Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gaustad Sindssygeasyl - Gauss, Karl Friedrich - Gautama, se Buddah - Gauta-Thore og Afrafaste - Gauthey, E. M. - Gautier, Théophile - Gavarni, Paul, egentl. Guillaume Sulpice Chevalier - Gave (donatio). — Gavekontrakten. — Dødsgaver. — Gaver i levede Live eller Livsgaver - Gavial, se Krokodil - Gavl - Gavotte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gautz
Forvalterbolig, Tjenerboliger, Kontorer, Verksteder
og en Sal til Afholdelse af Gudstjeneste. Forat
de Sindssyge skulde fumte skaffes Beskjeftigelse
ved Havearbeide og Jordbrug bar der allerede
fra Begyndelsen tillagt Asylet ca. 200 Maal Jord;
1857 indkjøbtes til dets Brug hele Gaarden Gaustad,
saa at Asylet nu raader ober ca. 70 Maal Have,
1,000 Maal Indmark og 4,000 Maal Skov, Ud
mark og Vandløb. I denne Henfeende er bet
saaledes et af de bedst udstyrede i Verden. Asylet bar
fra Begyndelsen tankt som udelukkende
Helbredelsesanstalt for 300 Sindssyge, 150 Mænd og 150 Kvin»
der; men Nødvendigheden har i Tidens Lpb for*
banblet det til en kombineret Helbredelses- og
Pleieanstalt; den stærke Tilstrømning har bevirket, at der
har maattet gives Bemyndigelse til at modtage
165 Mand og 165 Kvinder, hvilket Tal endog af
og til maa overskrides. — Fra 1ste Oktober 1855
til 1ste August 1880 har der i Asylet været be
handlet 5,203 Sindssyge [[** følges av majuskel, mgl. et punktum her? **]] (Smlg. Art.
Sindssygevæsen).
Gauss, Karl Friedrich, berømt tyst
Mathematiker, f. 1777, d. 1855, blev 1807 Professor og
Direktør for Observatoriet i Göttingen. 1799
fremsatte han i sin Doktordisputats for fyrste
Gang et strengt Bevis for Algebraens Hoved
sætning og gav derved denne Gren af Mathema
ttfen en dybere Begrunbelfe. I „Disquisitiones
arithmeticae“ (1801) berigebe han den høiere
Mathematik, navnlig Tallæren. med mange vigtige
Opdagelser. 1795 fremsatte han be mindste
Kvadraters Methode, idet han anvendte den ved
Beregningen af Smaaplaneternes Baner. 1811—17
ledede han Opførelsen af det nye Observatorium
i Göttingen, fortsatte fra 1820 Gradmaalingen i
Hannover og opfandt til Brug ved denne
Heliotropen. Han beskjeftigede sig ogfaa med den
mathematiske Fysik, særlig med Jordmagnetismen, og
gav for denne en ny og fuldstændigere Theori,
som nu traadte istedenfor be tidligere Forsøg til
en Forklaring af T. Mayer og af Hansteen.
Gautoma, se Buddah.
Gauta-Thore og Afrafaste, to Brødre,
der levede som Røvere i Jemtelandsstovene, og
som begge sluttede sig til Olaf den hellige, da
han gjorde sit sidste Tog til Norge. De faldt
i Slaget ved Stiklestad.
Gauthey (udt. Gaate), E. M., fransk
Mathematiker og Ingeniør, f. 1732, d. 1806, byggede
1783—91 Canal du Centre mellem Saône og Loire.
