Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fritte ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fritte
i Midten af det 17de Aarh. som tilhørende Niels
Lange til FritsF, kom 1670 i Statholder Gylden
ftves Besiddelse og fik 1673 Privilegier, hvor
ved det blev tillagt Circumferense af 4 Mil saavel
paa Skov som Ertsgange. Det bestod i den Tid
af to Verker, Friiss og Brunlanas, der i
senere forenedes til it under det ftrste Navn. I
Begyndelfen af det 18de Aarh. havde det kun to
Masovne, men senere udvidedes Driften betyde
lig. I 1781 tilvirkedes der ved Verket 8,634
Skippund Rujern, 2,202 Skpd. Stpbegods, 6,744
Skpd. Stangjern. I 1818 var Tilvirkningen !
3,350 Skpd. Rujern, 1,100 Skpd. Stpbegods,
2,551 Skpd. Stangjern, 34,200 Tylter Spiger og i
260 Skpd. Boltejern. Arbeidernes Antal var i det
sidftncevnte Aar 220 Mand. Det egentlige Jernverk
er nu nedlagt, men ved FritsF Brug, der nu ligger
i Laurviks By, er der anden stor Fabrikdrift.
Fritte, tura, en til Maarslagten
horende Dyreart, som sandsynligvis kun er en !
konstant Albinoform af Ilderen, hvid eller gul-
hvid med rpde Bine, forekommer tun i tam Til- i
stand og benyttes i sydligere Lande til lagt paa
Kaniner og Rotter.
Fritzner, Johan, norsk Prest og Videnskabs
mand, f. i AWens Sogn ved Bergen 1812, blev
Student 1828, tug 1832 theologisk Embedsexamen
og blev 1835 Adjunkt ved Bergens larde Skole.
Samtidig kastede han sig for Alvor over Studiet af
Oldnorst, efterat han allerede tidligere havde syftet
med de nynorfle Dialekter. Som Grundlag for
disse Studier benyttede han de trykte oldnorste
Texter samt de forholdsvis faa Skindbreve, som det
lykkedes ham at faa Adgang til; i lexikalsk Hen
seende havde han omtrent ingen Hjelpekilder, da de
tidligere udkomne oldnorfle LerM var lidet brug
bare. Han begyndte derfor selv under Gjennem»
gaaelsen af Kilderne at gjM lexikalste Anteg
nelser, som snart vorede op til et betydeligt Om
fang. 1838 blev han Sogneprest til VadsL, hvor
han bl. A. lagde sig efter det lappiske og finske
Sprog, 1845 residerende Kavellan til Lier, 1848
Sogneprest ril Vanse og 1862 til TjMng.
Paa Opforormg begyndte han 1860 at bear
beide sine lexikalfie Samlinger til en Ordbog,
som 1867 udkom under Titelen Ordbog over
det gamle norske Sprog". Efterat denne i lom
gere Tid havde vcrret udsolgt, modtog han fra
flere Kanter Opfordring til at foranstalte en ny
Udgave; for at kunne ofre sin Tid til dette Arbeide
tog han 1877 sin Afsked som Prest og nedsatte sig i
Kristiania. Foruden sit ncrvnte Hovedverk, der er
et scrrdeles fortjenstfuldt Arbeide og har afhjnlpet
et stort Savn i vor videnfkabelige Literatur, har
han i flere Tidsskrifter offentliggjort Afhandlin
ger af videnstabelig Art. — 1879 blev han ved
Københavns Universitets lubilaum sEresdoktor
i Filosofien.
Frivol, letfindig, letfardig; uanstcrndig. —
Frivolitet, Letfardighed.
Frobisher, Sir Martin, engelss Opdagelses
reisende i det 16de Aarh., foretog 1576 en Expe
dirion for at finde en nordvestlig Gjennemfart til
Kina; 1577—78 gjorde han to nye Reiser til de
amerikanske Polarlande. 1594 sendtes han med
ti Skibe for at komme Henrik den fjerde af
Frankrige til Hjelp; ved et Angreb paa Kysten
af Bretagne saaredes han og d^de kort efter.
