Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fredrik ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fredrik
d. 1713, SM af den store Kurfyrste" Fredrik
Vilhelm, efterfulgte 1688 denne som Kurfyrste
af Brandenburg. Han strcebte ivrig efter Konge
titelen og med Keifer Leopold den ftrstes Billigelse
antog han 1701 Navn af Konge af Preusfen.
Han ftiede siere nye Strakninger til sit Nige
og forstjMnede paa mange Maader Berlin, hvor
han ftiftede et Vidensiabs- og Kunstakademi. —
Fredrik den anden, den store", f. 1712,
d. 1786, SM af Fredrik Vilhelm den ftrste, fik
ved sin Moders Omsorg en omhyggelig Opdragelse
og satte sig navnlig md i fransk Sprog og Lite
råtur, for hvilke han havde en levende Interesse.
Dette mishagede Faderen, og da Fredrik paa sin
Side intet havde tilovers for hins raa Militar
vasen, kom det ofte til heftige Sammenstpd mellem
begge. Efter et ForsM paa at flygte til sine
mødrene Slagtninger i England kastedes han endog
i Fangsel i Kiistrin. og Faderen s^gte at formåa
ham til at frasige sig Tronen, men bevcrgedes
ved fiere fremmede Fyrsters ForbMner til at tåge
dette Forlangende tilbage og lMade ham afFangstet.
Han levede nu til sin Tronbeftigelfe paa et Slot.
isar bessjeftiget med videnstabelige Sysler. Ved
Faderens D^d overtog han 1740 Regjeringen. Han
indftrte strax flere Forbedringer i Retspleien og traf
Foranstaltninger i tolerant Retning. I Bsterrige
kom kort efter hans Regjeringstiltradelse Mana
Theresia paa Tronen; til hende henvendte han sig
med Krav paa nogle schlesiste FyrstendMmer ; da
hans Fordring afstoges, erobrede han Vinteren
1740—41 hele Schlesien. hvis Besiddelse sikredes
ham ved Freden i Breslau 1742. 1744 erhver
vede han Bstfriesland og 1744—45 fMe han
med Held den anden schlesiste Krig. som endte
ved Freden i Dresden. Efter 11 Fredsaar, som
Fredrik benyttede til Reformer i Landets indre
Forvaltning og til videnstabelige Arbeider, ndbr^d
Syvaarskrigen, idet Vsterrige. Rusland og Sach
sen 1756 hemmelig sluttede en Koalition mod
Preussen og just stod i Bcgreb med at angribe,
da Frederik kom dem i ForkjMet ved et Indfald
i Sachsen. I denne Krig, i hvilken England stod
paa Preussens Side, lagde Fredrik i fortrinlig
Grad sin Dygtighed somHarfprer for Dagen, og
ved Fredsslutningen beholdt han alle sine Lande.
De narmest følgende Aar anvendte han til at
oprette den Skade, Preusfen havde lidt ved den
langvarige og blodige Krig, og viste sig som en
ligesaa stor Statsmand og Organisator som
Harf^rer. 1772 deltog han i Polens fyrste
Deling og erhvervede ved denne Leilighed Polst-
Preussen samt Netzedistriktet med Undtagelse af
Danzig og Thorn. Da Vsterrige 1778 gjorde
ForsFg paa at besatte en Del af Baiern, lod
han to Hare rykke md i Bphmen og oftnaaede ved
Fredsflutningen, at Bsterrige opgav at annektere
Baiern. 1785 fik han det tyste Fyrsteforbuno
lftand for at modarbeide Josef den andens Planer.
Fredrik den anden var übetinget det 18de Aar
hundredes genialeste Statsmand og Feltherre, og
hans Regjering betegner i Preussens Historie en
Rakke Fremstridt paa naften alle Fetter. Hvad
man kan bebreide ham. er vasentlig Mangel paa
Samvittighedsfuldhed i sin Politik samt paa Sans
for det Nationales Betydning, der bragte ham til
at undervurdere alt tyst og overvurdere alt fransk.
