Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fyrverkeri ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fysiognomi Flrmmldsjscn589
I det 18de Aarh. tog iscer Kjendstabet til Elek
tticiteten et betydeligt Opsving. Grey opdagede
1729 Forskjellen mellem Ledere og Ikke-Ledere og
Dufay 1733 den positive og negative Elektricitet;
hertil kom Franklins Paavisning as Lynet som en
elektrisk Gnist (1752). Coulomb opftillede henimot.
Slutningen af Aarhundredet Lovene for de elek
triste og magnetiste Legemers Tiltrcrkning og
FraftMing. Allerede i det 17de Aarh. havde
man begyndt at anvende gasagtige og ftydende
Legemers Udvidelse og Sammentrcekning som
Barmemaaler, men det vårede endnu forholds
vis lcrnge, f^lrend Thermometret uduikledes til et
praktiss brugbart Instrument. Black opstillede
i Aarhundredets anden Halvdel Theorien om den
specifike og den latente Barme; Dampdannelsen
fremftilledes as Dalton i Begyndelsen af dette
Aarh. Bed Galvanis Opdagelse af Berørings
elektriciteten (1791) aabnedes et nyt Felt af stor
Betydning; Volta konftruerede sin Spile og Ni
cholson og Carlie paaviste de dekomponerende
Virkninger as Strømmen fra denne; 1820 opda
gede Brsted Elektromagnetismen. 1822 opdage»
des Thermoelektriciteten, 1832 den elektriske In
duktion og 1845 Dtllmagnetismen, de to sidste
af Faraday. lordmagnetismen beskjeftigede i
det 19de Aarhundredes fyrste Halvdel en Rakke
dygtige Forflere, hvoriblandt Humboldt, Hansteen
og GlluZ. I Optiken gjorde Undulationstheorien
sig stadig mere gjeldende ligeoverfor Newtons
Emanlltionstheori. I Varmelceren ftrte Thermo
elektriciteten til UndersMelser over den udstraa
lende Varme og Paavisning af dens Analogi
med Lysftraalerne. Endelig har henimod Midten
af vort Aarhundrede von Mayer og Joule op°
stillet og Paavist Rigtigheden as den mekaniske
Barmetheori.
Fysiognomi, et Menneskes eller Dyrs ydre
Udseende med Hensyn til de Slutninger, man
deraf kan drage om deres aandelige Egenstaber;
fcerlig Ansigtets Form og Udtryl. — Fysiogno
mik, Lcrren om at udfinde et Menneskes aande
lige Begavelse og Karakter af det legemlige Ud
seende, fornemmelig af Ansigtet. Allerede et Aristo
teles tillagt Skrift handler derom; i den nyere Tid
har fornemmelig Lavater og Carus s^gt, men med
tvivlsomt Held, at hceve Fysiognomiken til en Viden
stab. Til Fysiognomiken i videre Forstand bFrer
ogsaa den saakaldte, fornemmelig af Gall og Spurz
heim udviklede, Frenologi (s. d.). Bestcrgtet er
Mimik eller Pantomimik, der betragter Miner
og Gebcerder som Udtryk for Sjelens f<ieblikkelige
Stemninger og Bevcrgelser.
Fysiokratisk Skole kaldes i Statsøkonomien
den af den franske Lcege Franyois Quesnay f. d.)
i forrige Aarhundrede grundlagte statspkonomifie
Vkole, som lcerte, at lorddyrkning var den eneste
produktive Kilde. Denne Skole frakjendte faale
des ikte alene Handel og Sjøfart, men endogsaa
Arbeidet i Almindelighed produktiv Evne. Den
fyfiokratiste Skole aflDes as den af Adam Smith
Mede Mcmchesterstole". Fysiokrater, i
Statsøkonomien Tilhcrngere af det fysiokratiste
System (Skole).
Fysiologi, Bidenstaben om Organernes regel
mcrsstge Funktioner hos de levende Skabninger.
