Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fransk Sprog og Literatur ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•
Frans! Sprog og Literatur
ninaen fortsattes gjennem Froissart (d. 1480) i
oq de Comines (b. 1509). - Med bet 16de !
larfi. optraabte Renaissancen med fm befrugtenbe
Indflydelse paa Bidenflab og Kunst. Som dens
mest karakteristiske Representanter kan betragtes !
grancoiS Rabelais (1495—1553), ber i sine i
Romaner «Gargantua" og i et barokt
©prog, men med genial Skarphed fatiriferebe fm
Tids Svagheder, og Michel Montaigne
(1533—92) med sine «Essays", b>ori han pra><
dilede den glade Livsnyoelses Filosofi. Blandt be
egentlige Digtere udmarkede Element Marot
(1495—1554) sig ifær som Epigrammatiker; Frans
den førstes SMer, Margarete af Navarra
(1492—1549), fire» efter BoccaccioB MMster en
Samling kvikke, men slibrige Noveller, BHepta
eineran". Omkring Midten af det. 16be Slarlj.
optraadte Pierre Ronsard (1524—85) somHo»
vedet for en Digterstole, ber gik ub Paa at efter
ligne Klassikerne; han strev selv et Epos, Francia
den", og en af hans Tilhangere, Eti en ne lo
delle (1532—73), lagde ved sin Tragedie,,Kleo
plltra" Grunden til ben falske antikiserende Retning ’
i det senere stanste Drama. Af sterre Betydning
blev Fran?ois Malherbe (1356—1628), som
ved sine formfuldendte Digte i Alexandriner (hvil
ken Versart »eb ham blev herskende) flabte den
moderne stanste Lyrik, og Mathurin Regnier
(1573—1613), som gav Satiren dens poetiske Form.
De to sidstnavnte Forfattere danner Overgangen
til bet 17be Aarh., som begyndte med en Periode,
ba Inoflydelser fra Spanien og Italien startt gjorde
sig gjeldende. De af disse Indflydelser paavirkede
Digtere, som bestemte Tidens Retning, samledes i
Hotel fßambouiltet om Marquisen af Rambouillet,
lulia Savelli, og senere om dennes Datter og
2>atterbatter. Medlemmerne af denne Kreds ud
dannede mellem sig et befynderligt poetisk Sprog
med affekterede Omskrivninger og underlige Ven
binger; den Poesi, som de le»erebe, er der heller
if!e synderlig andet markeligt »eb, end disse Bi
zarrerier. Navnes maa Hon ore d’Urfe (1568—
1625), Forfatter af Hyrderomanen Astree, famt
Balzac (1594—1654) og V o i t u r e (1598—1648).
Mere selvstandig »ar PaulScarron (1610—60)
med sin Travesti af sEneiden, sin Roman campus
og sine bidende Epigrammer. Dramaet formede
sig paa en aanbløs 3Kaabe efter det spanste; Ri
chelieu, som fei» gjorde fort»i»tebe Fors^g paa til sin
Berammelse som Statsmand ogsaa at ftie Digter<
berMmelsen, samlede om sig en Flok Poeter, ber
hjalp ham med hans egne Arbeider og som efter hans
Recept ogsaa selv fabrikeredeaandNeTragedier. En
af disse Digtere var Pierre Corneille, som dog
fnart optraadte selvftandig og blev Slaveren af den
klassiske stanste Tragedie. Denne byggedeS paa
Aristoteles’s Lcrre om de tre Enheoer, Tidens, Ste
dets og Handlingens; Diktionen glimrede ved sin
$atb;oB og ved det pompøse Bersemaal (2lter.anbri*
ner), men savnede kun altfor ofte ligesom Handlin
gen Liv og Natur. — Ludvig den fjortendes prag’
tige Hof ble» nu Midtpunktet, hvorom ncesten alt,
hv«H Frankrige eiede af literære Krafter, koncentre
rebe sig, og som paatr»)!!ebe Siteraturen i det 17de
Aarh.s anden Halvdel sit Prag. Foruden (Eor*
neille (1606—84) glimrebe som Tragedieforfatter
Jean eine (1639—99), der overgik hin i
