Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Glas. — Natronglas, almindelig Glas. — Kaliglas eller bøhmisk Glas - Glaser, Julius - Glasgow - Glasmaleri, se Malerkunsten - Glasur. — Glasere - Glatzbrenner, Adolf - Glatbelg eller Erteknap - Glatz - Glauber, Johan Rudolf. — Glaubersalt - Glauchau - Glaukos - Gleim, Johan Wilhelm Ludvig - Gleiwitz - Glenanøerne - Glente - Gletscher, se Jøkel - Glimmer (Kraakesølv). — Glimmerskifer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Glaser
og Gjennemsigtighed. For Tiden er det Tysterne
og Franskmændene, som leverer de fleste og bedfte
Glasvarer. — I Norge strider Glasindustrien sig
fra Midten af forrige Aarh.; ved Udgangen af
1870 fandtes 5 Glasverker med tilsammen 449
Arbeidere, i 1875 11 Verker med 799 Arbeidere.
Fabrikationen omfatter iscrr Flasser og Bindues
glas samt Glaskavl. Af Flasser forfcrrdiges flere
end tilstrækkelig for det indenlandfle Forbrug;
1877 udførtes 1,253,000 Centner til en Vardi af
53,400 Kroner. Af Vinduesglas udftres aarlig for
ca. 50,000 Kr., medens der paa samme Tid indftres
saameget Vindues- og Speilglas samt andre Glas
varer, at den samlede Indførsels Værdi overstiger
Udførselens med ca. 560,000 Kr.
Glaser, Julius, østerrigst Jurist og
Statsmand, f. 1831 af jødifie Foraldre, blev 1854
Docent og 1856 Professor i Wien. 1868—70 var
han Sektionschef i Undervisningsministeriet og
1871 udnævntes han til Justitsminister. Han har
offentliggjort en Roekke vigtige Skrifter, fornem
melig om Strafferetten.
Glasgow, By i Grevskabet Lanark i Skotland,
ved Floden Clyde, med 545,000 Indb. (fraregnet
Forstæderne), er smukt bebygget og har mange Pragt
bygninger, blandt hvilke kan mcrrkes Raadhuset,
Banken, Børsen, Theatret og Domkirken. Af
videnfiabelige og Kunstanstalter findes et Univer
sitet (stiftet 1450), det Hunterste Museum, et
Malerakademi og en storartet botanisk Have. Glas
gow er Hovedstedet for Skotlands Handel og In
dustri; den sidste bestaar isar i Forarbeidelsen af
Bomulosvarer. men desuden findes ogsaa
Klade- og Silkefabriker, Maskinverksteder, kemiske Fabriker,
Glasverker osv. Ogsaa Skibsbygning, iscrr af
Jerndampstibe foregaar i stor Maalestok.
Glasmaleri, se Malerkunsten.
Glasur, et glasagtigt Overtrak paa Lervarer
for at give dem Glans og satte dem istand til at
modftaa Bandets Indvirkning. Den kan verre af
forskjellig Slags efter Lervarernes Beskaffenhed;
til simple Pottemagerarbeider samt Fajence bruges
letsmeltelige Glasurer, som indeholder Bly, til Por
cellæn og Stentøi tnngsmeltelige, til det forste af
Kisel, Lerjord og Alkalier, til det sidste isar as
Kogsalt, som kastes i Ovnen og paavirker Stentøiet
i Dampform. Glasere, forsyne med Glasur.
Glatzbrenner, Adolf, tysk Humorist og
Satiriker, f. 1810, d. 1876, stulde først uddanne sig til
HandelsMllnd, men begyndte snart overveiende at
beskjeftige sig med literar Produktion. Efter at
have strevet forssjelligt i flere Berlinerblade udgav
han fra 1831 Tidsskriftet „Don Quixote“. som
1833 blev undertrykt paa Grund af sin djarve
satiriske Optraden i politiske Spprgsmaal. Han
begyndte derefter at udgive en Rakke Skildringer
af Berlinerfolkelivet („Berlin wie es isst und trinkt“.