Den deler sig i Plante- og Dyrefysiologi, hvilken
sidfte igjen deles i den almindelige Fysiologi,
som beskjeftiger sig med de lllmindelige Liusfunt
tioner og med de bekjendte Naturkrefters Ind<
grtben i Organismen, og i ben fpecielle Fysi^
ologi, som omhandler hver enkelt Liosvirksomhed,
f. Ex. Erncrringen, KredslMet, Aandedrcettet, Must
lernes og Nervernes Virksomhet», ©anferne fantt
Forplantningen, hver for fig. Som Hjelpeviden
ffaber benytter Fysiologien iscrr Fysik, Kemi og Ana
tomi. — Fysiologien er endnn en forholdsvis ny Bi
benffab, ba den maa siges førft at datere sig fra Har
veys Opdagelse af Blodets KredslM (1629) samt
Asellis Opdagelse af Chyluskarrene. Bed Mikro»
skopets Opdagelse gjordes et stort Skridt fremao,
ifcer af «DZalp^igt (1628—94), Grundlcrggeren af
den mikrostopiste Fysiologi. Omkring Midten of
det 18be Aarhundrede forsagte Albrecht von Haller
den f^rfte methodiste Sammenstilling af Fysiolo
gien i sit Verk Elementa physiologiae." Af de
epokegjørende Underspgelser paa bette Felt i bet
18be Aarh. kan ncevnes Lavoisiers over de kemistc
Processer ved Slanbebrættet; af ftor Betydning
blev ogfaa Galvanismens Opdagelse, som førte
til llbmfftngen af Lcrren om Muflel» og Nerve
eleftrtctteten. I vort Aarhuudrede har Fysiolo
gien, ifcer ved Hjelp af Experimenter paa levende
Dyr (Vivisektioner), taget et betydeligt Opsving
og har faaet en stor Snbflttbetfe Ha 2Rebictnen. ’
Fyt (udt. Feit), Jan, hollandsk Maler, f. ca.
1625, d. 1661, übførte flere Arbeider sammen med
Rubens og Jakob lordaens. Han malede helst
lagtstykker, vilde og tamme Dyr samt Blomster
og Frugter og udmcerkede sig i lige HK Grad ved
korrekt Tegning og ved levende og kraftig Kolorit.
®er^o« har han raberet f(ere fortrceffelige Blade,
mest Dyreftykker. Nationalgalleriet i Kristiania
eier et fortrinligt Billede af Fyt, Kamp mellem
Ulve og Hunde".
Fcrdon (^t)æbo), grcefl Filosof fra Elis, So
krates’s Indlingsdiscipel, grundede efter sin Lcl
rers 2)jKb en filosofisk Skole i Elis, hvilken senere
forplantedes til Eretria. Denne elist-eretrifie
Skole, som forresten aldrig fik nogen ucesentlig
Betydning, føgte Hgefom den megariffe dialektisk
at udvikle Sokratess Dydslcrre.
Flrdra, ifølge den grceste Sagnhiftorie The
seus’s Hustru, en Datter af Minos, forelskede sig
i sin StedsM Hippolyt, og da denne ikke besva
rede hendes Lidenfiab, anklagede hun ham hos
Theseus, som forbandede ham, hvorefter han om»
kom paa glugten fra sit Hjem. Fcrdra hcengtesig
selv. Hendes Historie er gjentagne Gange be
handlet af de grcrste Tragikere (Sofokles og Euri
pides) og desuden bl. a. af Racine.
FVdrus, romersk Fabeldigter, var fjsdt i Ma
kedonien og levede i Begyndelsen som Slave i
Rom under August og Tiberius. Han har efter
ladt sig en Samling Fabler, som dels er bear
beidede efter 3@fop, dels frit opfunbne. De lceses
endnu tildels i be lcerde Skoler.
Foellig, Formuesfcellesflllb, se under Art. Formue.
Fcemundsjoen, en af Norges Drfte IndMer,
ligger ncrr Rigsgrcrndsen, i den nordlige Del af
Hedemarkens Amt; en Bugt af dens Nordende
stikker ind i SMdre Trondhjems Amt. Lcengden
er 7 Mil, og Breden vexler fra V^ til 1 Mil.
Den har Aflpb mod Syd gjennem Fcrmunds
elven, som i Trysil overskrider Rigsgrcendsen og
under Navn af Kl arelven (s. d.) falder i Venern.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
