Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fændrik ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fleudrit
Flrndrik (tyst Fahnrich), oprindelig Fanebe
rer, senere i flere Armeer en lavere Officers
eller Underofsicerscharge.
Flrnghul, et fint Hul i LMet paa Skyde
vaaben, gjennem hvilket Ladningen antcrndes.
Flrngsel, I) d. f. s. F crngsel s strå f, den
mildeste af de i Norge brugelige Frihedsstrasie.
Fengselsstraffen har 3 Former: Arrest, Feng
sel pall sedvanlig Fangekoft og Fengsel
paa Band og Brpd, hvilke i Strenghed for
holder fig til hverandre som 8: 4: 1. Arrest
(s. d.) idMmes paa 32—240 Dage, Fengsel paa
sedvanlig Fangekoft paa 16—120 og Fengsel paa
Vand og Brpd paa 4—304—30 Dage. Vand- og
Br^d-Fanger faar til Kost kun Vand og Brpd
tilligemed det fornødne Salt, medens de erholder
sedvanlig Fangekost i de saakaldte Mellemfristdage,
af hvilke der stal gives 1 efter den ste og 10de
Straffedag, 2 efter den 15de og 20de og 3 efter
den 25de. I den militcere Straffelovgivning
har Fengselsstraffen stirre Anvendelse end i den
almindettge Straffelov. Den har følgende For
mer: 1) Simpel Arreft (Husarrest, Vagt»
arrest) fra 1 (eller naar den udholdes i B^ien
V«) Dag til 60 Dage for Ofsicerer, 30 Dage for
Underbefalingsmend og 15 (i BMn 8) Dage far
Menige. 2) Feftningsarrest, kun for Offi
cerer, fra 30—180 Dage. 3) Ensomt Fcrng
sel, for Underbefalingsmend og Menige, fra 5—
90 Dage. 4) Fengsel Paa Vand og Br^d
fra 2—30 Dage og 5) M^rkt Fcrngsel, kun
for Menige, fra I—lo Dage. — Varetegts
faengsel er ingen Straf, men kun en forelMg
Sikkerhetsforanstaltning, som anvendes mod For
brydere, der formodes at ville undvige eller bort
rydde Bevislighederne for den begaaede Forbrydelse.
— II) d. s. s. Fengselsbygning, i snevrefte Forstand
et offentligt Lokale, hvor Fcrngselsstraf udsones.
Faengselsselskab, Kristiania, er stiftet 23de
Marts 1876 og har til Formaal at tåge sig af
Straffeldte, der lMades fta Kristiania Di
striktsfengsel, for at bevare dem mod Tilbage
fald paa Forbryderbanen. Se forjjvr. Foreningen
til Forsorg osv. — Bergens Fengselsselfkab
blev stiftet 1877. Dets Formaal er at tåge sig af
Straffeldte, der lMlades fta Bergens Strafanstalter
(nu Bergens Tugthus), for at lette dem Adgangen
til Samfundet igjen. Saavidt dertil findes Ovfor
dring, vilSelfiabet ogsaa i samme Memed leiligheds
vis Dtte Fanger, som lMades fra Diftriktsfcrngstet.
— Trondhjems Fcengselsselskab ftiftedes
1878 med det Formaal at tåge sig af de fra
Trondhjems Tugthus og fra Byens samt SMdre
Trondhjems Amts Diftriktsflingsel lMadte Fan’
ger. — Lignende Foreninger findes desuden i
Drammen (stiftet 1876), Kristianssund
(1876), Arendal (1877) og Fredrikshald
(1878).
