Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Friherre ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Friherre
fM Indstromkning i Forbryderens Frihed. Fri
hedsftmffene, som var omtrent ukjendte i Old
tiden, har i de sidfte to Aarhundreder, navnlig
gjennem Forbindelse med Arbeidstvang, vundet
stirre og ftMre Udbredelse og anerkjendes nu al
mindelig for at verre de hensigtsmcrssigste Straffe
midler. De rammer netop det hos Forbryderen,
som har varet Nerven i hans Forbrydelse, nem
lig den retsbrydende Billie, og virker derfor
mere end andre Straffe kuende Paa den for
bryderste Drift, er delelige i Mere Grad end
andre, virker mere ligeligt paa de forskjellige In
dividualiteter, ligesom de ikke efterlader uoprettelige
Felger og i sin Virkning mere end andre Straffe
er indstrankede til den Skyldiges Person. Naar
Frihetsstraffene er hensigtsmcrssigt ordnede, virker
de velgjørende paa Forbryderen og bidrager til at
forbedre ham. I Norge anvendes Frihedsstraffe
i to Hovedformer: Strafarbeide og Fcengsel (s. d.).
Friherre, en adelig Titel, d. s. s. Baron.
Friis, Jens Andreas, norsk Bidensiabsmand
og Forfatter, f. i Sogndal 1821. blev Student
1840 og theologist Kandidat 1844, hvorefter han
under N. Stockfleths Veiledning begyndte at lagge
sig efter Lappist og Finst. 1847—49 havde han
et Universitetsftipendium for at fortsatte disse
Studier og 1849 foretog han i samme Biemed
en Reise til Finland og Finmarken. 1851 be
gyndte han at udftre de Stocksieth tidligere Paa
hvilende Forretninger, at holde Forelesninger
over Lappifl og udgive lappiske Balger; 1863 blev
han Professor i Lappisk og Finsk ved Universi
tetet. 1867 foretog han en ny Reise til Fin
marken, som han ogsaa senere har bes^gt. Han
har udgivet en lappisk Grammatik (1856), ..Lap
piske SprogprMer" (1856), ..Ethnografist Kart
over Finmarken" .(1862), LapPist Mythologi"
(1871) og En Sommer i Finmarken" (1871).
En Rakke friste og livfulde Skildringer af sit
Turiftliv har hau famlet i Tilfjelds i Ferierne"
(1876).
Friis, Navn paa en gammel danst Adelsflcrgt.
— Jørgen Friis blev 1520 Biskop i Viborg.
Han var en af Reformatorernes ivrigste Mod
standere, men sattes selv 1530 i Ban af Paven.
1536 fangsledes han, men kom efter Reformatio
nens Indftrelse igjen i Frihed. — Johan les
persen Friis, f. 1494, d. 1570, var Rigsraad
og Kansler under Fredrik den fyrste, Kristian den
tredie og Fredrik den anden. Han var en af de
ftrste danske Adelsmcend, som sluttede sig til Re
formationen, og befordrede paa mange Maader
Videnstaberne, bl. a. ved at oprette Stipendier
for trangende Studerinde. — Hans BrodersM,
Kristian Friis, f. 1556, d. 1616, var ogsaa
en lard Mand og Ven af Videnflaberne. Han
benyttedes af Fredrik den anden som Gesandt og
blev 1596 Kansler. — Sidstnavntes BrodersM,
lesper Friis, f. 1593, d. 1643, tilbragte lang
Tid paa Reiser og tjente 1625 under Tilly. —
Kristian Friis (af en anden Gren af Slagten),
f. 1581, d. 1639, udmarkede sig i Kalmarkrigen
og blev 1616 Kansler. Han var baade en lcrrd
Mand og en tapper Kriger. — Hans Friis,
foregaaendes SM, f. 1625, d. 1697, ftuderede
ved flere udeulandste Universiteter og oftholdt sig
i langere Tid ved fremmede Hoffer. 1658 ud
markede han sig som Oberst for et af ham felv
Frimann
avrettet Rytteriregiment mod Svenflerne. — Mo
gens Friis, f. 1623, d. 1675, van bekjendt for
sin store Rigdom paa Jordegods som han havde
sammenWbi i de sidste Aar ftr Enevoldsmagtens
Indftrelse. 1671 blev han Greve. — Kristian
Emil, Grev Krag-luel-Vind-Frijs, f. 1817, blev
1858 Medlem af Rigsraadet og var 1365—70
Fyrste- og Udenrigsminifter. Siden 1866 har
han varet Medlem af Landsthinget.
