Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Føhr - Følehale - Følehorn. — Føletraade (Tentakler) - Følelse. — Følesansen. — Følevorter. — Følesløshed - Fønikien (Fønicien) - Fønix - Førde - Førstefødselsret (Primogenitur) - Förster, Ernst Joachim. — Friedrich Förster - Føtal - G - Gaas. — Graagaasen. — Vildgaasen. — Blæsgaasen. — Gaulen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fra Sahara, men det er sandsynligere, at den
ligesom den italienske Sirocco er en Gren af den
sydvestlige Antipassat.
Føhr, Ø i Nordsjøen, 1 Mil fra Slesvigs
Vestkyst, 1½ Kv.mil stor med 5,000 Indb. af
frisisk Herkomst, som driver Skibsfart og Agerbrug.
Følehale kaldes Halen hos nogle Abearter,
Pungdyr og Gnaverpindsvin; den er henimod
Spidsen paa Undersiden nøgen og tjener som
Føle- og Griberedskab.
Følehorn (Antennae), leddede Organer paa
Siderne af Hovedet hos Leddyrene, er af meget
forskjellig Form, traadformede, kølle- eller
kamformede, sagtakkede osv. Hos Insekterne findes
kun ét Par, hos Krebsdyrene hyppig to; hos
Edderkoppene er de for det meste forvandlede til
Munddele. De indeholder talrige fine
Nerveforgreninger og tjener som Føleapparater; desuden skal de
efter fleres Mening være Redskaber for Hørelsen
og Lugten. — Bløddyr og Orme har ingen
egentlige Følehorn, men derimod Føletraade
(Tentakler), dels paa Hovedet, dels paa andre Steder
af Legemet.
Følelse, i videre fysiologisk Forstand ethvert
Indtryk, som en Indvirkning paa Følenerverne
frembringer paa Hjernen. — Følesansen, i mere
indskrænket Forstand Evnen til ved Berøring at
opnaa en Forestilling om den berørte Gjenstand, har sit
Sæde i Huden, hvor Følenerverne ender i
Følevorter, smaa Hudpapiller af tildels forskjellig
Bygning. — Følesløshed, Mangel paa Evne til
at føle, saavel i videre som i mere indskrænket
Betydning, beror enten paa Lidelser i
Nervesystemets centrale Dele, hvorved de Indtryk, som
forplanter sig gjennem Nerverne, hindres fra at gjøre
sig gjeldende for Bevidstheden, eller paa, at en
Nervetraad er afbrudt eller paa anden Maade
udygtig til at forplante Følelsen.
Fønikien (Fønicien) kaldtes af Grækerne og
Romerne Kyststrækningen af det nuværende Syrien, i en
Længde af ca. 30 Mil fra Floden Eleutheros i
Nord til henimod Forbjerget Karmel i Syd, og
kun af 1 a 2 Miles Brede. Landet udgjør
Libanons bakkede Skraaning mod Middelhavet; det
kaldtes af Indbyggerne Kanaan, d. e. Lavland.
Det var i Oldtiden stærkt befolket og delt i flere
Stater, som styredes af Konger, blandt hvilke ofte
en indehavde et Slags Supremati. De vigtigste
Byer var Sidon og senere Tyrus; desuden nævnes
Aradus, Byblos og Berytus. Fønikerne var
Oldtidens første Handels- og Sjøfartsfolk; de hentede
saaledes Sølv fra Spanien, Guld fra Afrika og
Indien og Krydderier fra Arabien. Ogsaa
Industrien blomstrede hos Fønikerne, som skal have
opfundet Glasset, Purpuret og desuden
Bogstavskriften. Deres Religion var en Naturdyrkelse;
Hovedguderne var Baal og Astarte. Det fønikiske
Sprog er kun bevaret i Brudstykker og viser sig
at høre til den semitiske Sprogstamme.
Fønix, en fabelagtig Fugl, som ifølge de
Gamles Beretninger skal have havt sit Hjem i Arabien
og levet i 500 Aar. Naar den var død, bragtes
den af sit eneste Afkom til Heliopolis i Ægypten
og begroves i Solgudens Tempel. Efter andres
Beretninger skal den, naar den blev gammel, have
opbrændt sig selv i sin Rede, og af dens Aske
fremgik da en ny Fønix.
Førde, Prestegjeld i Søndfjord, Nordre
Bergenhus Amt, ligger om Bunden af Førdefjord.
Det bestaar af Sognene Førde, Nøstdal, Holse og
Befring.
Førstefødselsret (Primogenitur), en
Fortrinsret for den ældste af de nærmest
arveberettigede (altsaa af en Slægts ældste Linie) til
at erholde et Retsgode, som gaar udelt i Arv.
Denne Ret var, som det sees af Bibelen, i Brug
hos Jøderne i den patriarkalske Tid, medens den
ikke existerede hos f. Ex. Romerne. Hos de
germaniske Folkeslag var derimod Førstefødselsretten
en gammel Institution. Nu er den herskende ved
Ordningen af Tronfølgen i de fleste monarkiske
Stater ligesom ogsaa tildels i Arvefølgen til visse
adelige Godser. I Norge gjelder den ved
Odels- og Aasædesarvefølgen.
Förster, Ernst Joachim, tysk Kunsthistoriker,
f. 1800, studerede først Theologi og Filosofi,
dyrkede derpaa en Tid Malerkunsten under Cornelius
og gik senere lidt efter lidt over til udelukkende
kunsthistoriske Beskjeftigelser. Blandt hans Skrifter
er især at nævne „Bidrag til den nyere
Kunsthistorie“ (1835), „Den tyske Kunsts Historie“
(1851—52) og „Mindesmærker af tysk
Bygningskunst, Billedhuggerkunst og Maleri“ (1853—69).
Fra 1842 var han Medredaktør af Schorns
„Kunstblatt“; desuden havde han den største Del
i Udgivelsen af sin Svigerfader Jean Paul
Richters efterladte Skrifter og Breve. — Foregaaendes
Broder, Friedrich Förster, f. 1791, d. 1868,
studerede Theologi, Arkæologi og Kunsthistorie,
indtraadte 1813 i Lützows Frikorps og avancerede
til Officér. Efter Krigens Slutning blev han
Lærer ved Artilleriskolen i Berlin, men
afskedigedes 1817 som Forfatter af nogle oppositionelle
Bladartikler. Efter en Tids Virksomhed som
Journalist ansattes han ved det kongelige Kunstkammer
i Berlin, derpaa ved Nationalbibliotheket og tilsidst
ved det nye Museum. Han har skrevet
Wallensteins og Fredrik Vilhelm den førstes Historie
samt „Europas Hoffer og Kabinetter i det 18de
Aarh.“ foruden en Del populær-historiske Skrifter.
Føtal, hvad der hører til Fosteret (foetus).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
