge af Neapel og
Sicilien. En anden af Keiserens Brødre, Ludvig
Bonaparte, blev Konge i Holland, og hans Svoger,
Joachim Murat, Storhertug af Berg. Forholdene i
Tyskland, hvor Baiern, Würtemberg og Baden af
Napoleon gjordes til selvstændige Stater og
Hannover indlemmedes i Preussen, medførte det tyske
Keiserriges Opløsning; af dets Rester dannedes
Rhinforbundet (s. d.), hvis Protektor Napoleon
blev. Imidlertid begyndte Preussen at blive
bange for Frankriges Indflydelse i Tyskland og
sluttede et Forbund med Rusland, Sverige og
England for at fordrive Franskmændene. Men
Napoleon gik i Begyndelsen af 1807 over Rhinen,
seirede ved Jena, Eylau og Friedland og tvang de
Forbundne til endnu samme Sommer at slutte
Freden i Tilsit. Sachsen blev nu gjort til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:15:04 2025 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/haandlex/1/0558.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free