Hans Skrifter af politisk, historisk, filosofisk og
Fredrik
stjMliterart Indhold er for det meste skrevne paa
fransk og er udkomne famlede 1790 og siere Gange
senere.
Fredrik den fprfte, Konge i Sverige, f.
1676, d. 1751, SM af Landgreve Karl af Hessen,
tjente f^rst under Vilhelm den tredie af Oranien
og deltog derpaa i den spanske Arveftlgekrig. 1715
giftede han sig med Karl den tolvtes Syster
Ulrika Eleonore og udnavntes til Generalissimus
over den svenske Har. Efter Karl den tolvtes
Dch sikrede han sin Hustru Kronen og lod Gortz
(s. d.) fangste; forelKig blev han imidlertid, trods
Ulrika Eleonores Bnste derom, ikke Medregent. Men
allerede naste Aar antoges han af Standerne til
Konge, efterat hans Hustru havde forpligtet sig til
ingen Del at tåge i Regjeringen og han selv til
at underskrive Stanoernes Forfatningsutkast. 1723
led Kongemagten yderligere Indstrankninger. Fra
den Tid overlod han det meste af Styrelsen til
Raadet og Standerne, som delte sig i de skarpt
mod hinanden staaende Partier, Hattene og Huerne.
Fra 1730 var han tillige Landgreve af Hessen-Kassel.
Fredrik den vise. Kurfyrste af Sachfen, f.
1463, d. 1525, fik 1486 Kurvardigheden efter sin
Fader. Da Keisertronen ved Maximilian den
førstes D^d blev ledig, fungerede han som Rigs
vikarius, men afstog den ham tilbudte Keiserkrone,
hvorefter han havde stor Indflydelfe paa Karl den
femtes Balg. 1502 oprettede han Universitetet i
Wittenberg. Han antog sig varmt Luthers Sag,
uden dog aabent at beljende sig til hans Låre,
og den Anseelse, han n^d saavel hos Keiseren som
hos de øvrige tysse Fyrster, gjorde ham til en
magtig Beskytter af Reformationen.
Fredrik. Navn paa tre romerst-tyske Keisere.
— Fredrik den fyrste, Barbarossa Mdstjag),
af det hohenstaufifie Hus, f. 1121, d. 1190, SM
af Hertug Fredrik den enpiede af Schwaben, efter
fulgte 1147 denne som Hertug og blev 1152 tyst
Keiser efter sin Farbroder Konrad den tredie. I
den Hensigt at gjenoprette det romerske Keiser
dMmes Magt ligeoverfor Paved^mmet angreb
han Italien, for der at skaffe sig den uindstran
kede Magt, som han indsaa, at han ikke kunde op
naa i Tyskland. 1154 gik han over Alperne, kro
nedes i Pavia til Konge af Italien og naste Aar
i Rom af Paven til Keiser. Han vendte nu til
bage til Tyskland, fMe 1157 en heldig Krig med
Hertugen af Polen og gjorde Bphmen til et Konge
rige, men nMes ved en Opstand af de lombar
diske Stader til 1158 at gjM et nyt Tog til
Italien, paa hvilket han bragte OprFrerne til at
underkaste sig. Freden vårede imidlertid ikke lange,
og Keiseren maatte endnu gj^re tre Tog til Ita
lien; 1162 Belagde han Mailand, hvorefter han
negtede at anerkjende Alexander den tredie som
Pave. Men paa sit ste Tog led han 1176 et Neder
lag mod det lombardiste Forbund og blev tvungen
til at anerkjende Paven samt at tilsikre Lombar
diet Selvstyrelse under keiserlig OverlMhed. 1180
indstevnede han sin Vasal og Fatter Henrik L^ve,
som ved at svigte paa Toget i 1176 havde bidra
get til hans Nederlag, for en Rigsdag, hvor Henrik,
da han ikke mMc, fradMtes sine Len. 1184
drog Fredrik atter til Italien og giftede sin SM
Henrik med en Datter af Kong Roger af Apulien.
Da 1187 Rygtet om, at Jerusalem var erobret
af Saladin, udbredte sig, rustede Fredrik sig til et
572
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
