Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gevær
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gevlrr
1866 havde høstet en dyrekjøbt Erfaring om Tcrnd
naalsgevcrrets Overlegenhed over Mundladnings
gevcrret, kappedes alle Nationer om at indftre
Bagladningsgevcrrer med Enhedspatron, og en
Masse Konstruktioner fremkom. Hidtil havde
de øvrige Nationer alle havt Mundladnings
gevcerer, undtagen Norge, der i 1846 indfMe et
af Kaptein Schéele i 1840 konstrueret Kammer
ladningsgevcrr. Her dannede Pibens bagre Del
et Kammer, der kunde gives en saadan Stilling,
at det kunde lades, hvorefter Kammeret atter for
enedes med Piben. Antcrndelfen stete ved en
Knaldhcrtte, der var anbragt paa en hul konist
Cylindertap under Kammeret. Disse Gevcrrer
forandredes smere til „Lunds Geværer“ (opkaldte
efter Opfinderen), hvor Enhedspatron anvendtes
og Kammeret forandredes til et Slutstykke,
hvorigjennem gaar et Tændstempel. Under den nord
amerikanste Borgerkrig 1861—65 blev foruden fiere
Bagladmngsmekanismer Magasingevaret opfundet
af Spencer og Colt. Af Forbedringer fra denne Tid
kan desuden ncrvnes, at Enhedspatronerne inde
siuttedes i Metalhylser, hvorved de selv bidrog til
at holde LMet tert. De mange i den senere Tid
opfundne Bagladningsgevcrrer kan efter den Maade,
hvorpaa Løbets bagre Del lukkes, indordnes i 6
Systemer: 1) Dreyses, hvor Slutstyktet dra
ges ret tilbage, naar Ladningen stal foregaa.
2) Remingtons (opfundet af Uhrmageren Rei
der, men opkaldt efter Patenthaveren), hvor Slut
ftykket kan bevcrges om en Bolt og fcrldes tilbage
som en Klaf. 3) Peabodys, hvor Slutstykket om
en Bolt i sin bagre Del kan fceldes ned i Kassen.
4) Werndls, hvor Slutstykket under Ladningen
kun behMer at vrides om sin egen Lcrngdeaxe.
5) Milbanks, hvor Slutstykket om en Bolt i sam
mes forreste Ende kan siaaes op og frem over Pi
ben. 6) Sniders, hvor Slutstykket om en
langsgaaende Bolt kan fældes op og ud til en af
Siderne. Disse Systemer gives undertiden ogsaa
andre Navne. Dreyses kaldes Kolbesystemet,
Werndls Cylindersystemet, Remingtons og
Peabodys Bloksystemet, Milbanks og Sniders
Klafsystemet. De to fprstncrvnte kaldes ogsaa
Cylindersystemer, de fire sidstncrvnte Gangjernsystemer. Alle de
øvrige Systemer er Modifikationer as disse. Blandt
de andrl mere bekjendte Bagladningsgeværer kan
navnes: det franske Chassepôt-, det italienfle
Veterli-, det russiske Berdan-, det hollandske
Beaumont-, det tyste (i 1871) antagne
Mauser-, det i Frankrige i 1874 indftrte
Grasgevær samt Pieri’s Gevar, som alle er efter
Dreyses System. Endvidere kan ncrvnes det
bayerske Werdergevær og de engelske
Martiny-Henrygeværer efter Peabodys System. Det bel
giske Albini-Briindlins-, det spanske Verdån-, det
Merrigfle Wanzel- og det amerikanfle Springfield
gevcrr er konstruerede efter Milbanks System. Ved
disse Systemer er Skudhaftigheden forøget i den
Grad, at 15 à 16 Skud i Minutet med en
Enkeltlader ikke er noget uscrdvanligt. — Allerede
for lcrngere Tid siden anvendtes i Amerika Re
volvergevcrrer af famme Konstruktion som de be
kjendte Revolverpistoler, men Revolverftykket var
her altfor tungt og de optagne Patroners Antal
for lioet. FM under Borgerkrigen opstod,
som M ncrvnt, mere brugbare Former for
Magasingeværet, og efter den Tid er en
Gevoer
Mængde Konstruktioner opfundne.