Eleganse og tildels i Melse, men ofte stod under
Fransk Sprog og Literatur
ham i kraftig Pathos. Nicolas Boileau Des
vre aux (1636—1711) strev formfuldendte og bi
dende Satirer og gav i sin efter Horats’s MMstcr
skrevne poeti^ue Reglerne for den klassiske
Poesi. Mo li «re (1622—73) siabte den moderne
borgerlige Komedie, i hvis Historie han selv
staar som et af de Drste MMftre paa komifl Kraft
og Eleganse i Formen. En Mindelse om den gode
gamle Tids umiddelbare Naivitet gav L afontaine
(1621—95) i sine elskverdige og kvikke Fabler,
ligesom ogsaa Charles Perrault (1628—1708)
ved sine Feeventyr traadte i Opposition til den
herstende antikiserende Retning i Poesien. Af de
mindre betydelige Dramatikere fortjener at navnes
Tragikerne Thomas Corneille og de Lafosse,
Komedieforfatteren Regnard og Operaforfatteren
Quinault. En faregen Stilling i Literaturen
indtog de mange Samlinger af religiøse Taler af
Tidens mange veltalende Prcedikanter som Bo s<
suet (1627-1704), Bourdaloue, Massillon
(1663—1742), Flechier (1632—1710) og F ene
lon (1651—1715); den sidste leyerede ogsaa i sin
« ! el6lu»,«lue" en didaktist Roman, som samtiden
sammenlignede med Homers og Virgils Verker.
Laßochefoucauld (1613—80) samlede i sine
MaximsB" en Rakke aandrige og pikante Aforis
mer af praktist-filososist Indhold og med skeptisk
Tendens, og La Bruyere (1639—96) udviklede
sin glimrende stilistiske Focrdighed i sine Karakter
stildringer. Madame de Sevigne (1627—96)
udgav aandrige og kvikke Breve, og denne Gren
af Literaturen, forn isar dyrkedes af Damer, kom
for en Tid ordentlig i Mode. Historieskrivningen
i denne Periode indskranker sig vasentlig til Me
moireforfatterstllb; den originalefte og interessanteste
Skribent i denne Genre er Louis de Samt
Simon (1675—1755). Filosofien, som allerede i
Aarhundredets ftrste Halvdel havde varet repra
fenteret af Rene Descartes (1596—1650) og
den dybt religiøse Blaise Pascal (1623—62),
tog med Pierre Bayle (1647—1706) en afgjort
rationalistifl-kritist Rewing. — I det 18de Aarh.
modtog Filosofien slarke Impulser fra de engelske
Deister og reprasenteredes foruden af den aandrige,
men overfladiske Fonten elle (1657—1757) Mt
og fremst af Voltaire (1684—1778), hvis al
sidige Aand paatrykte hele hans Samtids Literatur
sit Stempel. Hans kolossale Forfatterstab som Histo
riker, Filosof, Dramatiker og episk Digter stod ganske
i hans Tendensers Tjeneste, og hans glimrende og
skarpe Vittighet» gjorde ham til en frygtelig Mod
stander i den Strid mod de nedarvede Traditioner,
han bragte til at blusse op. Det var isar den reli
giøse Toleranse, hvis utrattelige Forkjamper han
bestandig var. En videre Udvikling af Voltaires
Ideer var Grundlaget forEncyklopadisternes
(s. d.) Filosofi; ligeoverfor disse, der vasentlig saa
hen til det praktiske, stod Condillac (1715—80)
som spekulativ Filosof med et paa Lockes Sensualisme
bygget System. De yderfte Konsekvenser af Tidens
Ideer trak Holbach og Lamettrie. I starp
Modfatning til hele denne Retning staar Jean
Jacques R ouss eau (1712—78), der gjorde Fø
lelsens Ret gjeldende ligeoverfor Forstanden og priste
Naturtilstanden i Modsaming til den efter hans Me
ning kunstlede Kultur. Som en Discipel af ham kan
man anse Bernardin de St. Pierre (1737—
1814) med sine idylliske Fortallinger og sine ,H^.
564
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
