Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gaas. — Graagaasen. — Vildgaasen. — Blæsgaasen. — Gaulen - Gaas, Hans - Gaaseblom. — Ager-Gaaseblom. — Gul Gaaseblom - Gaasefod - Gabbro - Gabel, Kristofer. — Kristian Karl Gabel - Gabelsberger, Frans Xaver - Gabes, se Cabes - Gabestok - Gabinius, Aulus - Gablenz, Ludvig Karl Wilhelm, Friherre - Gabriel (Engel) - Gabrieli, Andrea. — Giovanni Gabrieli - Gabun (fr. Gabon, engl. Gaboon) - Gachard, Louis Prosper - Gad (Jakobs Søn ; Profet). — Gads Stamme - Gad ell. Gadd, Hemming
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gaas
til den tamme Gaas, som paa Grund af sin
Størrelse og velsmagende Kjød er en vigtig Husfugl.
— Vildgaasen (A. segetum), med sort Næb og
rødgule Ben, gjør ofte stor Skade paa
Kornmarkerne. — Mindre end de førnævnte er
Blæsgaasen (A. albifrons), med hvid Pande, og
Gaulen (A. torquatus), med sort Hals og Hoved og
en hvid halvmaaneformet Flek paa hver Side.
Gaas, Hans, Biskop i Trondhjem, født paa Fyen,
ftuderede i sin Ungdom i Wittenberg og levede derpaa
i Svendborg, hvor han ved Udbruddet af Grevens
Feide vandt Borgerne for Kristian den tredie.
1549 blev han Biskop i Trondhjem, hvor han
ordnede Reformationen og gjorde fig fortjent af
Skolevæsenet. Han døde 1578.
Gaaseblom (Anthemis), Slægt af de
kurvblomstredes Familie, med fjerdelte, smalfligede
Blade, Blomfterkurvene i Enden af Grenene, gule
Skiveblomfter og gule eller hvide Randblomster.
— Ager-Gaaseblom (Anthemis arvensis),
med hvide Randkroner, voxer vaa Agerrener i det
sydlige Norge. — Gul Gaaseblom (A. tinctoria)
voxer paa tørre Bakker, langs Veie osv.
Gaasefod (Asperugo procumbens), Plante af
de rubladedes Familie, med stort, takket og todelt
Berger, som er fladtrykt om Frugten, og smaa
Blomsterkroner. Voxer langs Gjerder og paa Agre.
Gabbro, en krystallinsk og kornet Bergart, der
beftaar af en Blanding af Labrador og Diallag
eller Hypersten (et Slags Augit). Den
forekommer blandt andre Steder i stor Udstrækning i
Italien, men især i Norge, saaledes som de
geologiske Karter viser. Den er fleresteds ertsførende
og derfor af Vigtighed. Gabbro fra Korsika er
især bekjendt for sin Skjønhed og forarbeides til
slebne og polerede Gjenstande.
Gabel, Kristofer, Fredrik den tredies Yndling,
f. 1617 af en tysk Adelsslægt, d. 1673, gjorde
sig fortjent ved at skaffe Danmark Hjelp fra
Nederlandene mod Karl Gustav og var 1660 virksom
for Enevoldsmagtens Indførelse. — Hans
Sønnesøn, Kristian Karl Gabel, d. 1748 som
Stiftamtmand i Ribe, vandt 1715 paa Kolbergheide
ved Femern et stort Sjøslag mod den svenske
Flaade under Wachtmeister.
Gabelsberger, Frans Xaver, Opfinderen af
den nu mest brugelige Hurtigskrift, f. i München
1789, d. 1849, lagde sig først efter Skjønskrift og
Lithografi og begyndte derpaa at virke som
Stenograf ved den baierske Landdag. Han har
udgivet flere Skrifter om sit stenografiske System og
uddannet mange Elever.
Gabes, se Cabes.
Gabestok, en paa et offentligt Sted (oftest
paa Torvet eller Kirkebakken) opreist Pæl, der
tidligere var et almindelig anvendt vanærende
Straffemiddel for mindre Forseelser, idet
Forbryderen ved et Halsjern fæstedes til Pælen og
saaledes udstilledes til bestemte Tider til Spot for
de Forbigaaende. Nu er Gabestokken overalt
afskaffet, i Norge siden 17de Mai 1848.
