Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Geer, de. — Louis de Geer - Geert ell. Gerhard den fjerde „den store“ (Greve af Holsten) - Geest - Gefion - Gefle. — Gefleborgs Län - Gefreiter - Gefundenes Fressen - Gegenbaur, Karl - Geheimeraad (Geheimer Rath) - Gehenna - Gehør - Geibel, Emanuel - Geiger, Abraham - Geijer, Erik Gustaf
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Geert
af Religionsforfølgelfer maatte ftygte til Holland
og 1616 paa Indbydelse af Gustav Adolf kom
til Sverige, hvor han forp»gtede Finspang og
senere Dannemoras Jernverk. Han fremmede ved
sin Foretagsomheb ben svenske Bergverksdrift i over
ordentlig høi Grad, ligesom han grundede flere
industrielle Anlæg, saaledes Kanonstøberiet paa
Finspång. 1627 blev han svensk Borger og
naturaliseredes 1641 som svensk Adelsmand. —
Charles (Carl) de Geer, f. 1720, b. 1778, blev
1750 Hofmarflal. Han var en fremragende
Entomolog og fortsatte Réaumurs Arbeide over
Insekterne. — Louis Gerhard de Geer, f. 1818,
optraadte 1841—45 som Forfatter med nogle
Noveller og en Roman, „Karl den tolftes page“, blev
1849 Assessor i Hofretten for Skåne og Bleking,
1855 Præsident i Göta Hofret, 1858
Justitie-Statsminister og 1870 Præsident i Svea Hofret;
1875—80 var han Førsteminister. Han har den
væsentligste Andel i det Forslag, som i 1866
forandrede den svenske Rigsdags Sammensætning.
Geert ell. Gerhard den fjerde „den store“,
Greve af Holsten („den kullede, ɔ: skaldede Greve“),
var Søn af Grev Henrik den første. Han levede
i Begyndelsen i stor Fattigdom, men svang sig
snart op til en Rigdom og Magt, som ingen af
de holstenske Grever før havde havt. 1317
pantsatte Erik Menved Fyen til ham og Grev Johan,
1385 blev han Formynder for Hertug Valdemar
den femte og begyndte som saadan Krig med
Kristoffer den anden, hvem han beseirede ved Gottorp,
hvorefter han 1326 fik Valdemar udraabt til Konge.
Selv blev han Regent under hans Mindreaarighed
og fik Sønderjylland til Len. Efterat Kristoffer
igjen havde faaet Overtaget, sluttede Geert sig til
ham og fik 1330 Fyen til arveligt Len og
Størsteparten af Nørrejylland i Pant. 1331 kom han
i Krig med sin Fætter Grev Johan og med
Kongen, som understøttede denne; s. A. beseirede han
Kongen paa Lohede og 1334 hans Søn, Prins
Otto, paa Taphede. 1340 tilbyttede han sig af
Hertug Valdemar Sønderjylland mod Nørrejylland;
der fandt nu en Opstand Sted af Jyderne, hvilken
Geert hevnede ved med en Hær at rykke ind og
herje Landet. Med 4,000 Mand lagde han sig
ind i Randers, hvor han blev overfaldt og dræbt
af Nils Ebbessøn 1340.
Geest kaldes i det nordvestlige Tyskland det
Land, som ligger høiere end Marsken og er tørrere
og mindre frugtbart end denne.
Gefion, efter den oldnordiske Mythologi en
Asynje, som meb 4 Oxer pløiede Sjælland løs
fra Skaane. Ifølge senere Forestillinger var hun
en jomfruelig Gudinde, hvem en Del af de ugifte
Piger ved Døden tilfaldt.
Gefle, By i det svenske Landskab Gestrikland,
ved Gafvelåens Udløb i den botniske Bugt, med
17,600 Indb., er Sæde for en Landshøvding og
har et betydeligt Antal industrielle Anlæg samt
livlig Handel, især paa Finland og England.
Der udføres navnlig Trælast, Stangjern og
forarbeidet Jern. Handelen har især faaet et stort
Opsving siden 1866, da Byen ved en Jernbane blev
forbunden med Falun. — Gefleborgs Län
bestaar af Gestrikland og Helsingland, er 350 Kv.mil
stort og har 164,000 Indb.
