Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fransk Sprog og Literatur ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fransk Sprog og Literatur
u!onieB 6s la naturel Af andre fremragende
Prosaister kan ftrst og fremst nevnes Montes
quien (1689—1755), som i sin Esprit 6e« Ioi8"
underkastede hele Historien og Politiken en starp
kritisk UndersFgelse fta et moderat frisindet Stand
punkt og i sine «Persiske Breve" kvikt og skarpt
persifierede sin Samtids Feil; endvidere Bu ff on
(1707—88), som i et elegant edelt Sprog behand
lede Naturhistorien fra et optimistisk Synspunkt. —
For Poesien maa det 18de Aarh. betegnes som en
Forfaldsperillde; Boltaire og mange andre skrev
stive, deklamlltorisse Tragedier, og Komedien friftede
en endnu iun.merligere Tilverelse, indtil den fik en
genial Representant i Beaumarchais (1739—
99). Merkes kan paa den dramatiske Digtnings Felt
D id er ot som Staber af det borgerlige Drama.
I Romanen leverede L es a g e (1668—1747) Mester
verker af Humor og Fortellekunft i sin 6il L1»8"
og ,,l^e 6iat>l« boitLux" medens Florian dyrkede
den sentimentale Hyrderoman, og Crebillon den
yngre (1707—77) skrev talrige Fortellinger af en
tildels indtagende Finhet», men ofte meget slibrige.
Af Lyrikere kan nevnes den oratoriske I. B. Rous
seau (1670—1741) og den rigtbegavede Andre
Chenier (1762—94), som blev ForlMer for
Romantiken. — Hverken under Revolutionen eller
det fyrste Keiserdømme kunde en poetisk eller viden
fkabelig Literatur ret udfolde sig. D e li l l e (1738—
1813) skrev didaktiske og beskrivende Digte, tildels
paavirkede af Englenderen Thompson; A. Duval
fabrikerede Tragedier ester den klassiske Recept, og
M. I. Chenier (1764—1811) predikede fra Sce
nen Moral og Politik. Det nye, som gjerede i
Tiden, kom til Udbrud gjennem den glMende og
Melsesfuloe, men ofte fantastiske Chateaubriand
(1769—1848), som i religiøs Aand fortsatte I. I.
Rousseaus Arbeide og leverede belivende Impulser
til alle Kanter. En anden Overgang til den nyere
Tid danner Madame de Stael (1766—181 7)^
som ved sine Romaner paa en Maade blev en
Forlflber for George Sand, og som ved sin Bog
om Tyskland gjorde sine Landsmend bekjendte
med det tyste Aandsliv. — Under Restaurations
perioden kom den romantiske Retning til Gjennem
brud med Victor Hug o s (f. 1802) Drama
weli", i hvis Fortale den nye Skole fandt sit Pro
gram. I Tidsskriftet^!^ muse tl-anyaiss’ havde
de unge Romantikere sit Organ, og om dette sam
ledes snart en anselig Skare begavede Forfattere.
Foruden Hugo, forn lige til sin h^ie Alder har
veret uafiadelig virksom som Dramatiker, Lyriker
og Romanforfatter, maa nevnes den elskverdige
og fantastiske Formller Charles No di er (1783
—1844). Alfr. de Bigny (1799-1863), Brø
drene Dechamps, Edgar Quinet, Theo
phile Gautier (1811—72) og Samte
Ben ve (1804—69), hvilke to sidste ogsaa ud
foldede en betydelig Virksomhed som Journalister
og Kritikere, samt den geniale Alfred de Mus»
set (1810—57). Bestegtet med Romantiken,
men uden helt at tilhøre den, optraadte Lamar
tine (1790—1869) med sin sentimentale, ofte
sublime, altid sterkt religiøst farvede Lyrik; Be
rang er (1780—1857) leverede Mesterverker i den
fpecielt franske Form af Lmnken, den lette, glade
Okanzon", og bidrog ved sine drabelige Hug til
Bourbonnerne ikke lidet til Revolutianen i 1830.
