Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Freia ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Freia ell. Freya og Freir, se Gudelære, den
nordiske. — Freia, en af Planetoiderne.
Freiberg, Bergstad i Sachsen, 4 Mil nord
for Dresden, med 24,000 Indb., et Bergakademi,
en gammel Domkirke og rige Bly- og Sølvgruber.
Freiburg, 1) By i Baden, med 31,000 Indb.,
en prægtig gothisk Domkirke, et katholsk
Universitet og talrige Fabriker. 2)(Freiburg unterm
Fürstenstein), By i den preussiske Provins
Schlesien, med 8,000 Indb. og Væverier.
Freiburg (fr. Fribourg), Kanton i det vestlige
Schweiz omgivet af Kantonerne Bern og Waadt
samt Neuschatellersjøen, 30 Kv.mil stort, med
111,000 Indb., fordetmeste Katholiker. Landet er
stærkt gjennemskaaret af Bakker og Aasrygge og
har i den sydlige Del betydelige Fjeldhøider.
Hovedstaden Freiburg ved Floden Saane har
11,000 Indb. og livlig Handel og Industri. Fra
Byen gaar storartede Hængebroer over Saane og
Gotteronslugten. — Kanton Freiburg indlemmedes
i Schweizerforbundet 1481 og blev 1798 en Del
af den helvetiske Republik. 1830 fik Kantonet en
nogenlunde fri Forfatning, men Udviklingen er
stedse bleven kuet af Preste- og Jesuitervældet og
er fremdeles Arnestedet for den ultramontane
Retning i Schweiz.
Freiligrath, Ferdinand, tysk Digter, f. 1810,
d. 1876, uddannede sig først som Kjøbmand, men
udgav samtidig Digte, der vakte saa stort Bifald,
at han besluttede sig til ganske at vie sig til sit
Digterkald. Da han 1842 modtog en aarlig
Pension af Kongen af Preussen, tabte han det liberale
Partis Sympatier, men stillede sig snart afgjort
i dets Rækker ved at frasige sig Pensionen og
offentliggjøre flere politiske Digte i demokratisk
Aand. Han opholdt sig nu en Tid i Schweiz og
England, vendte 1848 tilbage og stillede sig i
Spidsen for Demokraterne i Dusseldorf; efter
derpaa at have været Medredaktør af "Neue
rheinische Zeitung" i Köln, nødtes han paa Grund af
en politisk Anklage til at drage til England, hvor
han i London ernærede sig som Agent. Fra
1868 levede han i Stuttgart. Han har
udelukkende skrevet mindre Digte, der er udkomne i
mange forskjellige Samlinger. Iscrr er han
fremragende i Skildringer fra fremmede Lande
og har paa dette Felt leveret Mesterstykker af
fyrste Rang. Hans energiske og starve Opfatning
forbinder sig i hans Digte med en Behandling af
Sprog og Metrum, som ftger sin Lige i den
tyste Literatur. I sine politiske Digte ud
taler han hensynsløst sine liberale Anskuelser, men
forfeiler oftere den h^iere Virkning ved den altfor
lidenfiabelige Tone, hvori hans Indlcrg i Tidens
store Spprgsmaal er holdte. Han overfatte ogsaa
flere af Victor Hugos Digte og udgav en HM«
anset engelsk Anthologi. Hans «Samlede Digt»
ninger" er udkomne i 6 Bind (1877).
Freising (Freysing), By i Baiern, ved Floden
Isar, med 8,500 Indb. og betydelig Fabrikdrift.
Frejus, Romernes rorum By i Departe
mentet Var i Sydfrankrige, 10 Mil nordost for
Toulon, med 3,000 Indb. Bonaparte landede
her 1799 efter sin Tilbagekomft fra sEgyPten, og
i Frejus indflibede han sig 1815 til Elba.
Frekvens (lat. tVsciuOinia), talrigt Bes^g,
TilstrMning, TWb. Frekventere, bes«<ge (iser
hyppig), deltage i.
