Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gevær - Gezelius, Johan. — Johan Gezelius den yngre - Gfrörer, August Friedrich - Ghasel - Ghasipur - Ghasna ell. Ghasni. — Ghasneviderne. — Alp-Tekin. — Sebak Tekin. — Mahmud - Ghates ell. Gats-Bjergene. — Nilgiribjergene - Gheel ell. Geel - Gherardi del Testa, Tommaso - Gherhardesca. — Ugolino Gherhardesca - Ghetto - Ghibelliner, tysk Waiblinger - Ghiberti, Lorenzo - Ghika. — Fyrstinde Helenaé Ghika, se Dora d’Istria - Ghilan ell. Gilan - Ghirlandajo, Domenico - Ghisi. — Giovanni Battista Ghisi. — Giorgio Ghisi. — Diana Ghisi. — Adamo Ghisi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gezelius
tjener som Afstandsmaalere, Galgesigter osv. Til
Øvelse i Skydning anvendes undertiden
„Salongeværer“, hvor Projektilet enten udskydes ved Hjelp
af en meget liden Krudt- eller Tændsætsladning,
eller drives ud af en Fjer eller ved komprimeret
Luft. Disse Geværer kan selvfølgelig konstrueres
lettere og har i Regelen mindre Dimensioner.
Gezelius, Johan, svensk Theolog, f. 1615, d.
1690, blev 1641 Professor i Græsk og orientalske
Sprog i Dorpat, derpaa Prest i Dalarne og 1664
Biskop i åbo, i hvilken Stilling han gjorde
meget for Finlands Skolevæsen. Han udgav en
græsk Grammatik, en lettisk og en finst
Katekismus, en finst Salmebog m. m. og paabegyndte
en ny svensk Bibeloversættelse, som fortsattes af
hans Søn, Johan Gezelius den yngre, f.
1647, d. 1718, Biskop i Åbo 1690—1713.
Gfrörer, August Friedrich, tysk Historiker, f.
1803, d. 1861, studerede Theologi og derpaa
under et Ophold i Rom italiensk Sprog og
Literatur, blev 1830 Bibliothekar i Stuttgart og 1846,
ester at være gaaet over til Katholicismen,
Professor i Freiburg. Hans Hovedverker er „Filo
og den jødisk-alexandrinske Theosofi“,
„Urkristendommens Historie“, „Gustav Adolf, Konge af
Sverige“, „Almindelig Kirkehistorie“ og „De
øst- og vestfrankiske Karolingers Historie“. Efter sin
Religionsforandring gjorde han sig bekjendt som
Forkjæmper for den yderliggaaende Katholicisme.
Ghasel, en især hos Perserne og Tyrkerne
brugelig Digtform med 5—17 Verslinier, som
ved Rim er slyngede kunstigt i hverandre.
Ghasipur, By i Forindrens Nordvestprovinser,
ved Ganges, med 40,000 Indb. og berømt
Tilvirkning af Rosenolie og Rosenvand.
Ghasna ell. Ghasni, By i det sydlige Af
ghanistan, 20 Mil sydvest for Kabul, var tidligere
en blomstrende By med sterke Befæstninger, men
er nu sunket betydelig; 10,000 Indb. I
Nærheden findes Ruinerne af det gamle Ghasna. —
Ghasneviderne, et tyrkisk Dynasti i
Afghanistan, nedstammede fra Alp-Tekin (d. 975), som
var Samanidernes Statholder i Ghasna og gjorde
sig uafhængig der. Hans Svigersøn Sebak
Tekin (d. 997) efterfulgte ham og blev Fader
til den mægtige Mahmud (997—1030), som
efter at have styrtet Samaniderne udbredte sin
Magt til alle Kanter, saaledes ogsaa langt ind i
Indien. Under Mahmuds Efterfølgere begyndte
imidlertid Dynastiets Magt snart at svækkes, dels
ved indre Stridigheder, dels ved Kampe med
Seldsjukerne og Ghuriderne, hvilke sidste i
Begyndelsen af det 12te Aarh. endog indtog Ghasna
og 1186 gjorde Ende paa Dynastiet.
Ghates ell. Gats-Bjergene, to Fjeldkjæder
i Forindien, af hvilke den ene, de vestlige
Ghatesbjerge gaar langs Malabarkysten, med
en Høide af indtil 6,000 Fod, og den anden, de
østlige Ghatesbjerge, langs
Koromandelkysten (Høide ca. 4,000 Fod). Begge forener sig
i Syd og danner de indtil 9,000 Fod høie
Nilgiribjerge.
