Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fredrik Wilhelm ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
9,700 Indb., er en af Norges vigtigste
Udførselssteder for Trælast og har en forholdsvis betydelig
Handel. Den har desuden flere større Sagbrug, som
for det meste drives ved Dampkraft, en offentlig
Skole for den høiere Almendannelse, hvorhos
Depotet for 1ste Akershuske Infanteribrigade er
henlagt til Byens Fæstning. — Fredriksstad anlagdes
ført efter, at det strax ovenfor liggende Sarpsborg
1567 var blevet ødelagt af Svenskerne, og der
tilstodes Byen flere Privilegier, som skulde befordre
dens Opkomst. Men under Danmarks Krige med
Sverige havde Fredriksstad samme Skjebne som de
øvrige Smaalensbyer, idet hyppige fiendtlige
Indfald satte det tilbage. Desuden blev Byen 1624
og 1764 saagodtsom aldeles ødelagt af Ildebrand.
Krigene med Sverige foranledigede, at den
befæstedes 1700. Forskjellige Ulykker, deriblandt flere
Ildebrande, hindrede Byens Opkomst, ligesom
Sarpsborgs Gjenopbyggelse ogsaa bidrog til at sætte den
tilbage. Siden 1840 har den imidlertid taget rask til
i Velstand og Folkemængde og har med Hensyn til
Handel og Industri aldeles overfløiet Sarpsborg.
Fredriksstads Hospital existerede allerede
før 1641, i hvilket Aar Admiral Steen Willumsen
skjænkede en Sum til Bygningens Opførelse.
Antallet af Stiftelsens Lemmer, udelukkende af
Kvindekjønnet, har i de senere Aar været omtr. 50, som
foruden Husly og Brænde erholder Ugepenge,
hvorhos ogsaa 14 Legatportioner, til samlet Beløb
658 Kr. 90 Øre, uddeles til Fattiglemmer dels
i, dels udenfor Hospitalet. Kapitalformuen var
31te Decbr. 1878: 139,590 Kr. foruden henved
25,611 Kr. Kornrente-Kapitaler.
Fredriksstad, By i Slesvig, ved Trenens
og Eiderens Forening, har 2,300 Indb. Den
forsvaredes 1850 af Oberst Hans Helgesen mod et
Angreb af Slesvigholstenerne, men rømmedes i
Krigen 1864, da Danskerne opgav
Danevirkestillingen.
Fredrikssten, Bjergfæstning ved Fredrikshald,
var før Norges Forening med Sverige af megen
Vigtighed som Grændsefæstning. Dens Anlæg
paabegyndtes 1661 af daværende Statholder Nils
Trolle. Til Fæstningen hører tre Forter:
Overbjerget,Gyldenløve og Stortaarnet.
Chefen for 1ste Akershuske Brigade fungerer for Tiden
som Fæstningens Kommandant.
Fredriksværn, tidligere Fæstning i
Brunlaugnæs Prestegjeld, Jarlsberg og Laurvigs Amt,
3/4 Mil syd for Laurvig. Paa Grund af Stedets
heldige Beliggenhed var her allerede i det 13de
Aarh. et Strandsted, Stafern (nu Staværn), hvor
Fiskere og Sjøfolk havde nedsat sig. Den
udmærkede og meget søgte Havn var i Ufredstiden
et sikkert Tilflugtssted for Krigsskibe, hvorfor den
tidlig befæstedes, og allerede inden Udgangen af
det 17de Aarh. var her en fast Skanse med
stadig Garnison. Havnen fik desuden en vis
Betydning derved, at de kongelige Herskaber fra
Danmark saagodtsom altid landede i Fredriksværn,
naar de besøgte Norge. I 1749 besluttede
Fredrik den femte at anlægge et Skibsverft i
Fredriksværn, Fæstningsverkerne udvidedes og fik en
anselig Garnison, og Stedet blev Hovedstation
for den norske Flaade. Fredriksværn og Staværn
vedblev længe at bestaa hver for sig, da det første
som udelukkende Militæretablissement i enhver
Henseende ligesom dannede et Samfund for sig
selv, og først 1794 blev de to Steder forenede
og har siden udgjort en egen Menighed. Ogsaa
efter Norges Løsrivelse fra Danmark vedblev
Stedet at være Hovedsæde for Landets Marine.