Gabinius, Aulus, romersk Plebejer, var 67
f. Kr. Folketribun og ftaffede ved sin lex
Gabinia Pompejus Overanførselen mod Sjørøverne.
Efter 58 at have været Kansul blev han
Statholder i Syrien, hvor han begik store Udsugelser,
for hvilke han blev dømt til Landflygtighed, men
kaldtes tilbage af Cæsar og døde 47 som
Befalingsmand i dennes Hær.
Gablenz, Ludvig Karl Wilhelm, Friherre,
østerrigsk Kavalerigeneral, f. 1814, d. 1874,
indtraadte 1833 i den østerrigfle Arme, blev efter
Slaget ved Custozza Major og brugtes efter
Krigens Slutning i flere diplomatisse Sendelser.
1854—56 tjente han som Generalmajor i den øster
rigste Herr, der besatte Rumænien, og aabnede
1859 Krigen i Italien, hvor han med Dygtighed
dækkede Ttlbagetogene ved Magenta og Solferino.
1864 blev han Vverftkommanderende over de øster
rigsse Tropper mod Danmark, hvor han bl. a.
ledede Fredericias Beleiring. 1865 hlev han Stai
holder i Holsten, 1867 Medlem paa Livstid af
det østerrigfte Herrehus og 1869 kommanderende
General i Ungarn.
Gabriel, „Guds stærke Mand“, er Navnet
paa den Engel, som forudforkyndte Forløberens
og Frelserens Fødsel (Luk. 1, 19 og 26). Han
nævnes ogsaa i Dan. 8, 16 og 9, 21. Hos
Rabbinerne og i Talmud er han gjort til Dødens
Engel og Ildens og Tordenens Herre.
Muhamedanerne nævner ham som en af de 4 Engle,
der optegner Guds Beslutninger, og tror, at han
har indgivet Muhamed Koranen.
Gabrieli, Andrea, italiensk Komponist, f. ca.
1510, d. 1586 som Organist ved St.
Markuskirken i Venedig, udgav en Række fremragende
Kompositioner for Orgel. — Hans Brodersøn,
Giovanni Gabrieli, f. 1557, d. 1612, var ogsaa
Organist ved San Marco og en fremragende
Komponist.
Gabun (fr. Gabon, engl. Gaboon),
Flodmunding paa Afrikas Vestkyst, lidt nordenfor Ækvator,
indtil 3 Mil bred. Floden selv er kort, men
vandrig. Franskmændene har siden 1843 nedsat sig
ved Mundingen og der underlagt sig en
Landstrækning paa ca. 360 Kv.m. med 150,000 Indb.
Gachard (udt. Gasjar), Louis Prosper, belgisk
Historieskriver, f. 1800 i Paris, studerede
Retsvidenskaben og gik derpaa til Belgien, hvor han
1831 blev Generalarkivar. Han har udgivet flere
vigtige Kildeskrifter og Dokumenter til
Nederlandenes Historie.
Gad, 1) Patriarken Jakobs Søn med Leas
Tjenestekvinde Silpa, var Stamfader til den
israelitiske Stamme Gaditerne (4 Mos. 26, 15). 2)
Profet og Kong Davids „Seer“ (2 Sam. 24,
11—18). — Gads Stamme beboede i Palæstina
Landet østenfor Jordan mellem den halve
Manasse Stamme i Nord og Rubens Stamme i
Syd (4 Mos. 32, 33).
Gad ell. Gadd, Hemming, f. ca. 1440, d.
1520, var Kanonikus i Linkïping og sendtes ca.
1480 af Sten Sture til Paven for at afvende
en Banlysning, hvormed førstnævnte truedes.
Først ca. 1499 vendte han tilbage til Sverige,
hvor han mæglede Fred mellem Sten og Svante
Sture og valgtes ved deres Understøttelse til
Biskop i Linköping. Baade under Sten Stures og
endnu mere under Svante Stures
Rigsforstanderskab havde han stor Indflydelse. Han var en
bitter Fiende af Kong Hans og sluttede 1510
Forbund med Lübeck mod ham, medens han selv
var med at foretage Plyndringstog til de danske
Kyster. Paa Kristiern den andens Tog til
Sverige 1518 blev han ført med som Gidsel. Han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
