Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fredrik Wilhelm ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fredrik Vilhelm
endnu var igjen fra de foregaaende Kongers Tid,
men mistede snart igjen sin Popularitet ved strenge
Forholdsregler mod Trykkefrihet»en og Religions
friheden. 1791 indgik han et Forbund med Keiser
Leopold den anden af Vfterrige mod Frankrige;
s. A. erhvervedes Ansbach og Bairenth, men ved
Fredsslutningen med Frankrige i Basel 1795 tab
tes Landene paa den venstre Rhinbred. 1793 og
95 deltog Kongen i Polens anden og tredie Deling,
hvorved store Landstrekninger erhvervedes. For
resten var han svag og uduelig og lod sig for det
meste lede af sine Undlinger og Maitresser. —
Fredrik Vilhelm den tredie, Foregaaenoes
SM, f. 1770, d. 1840, efterfulgte 1797 Faderen.
Hans fyrste Regjeringshandlinger var at afskaffe
Censuren og Indflrcrnkningerne i Religionsfriheden
med ftere forhadte Institutioner. Ogsaa de under
Faderens Regjering forstyrrede Finanser viede han
sin Opmcrrksomhed. I sin Udenrigspolitik viste
han sig vaklende, da han helst Mskede Fred ; 1805
paatog han sig at ma>gle mellem Frankrige og
de allierede Stormagter, men maatte snart indgaa
paa en ydmygende Overenskomst med Napoleon,
hvorved han aftraadte Ansbach, Kleve og Neuen
burg, til Gjengjeld for hvilke han dog erholdt
Hannover. RhinforbundetsOprettelse foranledigede
Fredrik Vilhelm til som Modvegt mod dette at
s^ge et nordtysk Fyrsteforbund oftrettet, og 1806
erklerede han Frankrige Krig. Efter Nederlagene
ved lena og Auerstadt oversvMmede Franst
mendene hele Landet, og ved Freden i Tilsit 1807
maatte Kongen afftaa nesten Halvparten af sine
Lande. Nu iverksattes en gjennemgribende Re
organisation i Forvaltningen og Lovgivningen
under Ledelse af Stein og Hardenberg, saavelsom
i Armeen under Scharnhorft. 1812 nstdtes Fredrik
Vilhelm til at understMe Frankrige mod Rusland;
men de preusstfie Tropper gik snart over til Rus
serne, og i Begyndelsen af 1813 sluttede Kongen
sig selv aabenlyst til den sidste Magt. I den nu
paafMgende Befrielseskrig deltog han selv, dog
uden at Me nogen betydelig Indflydelse, og paa
Wienerkongressen fik han alle sine tabte Lande
igjen med Tillcrg af ftere nye Strekninger. Han
oprettede 1823 de raadgivende Provinsialstender
og lagde 1833 Grunoen til den tyste Told
forening. Forresten vedblev han at arbeide for
Finansernes Opkomst, men undlod at im^dekomme
Folkets Vnste om en fri Forfatning. — Fre
drik Vilhelm den fjerde, foregaaendes SM,
f. 1795, d. 1861, deltog som Kronprins i Krigen
med Frankrige 1813—14 og tom ved Faderens
T^d Paa Tronen 1840. Han udstedte ftrax en
almindelig Amnesti, mildnede Censuren og gjen
indsatte de af politiske Grunde fra sine Poster fjer
nede Embeosmend. Kravene om en fri Forfatning
modsatte han sig imidlertid bestemt, ogsaa efterat
han 1842 havde indkaldt Udvalg fra Provmsial
stcrnderne og 1847 disse sidste selv til en Landdag.
Bed Urolighederne i 1848 ophcrvede han ganske
Censuren; da der kort efter reiste sig opr^rste Be
vcrgelfer i selve Berlin, lod han ftrst Militeret
styde paa Folket, men f^iede sig snart i dettes
Villie. I Marts 1849 valgtes han af det i Frank
furt am Main samlede tyste Parlament til tyst
Keiser, hvilken Verdighet» han dog ikke vovede at
modtage. Da hans Bestrebelser for at danne en
Union med de nordtyske Fyrster vatte Nsterriges
Fredrikstad
Uvillie, lod han sine Planer falde og fandt sig i,
at Forbundsdagen gjenoprettedes. 1857 overlod
han Størsteparten af Styrelsen og Aaret efter den
hele til sin Broder Vilhelm.