Famstselsvaesen betegner samtlige de af det
Offentlige iverksatte Foranstaltninger til Fcrngsiers
Oprettelse, Indretning og Bestyrelse samt regle»
mentarifie Forskrifter angaaende Fangernes Be
handling, Tugt og Undervisning m. m. Oldtidens
Folk, som vasentlig kun kjendte Frihedsftraf i
Form af Landsforvisning eller FredlFshed, havde
selvfølgelig intet Fcrngselsvcrsen i moderne For
stand. Romernes «eai-osr" betegner, som det sy’
nes, i Regelen Baretlrgtsfcrngsel. Derimod synes
Fengselsvesen
de gamle Nordmcends at have
vcrret et egentlig! Straffcrngsel. Den fyrste syfte
matisse Fengselsstraf udgik fra den katholfie Kirke,
fom straffede Overtredelsen af kirkelige Bud og den
kirkelige Disciplin (saavel Geistlige som Legfolk) me)
Fcrngsel i egne i Klostrene dertil indrettede Væ
relser eller i seregne Strafanstalter (cisoaiuoa,
6soanLta). Middelalderens Taarne, Kjcrldere og
underjordiske Huler, hvori Mennesker indesperredes,
fortjener ikke Navn af Fengsler. Indretningen
af disse Plagefteder overgaar nesten enhver Be
skrivelse, og den dyriske Grusomheo, hvorfor de
Indesperrede var Gjenstand, er nesten utenkelig
for Nutidsmennester. Den fyrste Oprindelse til
de moderne Fengster (hvorved her forstaaes Straf
anstalter i Almindelighed) var de saakaldte Tugt
huse, som i Slutningen af det 16de og Begyn
delsen af det 17de Aarh. oprettedes f^lrft i Eng
land (1552) og Holland (1595) ogderefter ogsaa
i andre Lande, i Danmark og Norge omkring
Midten af det 18de Aarh. Disse Tugthuse, som
oprindelig var bestemte til Optagelse af Tiggere,
Landstrygere, Zigeunere, Skjpger og vanartige
B««rn, og som udmerkede sig fremfor de famtidige
egentlige Strafanftalter ved stirre Renlighed og
Orden, omdannedes efterhaanden til virkelige Straf
anstalter, idet Forbryderne indsattes i Tugthufene,
for at Staten der kunde drage Nytte af deres
Arbeide. Den moralske Tilstand i Tugthusene
var imidlertid den sletteft mulige, idet de ulige
Klasser af Aldre og Forbrydere blandedes om
hverandre, arbeidede sammen og sov i samme Bcr«
relse. I SluMingen af det 18de Aarh. fremkaldte
Engelstmanden John Howard ved sine rystende
Skildringer af Tilstanden i Fengsterne og den
dybe, grendselM Elendighed blandt Fangerne en
Reform i Fengselsvesenet, som viftnok ikke blev
af gjennemgribende Virkning, men dog var den
fyrste alvorlige Begyndelse til en bedre Tingenes
Tilstand. Amerika blev Udgangspunktet for en
varig og virksom Forbedring. I Filadelfia i
Kvekerstaten Pennsylvanien fremkaldte Kvekernes
feregne religiøse Opfatning den Anskuelse, at Sam«
sundet ikke stulde betragte en Lovovertreder fom
en Forbryder, men fom en falden SM, der
gjorde Bod, at Straffens Hovedf<iemed altsaa var
at forbedre, og at den selvfølgelig var unødvendig,
naar Forbryderen efter en kortere eller lengere
Straffetid var bleven forbedret. Paa Grundlag
af denne Betragtning oprettedes saakaldte ?sniten>
tiårig eller Bodsfengsler, i hvilke Fangerne
ved streng Afsondring, ensformigt Arbeide og
religiøs Paavirkning flulde bringes til Eftertanke og
Forbedring. Dette Ensomheds- eller Celle
system vandt hurtig Tilhengere, men ogsaa be
stemte Modftllndere, de sidfte serlig i Amerika
selv. I New-York dannede sig et Selstad for
Fengselstugt, hvis Grundsetnmger var, at Fan
gerne ved strengt Arbeide stulde lcrre at indse. at
de led Strå f, paa samme Tid, som de stulde
vennes til Punktlighed og Orden, ligesom de un
der Straf stulde forbydes at meddele sig til hver
andre, og om Netterne tildeles hver sin Lelle.
Dette faakaldte Taushedssystem tillempedes
ftrft 1823 i Fengslet i Auburn, hvorefter det og
saa kaldes det auburnske System. Det vakte i
Begyndelsen stor Tilslutning; men det viste sig
snart, at det var yderft vansteligt og kostbart at
590
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
