Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gjenpart - Gjenskin, se Reflex - Gjensvand ell. Gjendinvand - Gjerdrum - Gjerpen - Gjerrestad - Gjessing, Gustav Antonio - Gjester - Gjesteret. — Gjesteretssag - Gjesteri, d. s. s. Veitsler - Gjesvær - Gjethuset - Gjuke. — Gjukungerne (Niflungerne) - Gjæller. — Gjællebuer. — Gjællelaag - Gjællesnegle, se Snegle - Gjær. — Overgjær. — Undergjær. — Presgjær, Pundgjær - Gjærdesmut - Gjæring. — Alkoholgjæringen. — Under- og Overgjæring. — Eddikegjæring. — Smørsyregjæring og Melkesyregjæring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gjenpart
Gjenpart, ligelydende Afskrift af et
Dokument.
Gjenskin, se Reflex.
Gjensvand ell. Gjendinvand, en Indsjø i
lotunfjeldene, nar Grandsen mellem Kristians
og Nordre Bergenhus Amter, ca. 2½ Mil lang.
Den er omringet af høie og steile Fjelde, hvor
iblandt Memuru, Beshø, Knuthulstind og
Svartdalspiggene.
Gjerdrum, Prestegjeld i Akershus Amt,
bestaar af Sognene Gjerdrum og Heni.
Gjerpen, Prestegjeld i Bratsberg Amt, ved
Skien.
Gjerrestad, Prestegjeld i Nedenæs Amt,
bestaar af Sognene Gjerrestad og Vegaardsheien. —
Gjerrestad, Gaard i Prestegjeldet af samme
Navn, antages at have været Sæde for den
gamle vestfoldske Konge Olaf paa Gjerrestad
(Geirstad-Alf).
Gjessing, Gustav Antonio, norsk Filolog, f.
1835, blev Student 1854 og tog 1861 filologisk
Embedsexamen. 1865 ansattes han som Adjunkt
ved Kristianssands lærde Skole, hvor han siden
1877 er Overlærer. Han har isar beskjeftiget
sig med Studiet af oldnorsk Sprog og Historie
og har udgivet en Afhandling om „Trældom i
Norge“ (1862), „Den ældre Edda, norrøne
Oldkvad“ i Oversættelse (I, 1866), „Undersøgelse af
Kongesagaens Fremvext“ (I, 1873, II, 1876) samt
„Jómsvikinga-saga i latinsk Oversættelse af
Arngrim Jonssön" (1877).
Gjester, et Slags Hofbetjente ved de gamle
norske Kongers Hird. I Rang stod de under
Hirdmændene, men over Huskarlene, og de benyttedes
til at udføre allehaande Ærender og Sendelser,
som var forbundne med Fare, og hvortil Raskhed
og Uforfærdethed udfordredes. De havde en
Høvding over sig.
Gjesteret, egentlig en (Extra-)Ret, som sættes
til Behandling af en Sag, hvori en af Parterne
er Gjest, d. e. ikke bosiddende i Jurisdiktionen;
dernæst til Behandling af visse Sager, som paa
Grund af sin Beskaffenhed tiltrænger en hurtigere
Fremme, saasom Sjøretssager, Vexelsager. —
Gjesteretssag, en Retssag, som behandles ved
Gjesteret. — Gjesteretsbehandlingen er meget
hurtigere, men ogsaa dyrere end den almindelige
Domsbehandling. Saaledes kan Mægling ved
Forligelseskommissionen bortfalde, idet Forligsmæglingen kan
foregaa ved Retten; istedenfor det almindelige Varsel
haves Aftenvarsel; der indrømmes ikke saa let
Udsættelse. Fristen for Domsafsigelsen er forkortet, og
Exekutionsfristen er tre Solmærker.
Gjesteri, d. s. s. Veitsler.
Gjesvær, en Samling af Smaaøer paa
Magerøens Nordside, er Vestfinmarkens vigtigste
Fiskevær og det nordligste beboede Sted i Norge.
Gjethuset („Giesshaus“), en Bygning, som
1671 opførtes til Kanonstøberi paa Kongens
Nytorv i Kjøbenhavn. Senere havde
Artillerikadetinstitutet og den militære Høiskole Plads der.
Bygningen er nu nedreven.