Gheel ell. Geel, By i Belgien, 6 Mil sydost
for Antwerpen, med 10,000 Indb. og en bekjendt
Sindssygeanstalt.
Gherardi del Testa, Tommaso, italiensk
Digter, f. 1818, har gjort megen Lykke med sine
kvikke og vittige Lystspil, hvori han ofte har
behandlet politiske Spørgsmaal. Hans „Teatro
comico“ er udkommet samlet 1856 o. ff.
Gherhardesca, Navn paa en toskansk
Adelsfamilie, af hvis Medlemmer Ugolino
Gherhardesca i den sidste Halvdel af det 13de Aarh. var
Hovedet for Ghibellinerne i Pisa, hvor han
bemægtigede sig Herredømmet. 1288 blev han fangen
under en Opstand og sultet ihjel.
Ghetto, det afsondrede Jødekvartér i italienske
og orientalske Byer.
Ghibelliner, tyst Waiblinger, laldtes i Middel
alderen under Stridighederne mellem Paven og
den tyste Keiser den sidstes Tilhængere, modsat
Guelferne (Welferne), som holdt med Paven.
Navnene opkom i det 13de Aarh. i Italien og
vedligeholdt sig ligesom Partierne selv nesten hele
Middelalderen igjennem, skjønt de 1334 under
Straf af Ban blev forbudte af Paven.
Ghiberti, Lorenzo, berømt italiensk
Billedhugger og Broncesmed, f. 1378, d. 1455, deltog
ca. 1401 i Florens i en Konkurrance om
Modeller til et Par Broncedøre til Baptisteriet
San-Giovanni. Hans samt Brunelleschis og
Donatellos Udkast erkjendtes for de bedste, men de to
sidstnævnte Kunstnere trak sig frivillig tilbage, idet
de indrømmede Ghibertis Arbeide Forrangen.
Efter i 1424 at være bleven færdig med sit Verk, forn
prydedes med Fremstillinger af det Nye Testamente,
fik han det Hverv at forfærdige endnu et Par
BroncedFøre til samme Baptisterium. Disse sidfte
(fuldendte 1452) fremstiller Scener af det Gamle
Testamente og staar endnu høiere end de første.
Skjent han i sine Reliefer stærkt nærmede sig
Grændsen for Maleriet, maa de dog betragtes
som Mesterverker, og hans Ornamentik har neppe
sin Lige siden Oldtiden. Bekjendt er Michel
Angelos Ytring om hans Broncedøre „at de var
værdige til at være Paradisets Porte“. — Han
forferdigede ogsaa den hellige Zenobius’s
Bronceligkiste i Domkirken i Florens samt flere Statuer
for Kirken Or San Michele.
Ghika, Fyrsteslægt fra Albanien, hvis
Medlemmer i lange Aarrækker har været Hospodarer
i Moldau og Walachiet. — Fyrstinde Helene
Ghika, se Dora d’Istria.
Ghilan ell. Gilan, persisk Provins paa
Sydvestkysten af det Kaspiske Hav. — Hovedstad Rescht.
Ghirlandajo, Domenico, italiensk Maler, f.
1449, d. 1495, var først bestemt til Guldsmed,
men uddannede sig derpaa under Baldovinettis
Veiledning for Malerkunsten. Han grundede
siden en Skole i Florens, af hvilken flere senere
berømte Kunstnere, deriblandt Michel Angelo, er
fremgaaede. Hans betydeligste Arbeider er
Freskerne i Klostret Ognissanti, i Kapellet Sasseti i
Trefoldighedskirken og i Koret i Santa Maria
Novella i Florens. Af hans Staffelibilleder kan
mærkes „Kongernes Tilbedelse“ i Vaisenhuset i
Florens. Han havde en vis realistisk
Opfatningsmaade, som i hans Billeder fremtraadte i
Forening med Værdighed og Adel i Fremstillingen.
Ghisi, en italiensk Kobberstikkerfamilie i det
16de Aarh. — Giovanni Battista Ghisi,
f. 1503, d. 1575, var tillige Maler og Arkitekt.
— Giorgio Ghisi, f. ca. 1520, d. 1582, stak
Michel Angelos Profeter og Sibyller samt hans
„Dommedag“ i Kobber. — Diana Ghisi,
Datter af Giovanni Battista, var gift med Arkitekten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