Ladningsmekanismen siutter sig altid til et af de før navnte
Systemer. Forskjellen bestaar i, at Patronerne,
istedenfor enkeltvis at indlægges med Haanden,
under Ladningen Mes ind fra et Magasin, der
indeslutter et større Antal (10—20—30) Patroner.
Disse indlcrgges i et Hylster, som enten anbringes
i en Pibe ved Siden af GevcrrWet, eller i en
Udhuling af Kolben, eller ogsaa anbringes de
i et lflst Metalhylster, der kan fcrstes ved Gevcrret
og ombyttes med et fuldt, naar det er udfludt.
I alle Tilfcrlde drives Patronen frem ved en
Fjer, saa at altid én ligger fcrrdig for Ladningen.
— Bed Magasmgevcrret er Skudhaftigheden drevet
op til 15 Skud i 40 Sekunder. De fleste Magasin
gevcrrer kan ogsaa benyttes som Enkeltladere.
Blandt de mere bekjendte kan ncrvnes: det schwei
zifie Beterli- og det Merrigste Fruhwirtzgevcrr
efter Dreyses og det i den norske Flaade indftrte
Krag-Petersonste Gevcrr (opfundet af den norste
Kaptein Krag og den svenste Ingeniør Peterson).
Den norste Lcrge Sandborg har konstrueret et
Magastngevcrr med W Magasin. Den norske
Hoer har hidtil vcrret bevcrbnet med Remington
gevcrrer. I den allerstdfte Tid har imidlertid den
norste Ingeniør Jarmann opfundet et Gevcrr
med Centrumsantcrndelse efter Dreyses System;
det er godkjendt af en norst-svenst Gevcrrkommis»
sion og vil sandsynligvis blive indftrt i de for
enede Rigers Herre. Det vil blive forsynet med
Magasin. Med Gevcrrkommissionens LM og lar
manns Mekanisme er dette Gevcrr for Bieblikket
det mest langtrakkende, sikreste og mest hurtig
stydende Gevcrr i Verden. — Medens man kort
ftr Revolutionskrigene omtalte med Beundring et
Gevcrr, hvormed man paa 100 Skridts Afftand „ikke
blot kunde sigte paa, men endogsaa træffe en
enkelt Mand,“ [[** tegnrekkefølge sic **]] kan man nu ikke betragte sig som
ganfle sikker paa en Afftand af 4,000 Alen. Man
begyndte for en Tid siden at anvende exploderende
Kugler; men de fleste civiliserede Stater er af
Humanitetshensyn komne overens om ikke at
anvende dem til Krigsbrug. Nu anvendes overalt
Enhedspatroner, i Regelen i Metalhylser.
De har enten Randantændelse, idet Tcrnd
stemplets Slag virker mod Patronens bagre Rand,
rundt hvilken der ligger en Satsring, eller de
har Centralantændelse (som Patronen ved
Jarmanns Gevær), idet Tcendfatsen ligger i den
bagre Endeflades Centrnm. Sjeldnere anvendes
Stiftpatroner, hvor Hanen slaar paa en Stift,
som ender i en Tcrnohcrtte i Patronens Indre.
Af Jagtgeværer haves ogfaa, saavel for
Hagelgeværer forn for Rister, en Mcengde Former af
baade Mundladnings- og Bagladningsgevcrrer.
Disfe sidste tilhører i Almindelighed de fFr ncrvnte
Systemer. Dog findes ogsaa enkelte mere origi
nale. Saaledes ftres undertiden LMet under Lad
ningen om en Hcengsel ned eller til Siden, saa at
det danner en Vinkel med Kolben. Enkelte af
disse Gevcrrer benævnes almindelig efter deres
bekjendte Fabrikant, Franskmanden Lefaucheuse.
Dobbeltløbede Jagtgevcærer er meget almindelige.
Ved de saakaldte Expresrifler har man ved et
lidet Kaliber og en overordentlig stærk Krudtladning
givet Projektilet en meget raserende Bane. Af
Sigter anvendes mange forskjellige Former,
saasom Klafsigter, Skarpskyttersigter, der tillige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