Gjuke, i de gamle nordiske Sagn en Konge
søndenfor Rhin, hvem Sigurd Fafnersbane
besøgte. Hans Børn Gjukungerne (Niflungerne),
som udmærkede sig ved Styrke og Skjønhed,
omtales foruden i Eddaerne ogsaa i Vølsungasaga
og den tyske Nibelungenlied.
Gjæller, det for de fleste Vanddyr
eiendommelige Aandedrætsredskab, har i Regelen en busket,
trevlet, fjer- eller kamformig Skikkelse, beklædt
med en meget tynd Hud, gjennem hvilken det i
Gjællerne cirkulerende Blod kommer i Berørelse
med den i Vandet indeholdte Luft. Gjaellernes
Antal er meget forskjellig, ligesaa Maaden og
Stedet, hvorpaa de er anbragte. Hos Fiskene
sidder de paa Gjællebuer, lige bag Hovedet, og
dækkes af Gjællelaag. Hos flere, især lavere
Dyr, sidder Gjallerne frit udenpaa Kroppen eller
Lemmerne. Foruden hos de fleste Vanddyr
forekommer Gjaller ogsaa hos nogle faa. Arter, som
opholder sig paa Landet, faaledes Bænkebiderne og
Landkrabberne. At de fleste med Gjæller forsynede
Dyr mer eller mindre snart dør i Luften, beror
oftest paa, at Gjællerne tørker sammen, hvorved
Blodkredsløbet stanser.
Gjællesnegle, se Snegle.
Gjær, en enkeltcellet Plante, hvis Spirer svæver
om i Luften og udvikler sig i Sukkeropløsninger, idet
Vædsken paa samme Tid undergaar Alkoholgjæring.
Bed Tilberedelsen af Vin overlader man Mosten
til sig selv og lader den omfange Gjarcellerne af
Luften, medens man ved Ølbrygningen sætter Gjær
til Vørteren, for hurtigere at istandbringe Gjaring.
Den Masse, som under Gjaringsprocessen samler
sig ovenpaa Vædsken (Overgjær), er af en noget
anden Beskaffenhed end Undergjæren; denne
sidste er det almindeligste Ferment ved Gjæringen
af Vin og flere Ølsorter (bayersk og Wiener-Øl);
den første anvendes foruden til Sødtøl bl. a. i
Bagerierne, for at bringe Deigen til at hæve sig. —
Gjæren kommer i Handelen isar i vasket og presset
Tilstand (Presgjær, Pundgjær).
Gjærdesmut (Trologdytes europæus), Fugl
af Sangernes Gruppe, med tyndt Næb, korte Vinger
og opretstaaende Hale, opholder sig i Norge hele
Aaret og gjør megen Nytte ved at fortære Insekter.
Gjæring, en eiendommelig
Dekompositionsproces af organiske Forbindelser, hvilken er af stor
Betydning for den praktiske Kemi. Man har isar
tidligere skjelnet mellem flere Slags Gjaring, af
hvilke navnlig Alkoholgjaringen er af Vigtig
hed. Ved denne dekomponeres nemlig Sukkeret i
Vadflen, som tillige maa indeholde kvalstofholdiae og
mineralske Stoffer, til Alkohol og Kulsyre under Ind
flydelfen af den mikroskopiske Gjærplante (s. Gjær),
som under Processen lever i Vædsken. I Indu
strien benytter man sig af Alkoholgjaringen ved
Fremstillingen af Vin, Øl og Brandevin. Man
skjelner ved Alkoholgjaringen mellem Under- og
Overgjæring. Den første foregaar ved lav
Temperatur og tager længere Tid, ligesom Gjæren
samler sig paa Bunden af Karret. Den anden
tiltrænger en høiere Temperatur, forløber hurtigt,
og Gjæren bliver paa Overfladen. Ved at
forandre Temperaturen kan man bringe Overgjæring
til at gaa over til Undergjæring og omvendt. —
Tidligere havde man anset alkoholholdige
Vædskers Overgang til Eddike som betinget af en
egen Slags Gjæring, Eddikegjæring; men
gjennem Liebigs Undersøgelser er det blevet
bevist, at Processen er en simpel Oxydation. —
Smørsyregjæring og Melkesyregjæring
(se Smørsyre og Melkesyre) skal efter Pasteurs
Paastand ligesom Alkoholgjæringen fremkaldes af
et organisk Ferment, men er mindre undersøgte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