Men da Havnen i Tidens Løb blev for knap for
Behovet, flyttedes Marineetablissementet til Horten,
og Stedet tabte lidt efter lidt sin tidligere Betydning.
"Fredsfyrsten", se Godoy.
Fredsvenner kaldes et ca. 1848 stiftet
internationalt Selskab som har sat sig til Opgave at
afskaffe Krigen ved at opløse de staaende Hære og
berøve Fyrsterne og deres Raadgivere den
udelukkende Indflydelse paa Staternes Forhold til
hinanden. Blandt de første af Selskabets Ledere
var Englænderen Cobden, Belgieren Ducpetiaux
og Amerikaneren Elihu Burritt. Fredsvennerne
holdt en Række Møder, Fredskongresser, i
forskjellige af Europas Byer og søgte at virke
for sit Formaal ved at udgive Flyveskrifter, især
Burritts "Olieblade". Dette oprindelige Selskab
er i den senere Tid traadt mere i Baggrunden;
men Paa Grundlag af dets Arbeide er den
saakaldte "Freds- og Frihedsligue" opstaaet, som siden
1867 har holdt en Række Kongresser i Schweiz
og søgt at virke for Krigens Afskaffelse og
Europas Omdannelse til en Føderativrepublik efter de
Forenede Staters Mønster.
Fredø, Ø i Kristianssunds Prestegjeld,
Romsdals Amt. Paa Øens Østside ligger Gaarden
Bjerkestrand, der allerede paa Harald Haarfagres
Tid var Kongsgaard, og i Nærheden deraf den i
Historien bekjendte Slette Rastarkalf, hvor Haakon
den gode vandt en glimrende Seier over
Erikssønnerne, trods disses store Overmagt (se forøvrigt
Egil Uldserk).
Freesoilers (udt.Frisoilers), "Frijordsmænd",
et politisk Parti i de Forenede Stater, som opkom
mellem 1840 og 1850. De indtog en
Mellemstilling mellem Republikanere og Demokrater,
modsatte sig Slaveriets Indførelse ud over de fastsatte
Grændser og krævede, at der uden Betaling skulde
overlades Land til Nybyggere af Statens
Jordeiendomme. De har senere sluttet sig til
Republikanerne.
Freetown (udt. Fritaun), Hovedstad i den
engelske Negerkoloni Sierra Leone paa Afrikas
Vestkyst, med 20,000 Indb., Fæstning og livlig
Handel.
Fregat, et tremastet Orlogsskib med lukket
Batteri. Før Pantserskibenes Opfindelse var
Fregatterne næst Linieskibene de største Krigsfartøier
og havde en Bestykning af 30—60 Kanoner. Nu
bruges Benævnelsen kun om de sværeste
Pantserskibe. — Fregatskib kaldes i Handelsmarinen
et fuldrigget Skib med Ræer og Mers paa alle
tre Master.
Fregatfugl (Tachypetes), Slægt af de
aareføddede Svømmefugles Familie. Den
almindelige Fregatfugl, T. aqvilus, findes paa de
tropiske Have. Den er ca. 4 Fod lang og maaler
8 Fod mellem Vingespidserne.
Fregner, smaa, brunlige Flekker i Huden, der
om Vaaren og Sommeren viser sig paa de
ubedækkede Dele af Legemet, især hos Personer med
lyst Haar og fin Hud. De beror paa en ved
Indvirkning af Solskin og Fugtighed fremkaldt
Dannelse af Farvestof under Overhuden og
forsvinder somoftest igjen om Vinteren.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