Gautier (udt. Gaatie), Théophile, fransk Digter
og Kritiker, f. 1808, b. 1872, begyndte efter endte
Skoleftudier at lagge sig efter Malerkunsten, men
kom snart til det Resultat, at hans Begavelse ikke
laa i denne Retning, og vendte fig nu med al sin
kraftige Naturs Energi til Literaturen. Den unge
romantiske Skole, fom netop avblomstrede under
Victor Hugos Anførsel, talte snart i ham en
begeistret Tilhænger, som ikke blot ved det, han
selv bidrog til den romantiske Poesi, men ogsaa
og især ved fin Kritik blev en af Skolens første
Støtter. Efter i 1830 at have debuteret med et
Bind Digte, strev han i „La France littéraire“
Artikler om de franske Digtere i det 17de Aarh.,
var derpaa efter hinanden Medarbeider i
„Revue de Paris“, „Artiste“ og „Presse“, fra hvilket
sidste Blad han efter en tyveaarig Virksomhed 1856
gik over til „Le Moniteur“. 1869 blev han Med-
Gavotte
arbeider i „Journal officiel“. Blandt hans
poetitiske Verker kan mcerkes Digtet „Dødens Komedie“
(1838), Romanerne „Les jeunes-France“ (1833),
„Mademoiselle de Maupin“ (1885), „Fortunio“
(1838), „Kaptein Fracasse“ (1864) samt
Digtsamlingen „Emailler og Caméer“ (1852). Endvidere
samlede han Indtrykkene fra sine mange Reiser
til flere aandrige Reiseskildringer, („Tra los
montes“, „Zigzags“, „Italia“, „Constantinople“ m. fl.).
— Gautiers Digtning hører til Romantikens mest
farverige Frembringelser; en utøilet Fantasi driver
sit Spil baade med Indhold og Form og frem
bringer en Rakke af de mest glidende og beva
gede Billeder, indfattede i en Ramme af lunefuld
og pikant Stil. Som Kritiker skaffede han ben
romantiske Retning Plads ved til den ene Side
at hugge løs paa den falske Klassicitet i ben
traditionelle Tragedie, paa den anden Side ved
ligesaa starpe Angreb paa Scribes
„Spidsborgerskole“ i Lystspillet og Vaudevillen. — Hans kritiske
Arbeider er samlede i „Den dramatiske Kunsts
Historie i Frankrige“ (6 Bd., 1858—59) og
„Romantikens Historie“ (1872 og 74).
Gavarni, Paul, egentl. Guillaume Sulpice
Chevalier, berømt fransk Tegner, f. 1801, b. 1866,
var først Mekaniker, begyndte i sit 34te Aar at tegne
Modeblade og erhvervede sig snart et stort Ry. Som
Medarbeider i „Charivari“ berigede han derpaa
dette Blad med en Rakke aandrige humoristiske
Billeder faabel af det lavere som af det finere
Pariferliv. Ogsaa som Lithograf var han
særdeles fremragende.
Gave (donatio) en Formuespræstation, som en
Person, Giveren, yder eller lover at yde en anden,
Gavemodtageren eller Donataren, uden dertil at være
moralsk eller juridisk forpligtet, i den Hensigt at berige
Modtageren og med Formindskelse af egen Formue.
— Gavekontrakten er en ensidet Kontrakt, men
efter norsk Ret ligesaa bindende som enhver anden.
Donataren kan faaledes holde Exekution for Gaven
hos Giveren, om denne ikke opfylder sit Tilsagn.
Eftersom Gavens Fuldbyrdelse er gjort afhængig
af Giverens Død eller ikke, skjelnes mellem
Dødsgaver (donationes mortis causa) eller Gaver
i levende Live eller Livsgaver (donationes
inter vivos). De førfte adskiller sig fra tefta
mentarifie og legatariste Forfpininger deri, at be
ikke ensidig kan tilbagekaldes af den lovende
(Giveren), medens Testamenter og Legater ensidig kan
tilbagekaldes eller forandres. Ifølge Arvelovens
§ 65 behandles bog alle Gaver, som ved Giverens
Død er ufuldbyrdede, samt Gaver, som gjøres paa
Dødsleiet, om de end fuldbyrdes før Giverens Død,
som testamentariske Forføininger og er følgelig
underkastede de for disse foreskrevne
Indskrænkninger. I Tilfælde af Konkurs kan Konkursboet
omstøde Skyldnerens Gaver, forsaavidt de ikke
er gjorte inden 8 Uger før Konkursens Aabning,
medens ufuldbyrdede Gaver altid kan omstødes.
Ligesaa fan Gaver mellem Mand og Hustru og
Foraldre og BFrn omDdes i Tilfalde af Konkurs.
Gavial (Gavialis indiens), se Krokodil.
Gavl, Endevæg i en Bygning; især det øverste
trekantede Parti mellem be skraanende Tagflader.
Gavotte, en nu forældet livlig fransk Dans i
4⁄4 eller 2⁄4 Takt, brugtes baade som
Selskabsdans og i Balletten; Musiken til den forekom
ogsaa, friere behandlet, i Sonater og Suiter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
