Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fredrik ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fredrik
oenstjold. 1716 kom Peter den stare med en rus
sisk Håer til Sjelland under Foregivende af at
ville gjFre Landgang i Skaane; men det opdagedes,
at hans Plan var at bemegtige sig Kjßmhavn,
og han nMes til at trekke sig tilbage. Efter
Karl den tolvtes Fald fluttedes 1720 Fred, hvor
paa Slesvig 1721 indlemmedes i Danmark; 1726
erhvervedes det holstenste Grevfiab Rantzau. Fre
drik den fjerde havde selv faaet en mangelfuld
Oftdragelse og manglede Sans for Videnfkabelig
hed; derimod ftgte han ved Skoler at fremme
Almuens Oplysning. Han var i 9 Nar (1712—
21), medens hans fyrste Dronning endnu levede,
hemmelig gift med Anne Sofie Reventlov, som
sidftnevnte Aar offentlig erkleredes for Dronning.
— Fredrik den femte, f. 1723, d. 1766,
SM af Kristian den sjette, befteg Tronen 1746.
Han ophevede strar alle de pedantiske Anstalter,
som hans Faders Pietifteri og Luner havde dikte
ret, og dannede ved sin elskverdige Munterhed en
Modfetning til ham. Hans Opdragelse havde imid
lertid vcrret forsømt, og han vifte liden Lyft til
selv at befatte sig med Statssager; men en Rekke
dygtige Statsmend, blandt hvilke I. H. E. Bern
storfi, erftattede denne hans Mangel paa kraftig
Virksomhed. 1750 kom det til Forlig med Adolf
Fredrik af Holften-Gottorp, der var valgt til Tron-
Mger i Sverige ; med den holsten-gottorpste Hoved
linje vedblev der derimod at beståa et fiendtligt
Forhold, og da Hertug Karl Peter Ulrik 1762 besteg
den russiske Keisertrone som Peter’ den tredie,
sendte han en Hoer ind i Mecklenburg for derfra
at angribe Danmark; men ftrend det kom til no
get Slag, drebtes Keiseren, og hans Hustru og
EfterfLlgerste, Katharina den anden, sluttede strax
Fred. Under Fredrik den femte blomstrede Vi
denftllb og Kunst, og flere Anstalter til begges
Fremme oprettedes (saaledes 1754 Kunstakademiet
i KjMenhavn). Ogsaa Handel og Industri tog
Opsving, hvorimod Agerbruget hemmedes ved
utidige Forbud mod Indf^rsel af Korn. Det
Pdste Hofliv og de kostbare Rustninger styrtede
Staten i stor Gjeld; for at hjelpe paa Finanferne
solgtes Krongodserne, hvorved BMdernes Stilling
blev endnu vcrrre end ftr. — Fredrik den
sjette, f. 1768, d. 1839, SM af Kristian den
syvende, blev strengt opdragen og fattes allerede
16 Aar gammel i Spidsen for Styrelsen ved en
Sammensvergelse, hvis Hovedmend var Joh. v.