33 Hefter, „Buntes Berlin“, 12 Hefter), som gjorde
stor Lykke ved sin Rigdom paa frisk Humor og
skarp Satire. Af lignende Art er ogsaa „Leben
und Treiben der feinen Welt“, „Berliner
Volksleben“ og “Bilder und Träume aus Wien“, hvil
ken sidste blev forbudt af Forbundsdagen. Efter
1841 at have nedfat sig i Neustrelitz udgav han
„Verbotene Lieder“ og „Neuer Reinecke der Fuchs“,
var 1848 Fører for det demokratisie Parti i
Mecklenburg-Strelitz og blev af den Grund
landsforvist 1850. Han opholdt sig derpaa i Hamburg
og fra 1858 i Berlin, hvor han redigerede
„Berliner Montagspost“. Af hans øvrige Skrifter
kan anføres „Komischer Volkskalender“ (1846—66)
og „Die verkehrte Welt“.
Glatbelg eller Erteknap (Orobus), Plante
af Belgplanternes Familie, indeholder flere Arter,
som gaar under Fællesnavnet Fugleærter. I Norge
forekommer Vaar-Glatbelg (O. vernus),
Knollet Erteknap (O. tuberosus) og Sort
Erteknap (O. niger).
Glatz, befæstet By i Schlesien, ved Floden
Neisse, med 12,500 Indb. og Fabrikation af Klæde,
Baand, Lærred og Trævarer.
Glauber, Johan Rudolf, tysk Læge og Alkemist,
f. 1604, d. 1668, opdagede 1658 det efter ham
opkaldte Glaubersalt, „Sal mirabile Glauberi“.
Dette bestaar af svovlsur Natron og forekommer
i Naturen dels rent, dels i Forbindelse med andre
Salte; det indeholdes i Havvandet, i flere
Mineralkilder og isar i enkelte Indsjøer i Rusland. Det
bruges i Medicinen samt ved Fremstillingen af
Soda, Glas og Ultramarin.
Glauchau, By i Sachsen, ved Floden
Zwickauer-Mulde, med 22.000 Indb. og storartede Væverier.
Glaukos, efter den græske Mythologi en
sandsigende Havgud. Efter nogle Sagn var han en
Fisker, fom blev udødelig ved at spise af en
undergjørende Urt. Han sættes ogsaa undertiden i
Forbindelse med Argonautertoget.
Gleim, Johan Wilhelm Ludvig, tysk Digter,
f. 1719, d. 1803, fra 1747 Domsekretær i
Halberstadt, har især Betydning som et Bindeled mellem
de fleste literært begavede Mænd i Tystland paa
hans Tid, til hvilke han næsten uden Undtagelse
stod i Bekjendtstabs- og Venskabsforhold. Som
Digter var han heldigst i sine anakreontiske Sange
og Krigssange, hvorimod hans Oder, Fabler o [[** sic, -g mgl **]]
Romancer er uden Værd.
Gleiwitz, By i Schlesien, med 15,000 Indb.,
store Jernstøberier og Maskinfabriker.
Glenanøerne, en Gruppe af 9 smaa Klippeøer
ved Sydkysten af det franske Departement Finisterre.
Glente (Milvus regius), Rovfugl af
Ørnefamilien, har lange, spidse Vinger og kløftet Hale
samt kortere og svagere Klør end de øvrige
Dagrovfugle. Farven er rødbrun. Den nærer sig
fornemmelig af Fugleunger, Mus, Lemæn,
Krybdyr og Orme og tager i Nødsfald endog tiltakke
med Aadsler. Glenten er en Trækfugl, som sjelden
forekommer i Norge; i Danmark og det sydlige
Sverige opholder den sig fra April til September.
Gletscher, se Jøkel.
Glimmer (Kraakesølv) danner en Gruppe af
Mineraler, er af ringe Haardhed og saa spaltelig
i én Retning, at den kan kløves i meget tynde
og bøielige Blade. Disse er hos lysfarvet
Kaliglimmer saa gjennemsigtige, at de, naar de kan
faaes tilstrækkelig store, kan bruges til
Vinduesruder. Kaliglimmer bestaar især af Kiselsyre, Ler
jord og Kali; Magnesiaglimmeren indeholder
desuden ogsaa en hel Del Talkjord. —
Glimmerskifer, en Bergart, som bestaar af Glimmer og
Kvarts, enten ordnede i Lag hver for sig eller
blandede. Den findes i ældre Bjerge og danner i
Norge ofte smukke Hellebrud. Hvor den er stærkt
indsprengt med Granat, kan den bruges til
Kværnstene; saadan forekommer den i Norge især i Selbo [[** mgl komma? **]]
Tydalen og Meraker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