Front
Frode, egentl. den Vise eller Kloge, taldtes
flere Konger l den danske Sagnhistorie. Sarlig
bekjendt er Frode den fr ed gode, som omtales
i den yngre Edda. I sin Ungdom fMe han et
bljsdagtigt og daadlM Liv og overlod Styrelsen
til sine Formyndere; men efter fit Giftermaal
med Nordmanden Erik den veltalendes Spster
Gunnar overtog han selo med Kraft Regjeringen,
tvang ved flere ©eire Nabokongerne til at slutte
Fred og gav vise og gode Love. Sagnet forteller,
at han eiede en Tryllekvcrrn, som malede alt hvad
man befalede den. Han .fatte sine Trcrlkvinder Fenja
og Menja til at male Guld, Fred og Lykke; da
var der saa stor Fred i Landet som aldrig ftr;
men Frode lod sig ikte tilfredsstille hermed, men
tvang Tralkvinderne til uafladeligt Arbeide, saa at
de tilsidst blev vrede og malede Ufred, hvorpaa
en ©jøfonge overfaldt og drabte Frode. Sagnene
fortlrller ogsaa om andre danske Konger af dette
Navn. — Frode hed ogsaa en af Harald Haarfagres
SMuer.
Frohavet, en ca. 9 Mil lang og 372 Mil
breb Fjord i SMdre Trondhjems Amt, gaar fra
Nordost mod Sydvest mellem Frojzerne og Fastlandet.
Frohschammer. Jakob, tyst Filosof, f. 1821,
blev 1854 Professor i geologi og 1855 i Filo
sofi i Miinchen. Han ovtraadte som ivrig For
kjamper for Filosofiens Frihed ligeoverfor geo
logien, og 1863 fatte Paven hans Skrifter paa
Listen over de forbubne SBøgcr. 1870 optraadte
han skarpt mod Dogmet om Pavens Ufeitbar^eb
og har fenere taget fremragende Del i &ultur»
kampen".
Froissart (udt. Froasar), Jean, franfl Historie
skriver, f. 1337, d. 1410, levede i lamgere Tid
ved bet engelske Hof, gik derpaa i Tjeneste hos
Hertug Wenzel af Brabant og hos Grev Gui de
Blois. @fter at have gjort endnu flere Reiser i
Frankrige og England, blev han tilsidft Kanonikut
i Chimay. Hans KrMiker (^Okroni^lie de France,
d’Angleterre, d’Ecosse, d’Espagne, de Bretagne")
omfatter £ib«nxmmet 1322 1400 og er en Utgtig
Kilde for den Tids Historie. Han forfattede og
saa lyrifie og allegoriske Digte, af hvilke be fyrste
tildels er af stort poetist Vcerd.
Froland, Prestegjeld i Nedencis Amt.
Frome (udt. From), By i det engelske Grevskab
©omerfet, med 9,000Judo. og storartedeBryggerier.
Fron, Nordre og Sindre, to Prestegjeld i
Kristians Amt. Nordre Fron beftaar af Sognene
Sptorp, Kvam og Kvikne.
Fronde (udt. Fraangd), egentl. Slynge, kaldtes
et politisk Parti i Frankrige, som under Ludvig
den fjortendes 2tttnbreaarigf}eb fatte sig op mob
Mazarins Styrelse og 1648—54 afstedkom blo
dige Uroligheder. Opstanden udgik fra Parla
mentet og en Del af Adelen, men vandt ogsaa
talrig Tilslutning hos de Mrige Klasser, isar hos
Paris’s Borgerstand. Frondens Anfører, Prinsen
af Conde, henvendte sig til Spanien om Hjelp;
Hoffet maatte flygte fra Paris og Mazarin ned<
lctgge sin Post. Men lidt efter ’ lidt lykkedes det
at splitte Fronden, og efterat Turenne havde be»
seiret Conde, vendte Mazarin titbage, og Opstanden
tabte ftg udm at efterlade synderlige Mger.
Front, den Side af en Troppeopstilling, som
er bestemt til under ©trib at vare forreft. —
Frontangreb, Angreb paa Fiendens Frontside.
580
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