Gefreiter kaldes i Felten den Mand af
Vagtbesætningen, som ikke staar paa Post, men bruges
som Fører for Afløsninger og Patruljer samt til
at udrette forefaldende Ærinder.
Gefundenes Fressen, tysk, egentl. Navn paa
„funden Mad“; noget, som kommer en vel tilpas,
„Vand paa ens Mølle“.
Gegenbaur, Karl, tysk Anatom, f. 1826,
Professor i Heidelberg, har udmærket sig saavel paa
den sammenlignende Anatomis som paa
Zoologiens Felt. Siden 1875 udgiver han
„Morfologisk Aarbog“.
Geheimeraad (Geheimer Rath), egentl.
„hemmelig Raadgiver“, en i Tyskland og Danmark
brugelig Titel.
Gehenna, hebr. Ge-Hinnom ɔ: Hinnoms Dal,
saa kaldet efter den tidligere Eier, Jebusiten
Hinnom, en Dal eller rettere en Kløft paa Sydsiden
af Jerusalem, hvor Kongerne Ahas og Manasse
ofrede sine Sønner og Døtre til Molok, Ammons
Gud. Paa Grund heraf blev, efter Hjemkomsten
fra Babel, Ge-Hinnom saa afskyet, at det tilsidst,
under den græske Form Gehenna, blev et Billede
paa Helvede.
Gehør, tysk, egentl. Hørelse, Høresans; navnlig
et for musikalsk Vellyd følsomt Øre, ber er iftand til
at opfatte og skjelne mellem Harmoni og Disharmoni.
Geibel, Emanuel, tysk Digter, f. 1815, gil
efterat have studeret Filologi til Athen som
Huslærer hos den russifle Gesandt dersteds og bereiste
sammen meb Ernst Curtius bet meste af Græken
lan). Efter Hjemkomsten lagde han sig efter
Studiet af den franske og spanske Literatur og levede
derpaa, efterat hans første Digte havde indbragt
ham en aarlig Pension, afvexlende paa forskjellige
Steder, indtil han 1852 kaldtes til Professor i
Æsthetik i München. 1868 tog han Afsted og
nedsatte sig i Lübeck. Det er iser som Lyriker, at
Geibel hører til de mest feirede af Tysklands
nulevende Digtere. I sine „Digte“ (1840; 82de
Oplag 1877) viste han sig i Besiddelse af en dyb
Følelse, inderlig Religiøsitet og et sjeldent
Herredømme over Formen. I „Juniuslieder“ (1848)
med flere Digtsamlinger anslog han polemiske
Toner og lagde sit Ord med i Dagens politiske
Stridigheder. Dels alene, dels sammen med Paul
Heyse og von Schack har han udgivet flere Sam
linger af spanske, portugisiske og franske lyriske
Digte i fortrinlige Oversættelser. Endelig har
han ogsaa forsøgt sig som Dramatiker („Kong
Roderich“, „Mester Andrea“, „Brunhild“,
„Sophonisbe“) uden dog paa dette Felt helt at kunne
hævde den Rang, han ubestridt indtager som Lyriker.
Geiger, Abraham, tysk jødisk Lærd, f. 1810,
d. 1874 som Rabbiner i Berlin, vandt en
akademisk Pris for en Afhandling om de jødiske Kilder
til Koranen, udgav 1835—39 og 1842—47
„Tidsskrift for jødisk Theologi“ og skrev flere lærde
Verker over Jødedommen og dens Historie. Hans
Reformbestræbelser paadrog ham megen Modstand
af det mest orthodoxe jødiske Parti.
Geijer, Erik Gustaf, svensk Historiker og Digter,
f. 1783, d. 1847, vandt 1803 det svenske
Akademis store Pris for sit „Äreminne öfver
Riksföreståndaren Sten Sture den äldre“, opholdt sig
efter i Upsala hovedsagelig at have studeret
Filosofi en Tid i England og blev 1810 Docent i
Historie i Upsala. Kort efter søgte han og fik
en Ansættelse ved Rigsarkivet i Stockholm for der
bedre at kunne drive sine historiske Kildestudier.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
