Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gjærpulver - Gjødning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gjoeipulvei Gjsdning636
Gjærpulver, Blanding af Vinsten og dobbelt
kulfur Natron, udvikler i Vand Kulsyre og bruges
derfor undertiden i Bagerierne istedenfor Gjer for
at faa Deigen til at heve sig.
Gjødning. Herved forstaaes alle de Stoffer,
som egner sig til Frembringelsen af en frodig
Plantevext, til Udvikling af ikke alene Blade og
Stilk, men ogsaa et fuldvegtigt Frø.
Planterne optager sin Næring dels fra Jordbunden,
dels fra Luften (Atmosfæren), og deres Ernæring
bestaar i dels uorganiske, dels organiske
Bestanddele, hvilke sidste hovedsagelig erholdes af Luften
og Nedbørden. Alle uorganiste Bestanddele er
holder de udelukkende fra Jordbunden, de
organiske dels fra Jordbunden, dels fra Luften.
Der gives forskjellige uorganiske Bestanddele, som
nødvendigvis maa være tilstede i Jordbunden,
for at Planterne stal kunne opnaa sin fulde
Udvikling og afgive fuldmodent Frø. Disse, de
saakaldte Planternes Askebestanddele, er: Fosforsyre,
Kali, Natron, Kalk, Magnesia, Klor, Jern,
Mangan, Kiselsyre og for enkelte Planters vedkommende
endnu nogle andre. Disse mineralske eller
uorganiske Beftanddele er tilstede i de fleste
Jordsmon, men ikke altid i tilstrækkelig Mængde til at
befordre en fuldkommen frodig Plantevext. Saa
ledes har f. Ex. mangeslags lordsmon en Overflod
af én eller flere af disse (og en Del af samme
mangler gjerne aldrig i almindeligt Jordsmon),
men den tilstrækkelige Mængde af de øvrige mangler.
Det er herpaa det væsentlig beror, om et
Jordsmon er frugtbart eller er, hvad man i daglig Tale
kalder magert. De Næringsemner, som Planterne
optager af Luften, er Kulfyre, der tilføres
Planterne direkte gjennem Bladene, samt en Del
Kvælstof i Form af Ammoniak og Salpetersyre, som
tilføres Jordbunden gjennem Regnvandet.
Vandet, som optages af alle Planter, er ogsaa et
Opløsningsmiddel for al Vextnæring, der ikke kan
komme Planten tilgode i uopløst Form. — I den
Gjødning, vi erholder af vore Husdyr og af
menneskelige Exkrementer, indeholdes alt hvad
Planterne behøver for en frodig Udvikling, baade
af organiske og uorganiste Emner, og naar man
har denne Gjødning i tilstrækkelig Mængde, kan
et Jordsmon altid vedligeholdes i fuld Vextkraft;
men ved de fleste Gaardsbrug er dette ikke Til
feldet, da en stor Del af Gaardens Produkter
ikke opbruges paa Stedet, men selges, hvorfor
aarlig en hel Del Vextnæringsemner med dem
bortføres, og Jordens Vextkraft af denne Grund
lidt efter lidt formindskes eller bliver, hvad man
kalder udpint. Blandt de Vextnæringsemner, som
sjelden findes i tilstrækkelig Mængde i Jorden,
kan nævnes Fosforsyre, Kali og tildels Kalk. Bed
at tilftre Jorden disse Beftanddele i Form af
kunstig Gjødning kan ikke alene et Jordsmons
Fnigtbarhed bibeholdes, men ogsaa Fges, saa at
en sterre Afkastning erholdes end før. Men for
uden at øge Jordens Indhold af disse Vextnærings
emner bør Landmanden tillige beflitte sig paa at
vedligeholde og tilføre Jorden Muld. Muldemnet
i Jorden har en stor Betydning for Planternes
Trivsel, da dette ei alene er et direkte Nærings
emne, men ogsaa i fysisk Henseende spiller en stor
Rolle derved, at det gjør Jorden løs, saa at
Planternes Rødder kan udbrede sig i den og
erholde sin Næring fra en større Jordmasse.