Frere-Orban
Frels (islandsk krials, svensk tralss) oprin
delig d. f. f. fri, kaldtes hos de gamle Nordboer
enhver fri Mand til Forfljel fra Trcrllene. Senere
har Ordet paa Svenst gaaet over til at betyde adelig.
Fremlaan, se Laan.
Fremleie, se Leie.
Fremont (udt.Frimont), John Charles, nord
amerikansk General, f. 1813, blev 1839 Mtnant
og anfllttes ved det topografiske Bureau i Washing
ton. 1842—43 foretog han Reiser til Klippe
bjergene og de vestenfor disse liggende Landstrek
ninger og gjorde derved mange vigtige Opdagelser.
1845 foretog han en ny Reise vestover, men da
Krigen med Mexiko udbr^d, vendte han tilbage,
sattes i Spidsen for etFrikorps og erobrede Kali
fornien. 1848 gjorde han atter en Reise til Kali
fornien, hvor han bofatte sig og ivrig modarbeidede
Slaveriets Indftrelse. 1850—52 var han Unions
senator for Kalifornien; 1854—55 gjorde han en
ny Reise forar bestemme Retningen af den pro
jekterede Stillehavsjernbane; samtidig deltog han
i Stiftelsen af det nye republikanske Parti, hvis
Kandidat til Presidentposten han var 1856. 186!,
overtog han en Kommando i Missouri og erkle
rede der Slaverne for frie; ncefte Aar gik han
som Generalmajor til Veftvirginien. 1864 veg
rede han sig for at optrcede fom de Radikales
Kandidat til Presioentverdigheden.
Fremtidsmusik, Spottenavn paa Richard
Wagners og hans Skoles Musik. Wagner har
nemlig i sit Skrift om «Fremtidens Kunstverk"
s^gt at paavise, at Fremtidens største Kunstverk
skulde blive et Drama, i hvilket alle de fkjMne
Kunster skulde virke sammen.
Frenologi, et nyere Navn paa den af Gall
(s. d.) opstillede Theori for Bedømmelsen af Men
nesters og Dyrs aandelige Begavelse og Eien
dommeligheder efter Hjerneskallens Bygning. Sy
stemet er grundet paa den Antagelse, at Organet
for al aandelig Birksomhed, Hjernen, egentlig er
et Komplex af forskjellige Organer, som hvert har
sin scrregne Funktion. Efterhvert som disse for
skjellige Hjernedele er mere eller mindre udviklede,
er ogsaa de Anlcrg eller Egenskaber, som de reftrcr
senterer, mere eller mindre fremtredende. Men
den stirre Udvikling af et Organ har man igjen
tcenkt sig skulde vise sig som en OphMing af
Hjernemassen paa et bestemt Sted, hvilken igjen
betingede en Fordybning i Hjerneskallens indre
Side, der udenpaa skulde vise sig som en Op-
HKning. Det gjaldt da at bestemme, hvilke spe
cielle.Aandskrcrfter eller Egenskaber hver af de
ForhMinger, fom viser sig udenpaa Hjerneskallen,
representerer, og man har virkelig ogsaa apstillet
en Liste paa ca. 30 saadanne Grundegenflaber og
anvist dem deres Plads. — Frenologien hviler
forfaavidt paa en rigtig Forudsawing,, som det
maa antages, at der virkelig sinder en Lokalisation
Sted af de enkelte Hjernefunktioner; men viden
fkabelig har disses specielle Scrde endnu ikke
ladet sig paavise. Den Antagelse, at Hjerneskallens
ydre Ujeonheder ftaar i Forhold til Hjernens, er
desuden uholdbar, da Hjerneskallen paa forskjellige
Steder er af meget forskjellig Tykkelse.
Fr«re-Orban (udt. Frcer-Orbang), Hubert
Joseph Walter, belgisk Statsmand, f. 1812, blev
1832 Advokat i Liittich, deltog ivrig i Kampen
mod de katholske Ministerier og blev 1847 Medlem
576
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
