Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Friherre ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Frimemgheder
sattes af Samtiden under Broderens af samme
Navn, men HMer i Virkeligheden til det bedste af
det 18de Aarhundredes Frembringelser i sit Slags.
Efter denne saa lovende Debut holdt han imidler
tid op at digte og betraadte Embedsbanen; ester
1814 forblev han i dansk Tjeneste.
Frimenigheder, se Separatister.
Frimureri, et over de fleste civiliserede
Lande udbredt Selstab, hvis Maal det er at
arbeide for sand Humanitet og for Broderlighed
Mand og Mand imellem. Medlemmerne er
inddelte i saakaldte Loger, inden hvilke der
igjen erifterer forfljellige Grader; de benytter sig
af Symboler, som er laante fra Murer- og Byg
mefterhllllndverket, og har egne hemmelige Tegn,
vaa hvilke de gjenkjender hverandre. Flere Loger
pleier at stutte sig sammen om en fcrlles Stor
loge; af saadanne gives der et stort Antal, og
de er alle ligeftillede, saaledes at den hele Orden
intet enkelt Overhoved har. Enhver hcederlig
og moralst Mand, uanset Nationalitet, Stand
eller Troesbekjendelse, kan blive Frimurer. Lig
nende Selflaber har eristeret til alle Tider (se
Mysterier), men sin egektlige Oprindelse har
Frimureriet fta Middelalderens Mnrer- og
Bygmesterlaug. Dets nuvcrrende Organisation,
som skriver sig fta England, daterer sig fra 1717,
siden hvilken Tid det trods mange Forfølgelser,
iscrr fra Pavernes Side, har grebet ftedfe mcrg
tigere om sig. — I Sverige har Frimurerordenen
existeret fra 1730; i Danmark oprettedes den
fyrste Loge 1743. Den crldfte norske St. Johan
nesloge er Logen St. Olaus til den hvide Leo
pard" i Kristiania, som blev stiftet 1749 efter
Fuldmagt fra den engelske Storloge. 1780 traadte
den i Forbindelse med de dauske og 1819 med
de svenske Loger. 1779 oftrettedes en St. lohannes
loge i Trondhjem, «Christian til den sorte Hjelm",
og 1786 en lignende i Bergen Carl til den norske
LMe", men begge var kun nogle faa Aar i Birksom
hed. 1875 oprettedes i Bergen, en ny St. lohannes
lage under Navn Oscar til de syv Bjerge". I
Drammen grundedes 1826 St.lohanneslogen «Os
car til den flammende Stjerne", som i Begyndelsen
af Trediveaarene blev nedlagt, men en ny Loge
rraadte i Virksomhet» 1877 under Navn Gustav
til den ledende Stjerne". De nu beftaaende 3
St. lohannesloger samt den i 1841 grundede
St. Andreas-Loge i Christiania, Oscar til den
flammende Stjerne", lyder under den 1870 op
rettede Provincialloge sammesteds, der er en Af
deling af Storlogen i Stockholm. Alle disse
Loger saavelsom Logerne i Danmark og en stor
Del Loger i Nord- og Mellem-Tyskland arbeider
efter det saakaldte svenske System.
Frimaerker, Bcrrditegn til Frankering af Breve ;
se Hoftvcrsen.
Urisches Indhav i detnordMlige Preus
sen, mellem Plllan, Konigsberg og Elbing, ca. 13 Mil
langt og l/4—3 Mil bredt, optager Alt-Weichsel,
Pregel m. fl. Floder og ftaar glennem Pillauer
Tief i Forbindelse med BfterWen.
Frise, i Arkitekturen, iscrr i den grcrste Stil,
den Del af Bjelkeverket, som ligger mellem Arki
traven og Kransgesimfen; den dannedes i den
doriste Stil af med hinanden vexlende Triglyfer,
der betegnede de i det ydre ftemtrcrdende, smykkede
Ajelkehoveder, og Metoper, der dannede Mellem-
Fritss
monnene mettem hine og gjerne smykkedes med
Basreliefer; i den iontffe .beftob den af en sammen
hcengende, med Billedverker prydet Flade. I videre
Forstand betegnes ved Frise ethvert med Billedverker
eller Ornamenter smykket Belte, som løber rundt
en Bygnings Baegge, inb&enbig eller udvendig.