Muldenmet bevirker, at den gjennem Atmosfceren
tilførte Fugtighed langer bibeholdes i Jorden, og
at derfor Planterne bedre kan modstaa en lengere
Tids Tørke. Ved de gjennem Staldgjødning,
Komposter, Myrjord, m. m. Jorden tilførte
organiske Bestanddele dannes Mulden, som ved sin
yderligere Opløsning i Jordsmonnet udvikler
Kulsyre, Ammoniak og Salpetersyre, hvilke hver for sig
ei alene er Næring for Vexterne, men ogsaa virker
opløsende paa de mere tungtopløselige
Mineralbestanddele, saa at disse bliver opløselige i
Jordvædsken og derigjennem tilgjængelige som Føde
for Planterne. Et Jordsmon, som er rigt paa
Muld, er derfor i Regelen altid frugtbarere, end
et, som er fattigt paa samme. En fuldftcendig
Gjødning bjsr saaledes indeholde ikke alene de
nødvendige mineralste eller Afiebestanddele, men
ogsaa mulddannende Stoffer. En saadau Gjødning
er det almindelige Kreaturaffald, som beriger Jor
den paa alle for Bexternes Føde nødvendige Be
standdele. Muldrigt lordsmon derimot», f. Ex.
Myr og Torvjord, har en Overflod af organiske
Stoffer, men mangler en tilstrekkelig Mengde
mineralfie, hvorfor her som oftest med stor Vin
ding bruges mineralsk eller kunstig Gjødning. —
Nedenfor leveres en kortfattet Tabel over hvad
de forskjellige Gjødingsmidler indeholder af de
for Vextnæringen vigtigste Stoffer, idet de øvrige
i Regelen forekommer i Jorden i tilstrækkelig
Mængde. Som før sagt er det kun nogle
Bestanddele, som mangler i Jorden for Planternes
frodige Udvikling. Disse er Fosforsyre, Kali og
Kalk samt Kvælstof, og her meddeles, hvilken
Mængde af disse, der i Middeltal indeholdes i
de forskjellige Gjøningsstoffer pr. 1,000 Pd.
| Kvælstof | Fosforsyre | Kali | Kalk | |
| Almindelig Kreaturgjødning | ||||
| fersk | 4.5 | 2.1 | 5.2 | 5.7 |
| noget brændt | 5.0 | 2.6 | 6.3 | 7.0 |
| fuldbrændt | 5.8 | 3.0 | 5.0 | 8.8 |
| Urin efter Hornkvæg . . . . | 5.8 | 4.9 | 0.1 | |
| 〃 Heste | 15.5 | 15.0 *[[** sjk **]] | 4.5 | |
| 〃 Svin | 4.3 | 0.7 | 8.3 | |
| Gjødselvand | 1.5 | 0.1 | 4.9 | 0.3 |
| Menneskelige Exkrementer: | ||||
| faste | 10.0 | 10.9 | 2.5 | 6.2 |
| flydende | 6.0 | 1.7 | 2.0 | 0.2 |
| sammenblandede . . . . . | 7.0 | 2.6 [[** sjk **]] | 2.1 | 0.9 |
| Handelsgjødning: | ||||
| Fineste Benmel | 4.0 | 20.0 | 0.9 [[** sjk = 0.2? **]] | 29.0 |
| Damppræpareret do. . . . | 2.3 | 27.0 | ||
| Svovlsyret do. | 4.0 | 13.0 | ||
| Fiskeguano | 9.0 | 13.5 | 0.3 | 15.4 |
| Peruguano | 12.0 | 13.0 | 2.3 | 11.0 |
| Bakerguano | 0.5 | 34.8 | 0.2 | 41.5 |
| Mejillones Guano. . . . | 0.8 | 38.0 | 33.0 | |
| Svovlsyret Ammoniak . | 20.0 | 0.5 | ||
| Chilisalpeter | 15.5 | 0.2 | ||
| Stassfurter Kali Salte: | ||||
| Klorkalium | 50.0 | |||
| Raa Kali-Magnesia . . . | 15.17 | |||
| Svovlsyre-Kali-Magnesia | 28.30 | |||
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
