Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gay, John - Gay, Sophie. — Delphine Gay - Gay-Lussac, Louis Josephe - Gaza, Gasa, Assa, Kadytis - Gaza, Theodoros - Gaze - Gazelle, se Antiloper - Gebauer, Christian David. — Johan Christian Gebauer - Gebhard (Kurfyrste) - Gebiss - Gebweiler - Gebyr - Gedakt - Gedalja - Gedigen - Gedike, Friedrich - Geefs, Wilhelm. — Josef Geefs - Geel, Jakob - Geelmuyden, Ivar Christian Sommerschild - Geelong - Geer, de. — Louis de Geer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gay
Gay (udt. Ge), John, engelsk Digter, f. 1688,
d. 1732, skrev en Række Fabler og vittige Parodier,
men blev især berømt ved sin „Tiggernes Opera“,
som ved sin Fremkomst (1728) oplevede 63
Opførelser efter hinanden og endnu spilles.
Gay (udt. Gæ), Sophie, fransk Forfatteriude,
f. 1776, d. 1852, optraadte først som
Forfatterinde i „Journal de Paris“ med et Forsvar for
Madame de Staël, hvilket vakte megen Opsigt.
Hun offentliggjorde derpaa en lang Rakke Ro
maner og Theaterstykker, af hvilke kan navnes
„Laura d’Estell“, „Léonie de Montbreuse“ og
„En lykkelig Elskers Ulykker“. — Hendes Datter
Delphine Gay, f. 1804, d. 1855, 1831 gift
med Emile de Girardin, var paa Grund af sin
Skjønhed og sit Talent Gjenstand for stor Hyldest
af den franske romantiske Skole. Hun skrev flere
Romaner og aandrige Causerier i Aviser, men er
mest bekjendt for sine Lystspil „Lady Tartuffe“ og
„Journalisternes Skole“.
Gay-Lussac (udt. Gæ-Lysak), Louis Josephe,
fransk Kemiker og Fysiker, f. 1778, d. 1850, blev
1808 Professor i Fysik ved Sorbonnen, 1809
Professor i Kemi ved den polytekniske Skole og
1832 Professor i samme Fag ved Jardin des
plantes i Paris. Han har beriget Fysiken med en
Rakke vigtige Iagttagelser, isar angaaende Gasernes
og Dampenes Udvidelfe ved Varme, Gasernes
specifike Vegt og Varmekapacitet m. m. Som
Kemiker gjorde han sig høilig fortjent ved sine
Undersøgelser af Alkalimetallerne, Jod, Chlor, Cyan,
m. fl. Fra 1830 var han flere Gange Medlem
af Deputertkammeret og blev 1839 Pair.
Gaza, Gasa, Assa, Kadytis, i Oldtiden
en as Filisternes 5 Hovedstæder. Byen ligger
paa en veldyrket Slette, ½ Mil fra Middelhavet,
er Stoppested for Karavanerne mellem Syrien og
Ægypten og har 15,000 Indb.
Gaza, Theodoros, græsk Lærd, f. 1398, d.
1478, flygtede 1430, da hans Fødeby Thessalonika
blev indtagen af Tyrkerne, til Italien. 1440
optraadte han som Lærer i Græsk i Ferrara og
kaldtes 1451 af Pave Nikolaus den femte til Rom.
Senere opholdt han sig en Tid hos Kong Alfons
af Neaftel. Han har stor Fortjeneste af Kjend
stabet til det graste Sprog og den græske
Literatur, idet han dels var en fremragende Lærer i
disse Fag, dels udgav flere græske Forfattere
i Oversættelse. Han skrev ogsaa en græsk
Grammatik.
Gaze, et tyndt og gjennemsigtigt Stof af Silke,
Bomuid, Uld eller Lin, er vævet netformigt, med
firkantede Huller mellem Traadene. Forat disse
ikke skal forskydes er Kjædetraadene dobbelte og
snoes mellem hver Islættraad, saaledes at disse
derved holdes fast. Gaze væves paa forskjellige
dertil indrettede Vævstole og forekommer i mange
Sorter. Den bruges bl. a. til Møllesigter.
Gazelle, se Antiloper.