Friser, lat. l>!Bii, en germanist Folkeftamme,
som beboebe bet nordvestlige Tyskland, fra Jylland
i Nord til Flandern i Syd. De gjordes af Ro
merne under Drusus flatfiyldige, men løsrev sig
igjen Aar 28 e. Kr.; 47 underkuedes de atter af
Domitius Corbulo og 70 gjorde be sammen med
Bataverne Opftand under Civilis. De delte sig
i l risii majores i Best for Zuyderfj^en og Frisii
minores i Vst. Senere, da be af $ipm og Karl 2tfar¦¦
tell var bragte i Afhcengigheosforholo til Frankerne,
indskrcrnkedes Navnet Friser til Frisii minores,
hvis Land dettes i 95eftfrie8tanb (ben nuvcrrende
hollandste Provins Friesland) og Bftfriesland
(en Del af Hannover). Vstfriserne tilhørte siden
bet 9de Aarh. det tyste Rige, Bestfriserne blev
delte i flere Grevstaber, men underkaftede sig
1457 det tyste Rige. Nord- eller Strandfriserne
beboebe den sydvestlige Del af den jydfte Halv^.
Frisernes gamle Love er mcrrkelige ved sin Fri>
sindethed og sine Bestemmelser om en uoviklet
fri Kommuneforfatning, som ikke er bleven noen
Indflydelse paa flere nordtyske Stammers senere
Forfatninger. Den frisiste Dialekt staar meget
ncrr Angelsachsifl og Oldnorfl; dens crldfte Mindes
mcirker er Asegabuch" fra ca. 1200, Brokmerb
rtef" fra ben anben Halvdel af det 13de Aarh.
og ,,Emsiger Domen" fra ca. 1300. Efterat Fri
fente fyatobe underkastet sig det tyste Rige, for
trcrngtes deres Sftrog for en stor Del af Nabo»
follenes, Hollandfi, Nedertysk og Dansk; nu lever
det paa et meget begrænbfet Omraade som Tale
sprog i en modificeret Fonn, Nyfrisist. Enkelte
Forsjjg paa Forfatterflab i denne Dialekt har vcr
ret gjorte, men nogen egentlig Literatur existerer
endnu il!e.
Frisere, fr..egentl.krufe, krille; ordneHaaret.—
F r is nr, kunstig Oftscetning af Haaret. — Frify r,
en, som befatter sig med at frisere; Haarkunstner".
Friskarer, mindre Korps af Frivillige i den
senere Tids Krige, oftest under Befaling af selv
valgte Farere.
Kristning, se Jern.
Grisler, se Udslet.
Fristleder (Freistadte), Navn paa de tyste Re
publiker Hamburg, Liibeck og Bremen.
Frit Skib — frit Gods, dm ved Pariser
traktaten as 1856 f^rft almindelig anerkjendte og
vedtagne GrundscrMing i Folkeretten, at den ene
af to krigførende Magter ikke har Lov til at be
mcrgtige sig Gods, som tilhører den andens Un
dersaatter, naar dette beftnder sig ombord i neutralt
Skib. Tidligere var det en i Praris, om ikke al
mindelig i Theorien gjeldende Scrtning: frit
Skib — ufrit Gods. — Scetningen ufrit
Skib — frit Gods har altid vcrret anerkjendt
i Folkeretten; den modsatte Scrtning: ufrit Skib
— ufrit Gods, har sjelden vceret forsagt gjort
gjeldende. (Godset og Skibet er i denne Sam
menstilling af forskjellig Nationalitet).
FritsV, Jernverk i Hedrums Prestegjeld. Jarls
berg og Laurvigs Amt, var tidligere det største
og vigtigfte af Norges Jernverker. Det omtales
579
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