Paa det videnstabelige Omraade ftemtraadte Bie-
Frans! Sprog og Literatur
tor Cousin (1792—1860) med sin eklektiske Fi
tofoft, medens Auguste Comte (1798—1857)
blev ©ranblæggeren af den saakaldte pofitiviftiste"
Skole; Historikere af ftrfte Rana var ©ut got
(1787—1874), Thierry (1795-1856), Michelet
(1798—1874) og Thiers (1797—1877). — Unber
lulimonarkiet ftemtraadte en realistifl Retning i
Romanen gjennem Balzac (1799—1850), som
med en beundringsverdig Skarphed udkastede de
taillerede Skildringer af Livet i alle dets Fore
teelser ( La ouws6ie liuwains"). Prosper Me
rimee (1803—70) leverede talrige Fortellinger
med streng hiftorist og lokal Kolorit og starft ob
jektiv $arafterffitbring. I bet hele taget har i
vort Aarhundrede Roman- og Novelleforfatterstaliet
naaet en Udftrekning, som aldrig før; George
©anb (Mad. Dudevant, 1803—76) forsvarede
med energisk Varme Følelsens og Naturens Ret
overfor Konveniensen; Aler. Dumas pére
(1803—70), endnu helt Romantiker, skadede ftn
glintrenbe Fantasi ved en fabelagtig Masseftroduk
tion; han saavelsom Eug«ne Su e (1804—57)
Alph. Karr (f. 1808) m. fl. var de mest lysende
Navne paa den netop i Mode komne Romanfeuille
tonsOmraade. Paa Scenen varEugene Scribe
(1791—1861) en tang Tid den herskende gjennem
sine i teknisk Henseende fuldendte, men meget spids
borgerlige Dramaer. De l a v ii g n e (1794—1843)
besad i formel Henseende ben samme Virtuositet
som Scribe og bevegede sig baade paa Trage
diens og Komediens Omraade, uden helt at stutte
sig til nogen af de store Strømninger i Litera
turen. — dfter Februarrevolutionen har den rea
listiske Skole Ijabt ben næften übetuffenbe Ooerftegt
i de to Grene af SkjMliteraturen, forn fortrinsvis er
blevne dyrkede, Dramaet og Romanen. Paa Scenen
br^des Banen med 21te r. Dumas fils’« (f.
1825) La dame aux camélias" (1852)’ Dg Le
demi-monde" (1855). Ved Siden af Dumas
fortjener at nevnes Emile Augier (f. 1820),
Bictorien ©arbou (f. 1831), Theodure
Barriere (1823—77) og Octave Feuillet
(f. 1822), hvilken sidfte ogsaa har optraadt som
Novellist, samt Franyois Coppse (f. 1843).
som tillige har vift sig som en serdeles begavet
Lyriker. Af de mest fremragenbe Romanforfattere
og Novellister i ben nyere Tid kan nevnes
Gustave Flaubert (lB2l—Bo), Victor Ch er
buliez (f. 1829), Brødrene Goncourt, For
fatterftrmaet Erckmann-Chatrian, Gustave
Droz (f. 1832), Alphonse Daudet (f. 1840)
og Emile Zola (f. 1840), hvilken sidste iser
har erhvervet sig megen Anerkjendelse, men ogfaa
stor og fanatif! 50Zobftanb ved sine Romaner (Se
rien Les Rougon-Maquart"), hvis tjbertiggaaenbe
Retning man har kaldt ..Naturalisme". — Af de
nyere videnfkabelige Forfattere fortjener iser at
nevnes den lerde Polyhistor, Filosofen, Medici
neren og Sprogmanden Emile Littr« (f. 1801),
hvis de la langue franpaise1* er
et ligefaa kjempemessigt som nøiagtigt og grun
bigt Arbeide; endvidere den juridiske og socialpo
litifie Forfatter Edouard Laboulllye (f. 1811),
som ogfaa har vundet et Navn som Novellist,
Religionshistorikeren Crnest Ren an (f. 1823),
der ogsaa er en Autoritet paa be semitiste Sprogs
Gebet, og Literawr- og Kunsthistorikeren Hippo
lyte Adolphe Taine (f. 1828), som har gjort
567
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