Bulow, Chr. Reventlov og A. P. Bernftorff,
hvilken sidste til sin D^d 1797 var ham en dygtig
og trofast Raadgiver. I denne Periode, der hf»rer
til de lykkeligste i Danmarks nyere Historie, op
hevedes 1788 StavnSbaandet, ved hvilket Skridt
den i saa lang Tid undertrykte Bondestand igjen
indsattes i sine Menneskerettigheder. Blandt flere
Reformer kan ogsaa nevnes, at Handelen paa
Island og Finmarken gaves fri, Negerhandel for
bydes, Livegenssabet i Slesvig og Holsten ophe
vedes, Retspleien og Skolevesenet reformeredes,
Pressen unddroges Politiets Myndighet» og der
gjordes Stridt til Indernes Ligestilling. 1788
begyndtes ifølge Overenskomst med Rusland Krig
med Sverige, men Fiendtlighederne ftansede snart
ved Englands Indskriden. 1794 siuttedes med
Sverige et vcrbnet Nentralitetsforbund. Efter
Bernstorffs D»sd indtraadte en Reaktion mod
hans frisindede Politik, idet navnlig Trykkefriheden
Fredrik
betydelig indskrenkedes. 1801 stuttedes et vebnet
Neutralitetsforbund med Preudsen, Rusland og
Sverige, som Mge af hvilket en engelsk Flaade
gik gjennem Bresund og leverede Slaget paa Kø
benhavns Red 2den April 1801. 1806 indlem
medes Holsten i Danmark; neste Aar forlangte
England, af Frygt for at Danmark skulde slutte
sig til Frankrige, den danske Flaade udleveret;
da dette negtedes, bombarderedes Kjpbenhavn, og
Flaaden bortf^rtes med Magt. Foruden en
mindre Krig med Sverige, fortsattes Ufreden med
England og fMe til store Tab for Landets Vel
stand. Paa Grund af Sedlernes Synken i Verdi
blev det 1813 nFdvendigt, at en Statsbankerot
indtraadte. Efterat Prinsen af Pontecorvo var
valgt til fvenst Tronfølger, traadte han i Underhand
linger med Rusland, som lovede Sverige at erholde
Norge som LM far dets Hjelp mod Frankrige;
efter Napoleons Nederlag ved Leipzig stod Dan
mark uden nogen Allieret og maatte efter en kort
Kamp i Slesvig og Holsten stutte Freden i Kiel
1814, ved hvilken Norge afftodes til Sverige mod
svensk Pommern. Det sidstnevnte Land bortbyt
tedes n. A. til Preussen mod Lauenburg og en
Sum Penge. Baade under og efter Krigen kom
flere til Landets Bel sigtende Foranstaltninger
iftand; vigtigft var i saa Henseende den 1831
besluttede og 1835 iverksatte Indf^relse af de
raadgivende Provinsialstenoer. 1834 sik Slesvig
og Holsten felles Regjering, en Foranstaltning,
som blev skjebnesvanger for disse HertugdMmers
senere Skjebne. — Fredrik den syvende, f.
1808, d. 1863, SM af Kristian den ottende, be
steg Tronen 1848. Hans fyrste Regjeringshand
ling var at indf^re en konstitutianel
Da Oprpret i Holsten udbr^d s. A., tilsagde han
Holsten Uafhengighed og vilde knytte Slesvig til
Danmark. Imidlertid s^gte Oprprerne Hjelp hos
Preussen, og de Danske blev efter Slaget ved
Slesoig tvungne til at rMme Dannevirke. I
August blev en Baabenstilftand tilveiebragt, men
ikke overholdt af Tysterne, og Slesvig indlemme
des i det tyste Forbund. I 1849 besattes den
sydlige Del af N^rrejylland af Preusserne, men
efter Slaget ved Fredericia blev der atter en Baa
benstilstand, fom n. A. gik over til en Fred med
Preussen. 1848 var en grundlovgivende Rigs
forsamling traadt sammen og vedtog en Grundlov,
som ste Juni 1849 stadfestedes af Kongen. Kam
pen mod OprFrerne fortsattes efter Fredsslut
ningen med Preussen; Danmark vilde nu ikke
give Slip paa Holsten, og Mge en Overenskomst
med Preussen og Bfterrige kundgjordes i Begyn
delsen af 1852 en ny Helstats ordning, Mge hvil
ken Slesvig og Holsten stilledes i samme Forhold
ligeoverfor Danmark med dette som Hovedland,
hvorefter Holsten rMmedes af de tyste Tropper.
1853 udnevntes Prins Kristian as Glucksborg til
dansk Tronfølger. 1854 fik Riget en ny Helstatsfor
fatning med felles Statsraad, men serstilte Natio
nalforsamlinger for Danmark og HertugdMmerne ;
denne Forfatning blev 1858 igjen hevet for Hol
ftens og Lauenburgs vedkommende. Efter lang’
varige Underhandlinger med de tyste Magter pro
klameredes 1863 Holftens Udsondring og Slesvigs
Forening med Danmark under en ny Forfatning.
Fredrik (Friedrich), Navn. paa to Konger
af Preussen. — Fredrik den fyrste, f. 1657,
571
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