Frikasse, en Ret af kogt Kj^»d med Sauce.
Friktion, Gnidning, Rivning. — Friktions
fanomenet har man kaldt det ftrst afßrongni»
art paaviste Fanomen, at fremstaaende Klipper
i flere Lande ser ud som sturede eller riftede
med grovere og finere Furer i en bestemt Ret
ning. Svensken SefstrM s^gte at forNare det
ved at antage en stor Bandflod, den saakaldte
petridilllnniske Flod, som skulde have ftrt
det skurende Materiale — Grus og Sten — med
sig; Lyell troede at finde Aarsagen til Skuringen
i svømmende Isbjerge paa en Tid, da Klipperne
endnu stod under Band. Efter Agassiz’s Hyfto
these, som er den, der har vundet den almindeligste
Anerkjendelse, er Markerne frembragte ved at store
Masser af Landis, som i en Is- eller Glacial<
periode (efter den tertiare Periode) har bedakket
de Lande, hvor Fanomenet forekommer, har be
vaget sig fra de hpiere til de lavere liggende
Steder og derved skuret underliggende Grus og
Sten henover Klipperne. De Lande, hvorFriktions
fanomenet hyppigst og tydeligst viser sig, er Norge
og Sverige, Finland, Schweiz, England og Nord
amerikll.
Frimaire’ (udt. Frimeer), egl. Rimfrostmaa
ned, den tredie Maaned i den franske republikanske
Kalender (21de Novbr.—2ode Decbr.).
Frimann, Klaus, norsk Prest og Digter, f.
1746 i Sel?, d. 1829, blev 19 Aar gl. Student
i København, modtog efterat have taget Anden
examen en Post som Huslarer i Fane og tog
1768 theologist Embedsexamen. 1771 blev han
Personelkapellan hos Sogneprest Hans StrFm i
Volden, 1780 Sogneprest i Daviten og senere
Provst i Nordfjord. Efter 1823, da han tog
Afsted, levede han paa sin Gaard Frimannslund
i Daviten. Han forsagte sig f^rft med Digte i
sin Tids stive Smag, deriblandt det beskrivende
Digt Hornelen", for hvilket han vandt en af
Selstabet for de fijMne Videnstaber" udsat Pris;
men senere forlod han denne Retning og anstog
simplere, mere umiddelbare Toner i sine talrige
Viser og Sange, bestemte for Almuen, som ogsaa
modtog og tilegnede sig flere af dem med en
Sympati, som vifte, at Digteren her havde gjort et
heldigt Greb. I Simpelhed, Liv og Kraft nar
mer han sig ofte til Peter Dass; et vift Slagt
stab mellem disse to Digteres bedste Frembrin
gelser sinder forMrigt let sin Forklaring i deres
: meget overensstemmende Livsforholde. Et
Udvalg af Friinanns Digte er udgivet 1851
af I. S. Welhaven. — Peter Harbo Fri
mann, foregaaendes Broder, f. 1752, d. 1839, op
traadte i det norske Selstad 1775 med Romancen
..Axel TordssM og stjM Valborg", en Bearbei
delse af den bekjendte Kjcrmpevise. Kort efter pris
belMnede ..Selstabet for de fijMne Bidenflabel"
hans beskrivende Digt ,,St. Sunnivas Kloster ftaa
TeW"; et andet beskrivende Digt. ..Hornelen",
578
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