Fredriksberg, Slot i Nerheden af Køben
havn, bygget af Fredrik den fjerde, er siden 1869
indrettet til Officersskole. — Fredriksberg By,
Forstad til København, med egen Kommunal
forfatning, har 24,000 Indb.
Fredriksborg. Slot i Amtet af samme Navn
paa Sjcelland, opftrt af Fredrik den anden, om
bygget af Kristian den fjerde, brcendte 1859, men
er senere gjenopfM. I en FN af Slottet skal et
nationalhistorist Museum indrettes.
Fredrikshaab, en af de danske Kolonier paa
Grønlands Vestside, med ca-. 700 Indb.
Fredrikshald, By i Smaalenenes Amt, tert
ved den svenske Grendse, paa begge Sider af
Tistedalselven ved dens UdlM i Idefjorden, har
9,900 Indb., en livlig Handel, iser med Tre
last, og en ypperlig Havn. De talrige Indsjf<er ide
omliggende Landdistrikter er til Lettelse as Trans
porten for en stor Del forbundne med Tistedals»
elven ved Kanaler. Desuden gaar der mellem
Kristiania og Fredrikshald en Jernbane, Smaa
lensbanen, som tillike staar i Forbindelse med
Bergslagsbanen i Sverige. Byen har flere indu
strielle Anl^rg, en offentlig Skole og et Bankkontor.
Ner Byen ligger Festningen Fredrikssten (s.d.)
paa en 300 Fod h^i Klippe. I 1665 fik Byen,
der tidligere hed Halden, sit nuverende Navn og
Kj^bstadsrettigheder. — Paa Grund af Beliggen
heden var Fredrikshald under Norges Forming med
Danmark hyppig udsat for Svenfiernes Indfald,
naar der var Ufred mellem Sverige og Danmark,
og Byens Handel led herved meget. Men Fredriks
halds Borgere viste ved saadanne Leiligheder et
Mod og en Offervillighed som faa, og det lyt’
kedes aldrig Fienden at bemegtige sig Festningen.
Under den store nordiske Krig forsogte en svensk
Her at storme Fredrikssten. Men opmuntrede af
Brødrene Hans og Peder KolbjMsen ståk Bor
gerne selv Byen i Brand for at berøve Sven
skerne enhver Dekning mod Festningens Kugler,
og Stormen blev afslaaet. I 1718 indefluttedes
Byen af en sterk svensk Her, anfM as Karl den
tolvte selv. Fienden nermede sig Festningen i
godt dekkede LMegrave, et af Udenverkerne, Fortet
GyldenlM, blev raget med Storm, og det be
gyndte at se alvorligt ud for de kjekke Forsvarere,
da LBegravene kun var 150 Skridt fra Festnin
gen. Men Karls Fald medfMe Beleiringens
Op hevelse, og strax efter forlod den fiendtlige
Her Norge.
Fredrikshamn, By i det finske Guvernement
Biborg, ved den Finske Bugt, med 3,500 Indb.
og Festning. Her afstodes ved Fredsslutningen
den 17de Septbr. 1809 Finland til Rusland.
Fredrikshavn, By i Hj^rring Amt i N^rre
jylland, ved Kattegat, med 2,200 Indb. og Ud
sprsel af Korn og Sm^r.
Fredriks HosHital i København, oprettet
1756, optager kun Syge, som lider af helbredelige
Sygdomme, og tjener tillige til UniversitetsNinik.
Fredriksftad, By i Smaalenenes Amt ved
Glommens UdlM i Havet, ligger dels paa begge
Sider as den nevnte Elv, dels paa den ligeover
for Elvemundingen liggende Kragerø; den har
570
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
