Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Frans ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Frans Josefs Fjord Fransk Sprog og Literatur563
36*
»
at afftaa Setterien. Ligeoverfor Preussen s^gte
han at hcrvde sin Indflydelse ved Forbund med be
ttjffe Mellemftater. 1866 kom det til Krig med
Preussen og Stafien, og efter Nederlaget ved Sa
borøa maatte Frans Josef give Slip paa Benetien.
Ved Rigskansteren Grev Beusts Paavirkning be
vcrgedes han nu ogfaa til at rette sig efter Un
girernes Krav, tbet han 1867 gjenindftrte Forfat
ningen af 1848 og erkjendte Ungarn som et selv
stcrndigt, ligestillet Rige ved Siden as Tsterrige.
S. A. indfMes liberale sEndringer ogsaa i dette
sidftes Forfatning. Konkoroatet af 1855, som ind
rømmebe ben katholsse Kirke og Geistlighet, ud°
strakte Rettigheder, ofthcevedes fulbftcmbtg 1870.
Efterat det tibltgeretoenffabelige Forhold til Preussen
var gjenoprettet, ftuttebe Frans 3efef 1872 Trek
eiferforbundet" med Keiserne af Preussen og Rus
land, hvilket imidlertid blev uden Betydning.
Frans Josefs Fjord, Havbugt paa ©røn*
lands Vftkyst, mellem Kap granflin og Kap
Humboldt.
Frans Josefs Land, Bgruppe i Nord for
Novaja-Semlja, unber 81° n. Brede, opbaget af
Payer og Weyprecht 1873.
Fransk Tprog og Literatur. Det franffe
Sprog er ligefom de øvrige romanske fremgaaet
af den latinste Folkedialekt flingua romana rustica),
font ved be seierrige rotnerffe Hcrre spredtes over
alle Rigets Provinser, og i Frankrige (Gallien),
med Undtagelfe af en Del af Bretagne, allerede
henimot» Slutningen af bet 7be Aarh. e. Kr. ganske
havde fortrcrngt de oprindelige keltiske Mundarter.
Fra Begyndelsen af det 9de Aarh. optrcrder berte
gallo-romanfle Sprog i to karakteristifle Hoved
former, den sydfranfie (langue d’oc, roman pro
ven<?al) og den nordfranske (langue d’oil eller
d’oui, roman wallou), af hvilke den fyrste bebft
be&arebe sin rent romanske Karakter, ntebeng den
sidste tnere ftaavirkedes af germanisse Elementer.
Det nordfranfle blev fra Frans den førstes Tid
det almengyldige Landssprog, og fra det er Ny
franflen übgaaet, ntebeng ben provenyalfie Dialekt
enbnu oebble» at leve og übtJtHe sig paa ftn egen
Maade (se Provenyalfl @’prog og giteratur). @am*
tibig bevirkede Studiet og Efterligningen af La
tinen paa den ene Aoe en flørre grantmatif! Til
ncrrmelse til bette Sprog, paa ben anden en sterre
Forskjel mellem Literatur» og Folkesproget. Ved
det franske Akademis Oprettelse 1635 og ved Lite
raturens Glansperiode under Ludvig den fjortende
sik Sproget ben Skikkelse, som bet i det vesentlige
har beholdt til vore Dage. Det udmcrrker sig
fremfor alt ved sin Klarhet», logiske Konsekvens og
Prcecision, men staar tilbage i B^ielighed, ligesom
det heller ikke kan maale sig meb sine romanske
SDersprog i Velklang; bedft egnet er bet til
Prosa- og Konversationssprog, til hvilket sidste Brug
bet ogsaa allerede fra Middelalderen af har varet j
benyttet langt udenfor Frankriges Grcrndser. Nu !
er det almindelig i Brug ved diplomatiske For- j
banbtinger, ligefom bet for en Del er traadt i
Larmens Sted som internationalt Sproa mellem
Lcerde og Bidenssabsmcend. Foruden i Frankrige
og de fransse Kolonier tales det i det sydlige
Belgien, bet sydvestlige ©c^nietj samt i enkelte
Dele af Kanadll og Haiti. — 2tf Berker over det
(levende) franske @prog mærfeS Befcherelles, Poite
vins, No«l og Chapsals samt Mcitzners Gramma-
tiker og af Ortbøger det ftanste Akademies Lexikon
(1694) samt Littres fortrinlige de 3a
langue fran<?aise" (1863—72).— Forssjellen mellem
den nord- og ftjbfranffe ©progform betingede snart en
Spaltning i en nord- og en sydfranst Literatur;
dog trcrder Forfijellen tffe faa ssarpt frem f^rend
i Begyndelsen af bet 12te Aarh., da Literaturen
til den Tid vcesentlig var afhcrngig af Theologien
og direkte fortfatte den latinske kirkelige Literatur.