Gebauer, Christian David, dansk Maler, f. 1777,
d. 1831 som Professor ved Kunstakademiet i
Kjøbenhavn, leverede talrige Dyrebilleder, som
udmærker sig ved fin og korrekt Tegning og et vist
gemytligt Lune i Fremstillingen. — Hans Søn,
Johan Christian Gebauer, f. 1808,
Organist ved Helliggeists Kirke i Kjøbenhavn, har
komponeret yndede Melodier til flere Romancer og
Sange, mest Barnesange.
Gebhard, Kurfyrste og Erkebiskop af Köln,
f. 1547, d. 1601, gik 1582 over til
Protestantismen, giftede sig og føgte at indføre
Reformationen i sit Kurfyrstendømme, men blev afsat og
maatte efterat have mistet sine sidste Besiddelser
flygte til Holland.
Gebiss, tysk, Sæt af kunstige Tænder.
Gebweiler, By i Elsas, 3 Mil fydvest for
Kolmar, meb 12,000 Indb. samt Silke- og
Bomuldsindustri.
Gebyr, Betaling, som erlægges til det
Offentlige eller til offentlige Tjenestemand som
Godtgjørelse for en eller anden Handling, der maa
udføres af en i bet Offentliges Tjeneste ansat
Person, f. Ex. Thinglysning af Dokumenter,
Forkyndelse af Stevninger osv.
Gedakt en af Orgelets Labialstemmer med
Piber, som er lukkede i den øverste Ende.
Gedalja, en fornem Jøde, som af
Nebukadnesar blev udnævnt til Statholder i Judæa over de
Jøder, som blev tilbage i Landet efterat Jerusalem
var ødelagt. Han blev kort efter myrdet af Ismael,
en Ætling af det jødiske Kongehus.
Gedigen, tysk, om Metaller: fri (naar de
forekommer i Naturen uden at være forenede med
andre Mineralier til Malm); solid, værdifuld.
Gedike, Friedrich, tysk Skolemand, f. 1755,
d. 1803, studerede Theologi og Filologi i
Frankfurt an der Oder, blev 1779 Direktør for det
Friedrichwerderske Gymnasium i Berlin og 1795
Direktør for Berlins Gymnasium. Han indførte
flere vigtige Forbedringer i den høiere
Undervisning i Preussen og udgav endel gode
Læsebøger.
Geefs, Wilhelm, belgisk Billedhugger, f. 1806,
studerede i Antwerpen og Paris og nedsatte sig
1830 i Bryssel, hvor han 1845 blev Medlem af
Kunstakademiet. Blandt hans Arbeider fortjener
især at nævnes Statuerne af Rubens (i
Antwerpen), Gretry (i Lüttich), Kong Leopold (paa
Frihedssøilen i Bryssel) og Monumenterne over Grev
Friedrich af Merode og General Belliard. — Hans
Broder, Josef Geefs, f. 1808, d. 1860, fra
1841 Professor ved Akademiet i Antwerpen, var
ogsaa en fremragende Billedhugger.
Geel, Jakob, hollandsk Filolog, f. 1783, d.
1862, fra 1833 Overbibliothekar og Professor i
Leiden, har udgivet Theokrit med Scholier,
Evripides’s „Phoenissae“ med kritisk Kommentar,
Scholier til Svetonius m. m. og skrevet et
interessant Verk om de græske Sofisters Historie.
Geelmuyden, Ivar Christian Sommerschild,
norsk Skolemand, f. 1819, d. 1876, blev Student
1837 og tog 1844 filologisk Examen, hvorefter
han i flere Aar var Lærer ved Nissens Skole i
Kristiania. 1852 blev han Overlærer ved den
lærde Skole i Fredrikshald, fra hvilken By han
var Storthingsmand 1857 og 1858. 1865 blev
han Rektor i Bergen, hvorfra han var
Repræsentant paa Storthinget 1865—76. Han har
udgivet flere Lærebøger i Geografien samt en engelsk
Ordbog.
Geelong (udt. Dsjilong), By i den engelske
Koloni Viktoria i Sydaustralien, med 24,000 Indb.
og Handel med Guld, Korn og Uld.
Geer, de, en svensk Adelsslægt, der nedstammer
fra Louis de Geer, f. 1587 i Lüttich, d. 1652,
som i en ung Alder med sine Forældre paa Grund
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