I Nordfrankrige har man saaledes fra benne Pe
riode Sangen om den hellige Eulalia (9de Aarh.),
Digtene ,La passion de Notre Seigneur* og
rLa rie de Saint-Léger" (lObe Aarh.), nVie
d’Alexis" (Ilte Aarh.) m. fl., i Sydfrankrige for
l uden flere Legender ogsaa (fra SSegtjnbelfen af det
Ilte Aarh.) Hymner og Kirkefange, (Sfterligninger
af de latinfle. — I det 12te og 13de Aarh. op*
træber den nord- og sydfransse Sftrogform med
hver sin Literatur; i en fransk Literaturoversigt har
imidlertid egentlig kun den nordfranske sin Plads
(om den sydfranske se Provenyalfl Sprog og Li’
teratur). Den ridderlige Tidsaand, som frembragte
den rige og kunftmcrssige provenyalfle Lyrik, blev
vel ikke uden sin store Betydning ogfaa for ben
nordfranfle Digtning; men flere fammenstMende
Omftcrndigheder bevirkede, at denne antog en over
veiende epifl Karakter, ligefom den har mere Prcrg
af at vcrre en Folkedigtning. Til Provenyes Trou
babourer svarede be norbfranffe .7>onvei-s^; rMe
nestriers" (menestrels) og «Jongleurs" foredroa
Digternes Berker og tebfagebe dem med Musik.
De eiendommeligste af disse Digte er de faafatbte
,Chansons de geste", som med Hensyn til sit
Stof grupperer ftg i tre Kredse: 1) Den frattfiff«
karolingiste Sagnkreds, som i en Rcrkke scrrskilte
Digte behandler Karl den stores (Charlema2ne’B)
og hans Ridderes Bedrifter. 2) den bretonske
Sagntreds, hvoraf Emnet er taget til Romanen
om Kong Artus og Ridderne ved det runde Bord,
om Perceoal, Triftan og Lancelot du lac; i denne
Sagnkreds er det den hellige Gral (s. d.), som
sammenbinder de forskjellige Romaner og Helte
digte til et Helt. 3) Den normanniske Sagnkreds,
som islrr bevcrger sig om de normannifle Hertugers
Historie og Bedrifter. — Foruden disse natiouale
Emner behandledes ogfaa i sterre Digte Motiver
fra Oldtiden; herhen h>rer RimkrMiken om de
romerffe Keisere, Romanen om Alexander den store,
en Bearbeidelse af Sagnet om ben trojanske Krig
samt Romanen om Virgilius, ber her omtales
som en mcrgtig Troldmand. Et Verk af rent
allegorisk Art er ben bekjendte Roman om
Rosen fra sidste Halvdel af det 13de Aarh. En
delig maa ncrvnes be ikke mindft karakteristiske Pro
dukter af denne Periodes poetiske Virksomhet», be
sllllkllldte «Fabliaux^ og ,Contes", mindre epiffe
Arbeider paa Vers eller Prosa, i Regelen af hu
morifrtff, ofte satirisk Indhold. Inden Udgangen
af det 13be 2lar^. optraadte Begyndelsen til en
historisk Literatur med Villehardouin (d.1213)
og loinvitte (d. 1318). — I bet 14be og 15be
Narh. spores paa de fleste geiter af Literaturen
en Tilbagegang, men som lader ane Overgangen
til en ny Tid. De gamle Heltedigte og Romaner
udtvaeredes til platte FolkebFger"; af mere be*
tydelige Digtere fan kun ncrvnes Lyrikerne og
Humorifterne Franyois Villan (d. ca. 1480)
og Olivier Basselin (d. 1418). Historieflriu-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
