Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Glinka. Michaïl Ivanovitsch - Glitning, se Satinering - Glitretind, se Jotunheim - Globus - Glogau ell. Grossglogau - Glommen - Gloppen - Gloria, fr. gloire. — Gloria in excelsis Deo - Gloire - Glosimodt, Olaf Olafsen - Glosse. — Glossator. — Glossarium - Glossop - Gloucester ell. Glocester - Glouceste, Hertug ell. Greve af. — Robert, Greve af Gloucester. — Gilbert de Clare, Greve af Gloucester. — Humphrey, Hertug af Gloucester. — William Henry, Hertug af Gloucester. — William Frederick, Hertug af Gloucester - Gluchov - Gluck, Christoph Willibald von - Glücksborg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Glintll
Glinka, Michail Ivanovitsch, berømt russifl
Komponist, f. 1804, d. 1857, komponerede „Livet
for Czaren“, ben førfte nationale russiske Opera
i stor Stil, som vakte overordentligt Bifald. Han
har ogfaa komponeret en Samling Romancer, til
dels efter russiste og polske Folkemelodier.
Glitning, se Satinering.
Glitretind, se Jotunheimen.
Globus, Kugle; især en Kugle, hvorpaa
Jordens Overflade med dens Lande og Have eller
den tilsyneladende Himmelhvelving med dens
Fixstjerner er afbildet (Jord- eller Himmelglobus).
Glogau ell. Grossglogau, By i den preussiske
Provins Schlesien, ved Oder, med 18,000 Indb.
og en stærk Fæstning.
Glommen, den skandinaviske Halvøs største
Vasdrag, løber ud fra Vigelniptjernet i Tydalen,
Søndre Trondhjems Amt, gaar mod Syd gjen
nem Aursun Sjø (2,220 F. over Havet) forbi
Røraas og gjennemstrømmer hele Vsterdalen. Ved
Kongsvinger bøter ben mod Best, til ben naar
Næs paa Romerike, hvor ben optager Vormen, ber
kommer fra Mjøsen. Fra Næs gaar den atter mod
Syd og falder ved Fets Kirke i Øieren, forlader
denne Indsjø ved dens Sydende, hvor den danner
Vanbfaldet Mørkfos, gaar derpaa md i Smaa
leneneé Amt ug deler sig omtrent en Mil nordenfor
Sarpsborg i to Arme, fom igjen forener sig ved Fre
drilsftad, hvor Glommen falder i Havet. Den østre
Arm danner ved Sarpsborg den bekjendte Sarps
fos (s. d.). Den samlede Lcrngde er 80 Mil. Paa
sit lange Løb optager ben talrige Bielve fra begge
Sider. Dens vigtigste Tilløb fra Best er : Tunna,
Sevelven, Folla, Atneelven, Imsa, Aasta, Vormen,
Rauma, Nitelven og Lerelven; fra Øst:
Dalselven, Nøren, Renelven, Flisa, Skadsen,
Lekumelven og Rakkestadelven.
Gloppen, Prestegjeld i Nordfjord, Nordre
Bergenhus Amt, ved Gloppenfjord, en Arm af
Indviksfjorden, bestaar af Sognene Bareid, Gimmestad
og Bredeim.
Gloria (lat.), fr. gloire (udt. gloar), Ære;
Berømmelse. — Gloria in excelsis Deo,
„Ære være Gud i det høie“, katholsk Messesang.
Glorie, Glans, Skin, især en Straalekrans
om Hovedet paa et Helgenbillede.
Glosimodt, Olaf Olafsen, norsk Billedhugger,
f. i Thelemarlen 1821, begyndte som ung at be
skjeftige sig med det i hans Hjembygd fra gammel
Tid øvede Træskjæreri, lom derefter paa Tegne
skolen i Kristiania og smere til Kjpbmhavn, hvor
han førft beføgte Kunstakademiet og derpaa i
længere Tid var Elev af Bissen. Efter med offent
ligt Stivendium at have opholdt sig en Tid i
Rom, har han bosat sig i København. Han har ikke
alene udført flere Statuetter og en Rakke Portrat
byfter, men ogfaa et stort Antal Partrcrtmedailloner
i Buxbom, Elfenben og Marmor, og det er isar
disse af hans Arbeider, som er udførte meb Mester
flab og har indbragt ham megen Anerkjendelse.
Glosse, gr., egentl. Tunge; Forklaring af et
vanskeligt, sjeldent eller forældet Ord. —
Glossator, en, som forklarer saadanne Ord. —
Glossarium, Samling af saadanne Ord.
Glossop, By i Grevskabet Derby i England,
med 17,000 Indb. og Bomuldsindustri.
Gloucester ell. Glocester (udt. Glaaster),
Grevskab i den sydvestlige Del af England, paa
begge Sider af Floden Severn, 60 Kv.mil stort
med 535,000 Indb., betydelig Fædrift og
Tilvirkning af Ost. — Hovedstaden Gloucester, ved
Severn, med 19,000 Indb., er Sæde for en Biskop.
2) By i Staten Massachusetts i Nordamerika,
med 16,000 Indb. og vigtige Fiskerier.
Gloucester, Hertug ell. Greve af, Navn paa
fiere engelske Prinfer. — Robert, Greve af
Gloucester, en uægte Søn af Henrik den fyrste,
kjcrmpede i Borgerkrigen 1139 for sin Søster,
Keiferinde Mathilde, mod Stefan af Blois, hvem
han 1141 tog tilfange ved Lincoln. Han døde
1146. — Gilbert de Clare, Greve af
Gloucester, Søn af Johan uden Land, d. 1295, var
under Edvard den førstes Korstog Medregent i
England. — Humphrey, Hertug af
Gloucester, Søn af Henrik den fjerde, blev 1422
Medlem af Formynderstyrelsen for Henrik den
sjette. 1425 kom han i Anledning af sit Gifter
maal i Strid med Burgund og fik samtidig sin
Farbroder, Kardinalen af Winchester, til Fiende.
Denne fik Kongen gift med Margrete af Anjou,
paa hvis Anstiftelse Hertugen 1447 anklagedes for
Høiforræderi og sattes i Fængsel, hvor han faa
Dage efter fandtes død. — William Henry,
Hertug af Gloucester, f. 1743, d. 1805,
Broder af Georg den tredie, indgik 1766 med Grev
Waldegraves Enke et Ægtestab, som blev Gjen
stand for megen Debat i Parlamentet. — Hans
Søn, William Frederick, Hertug af
Gloucester, f. 1776, d. 1834, blev 1816 gift med
Georg den tredies Datter.
Gluchov, By i det russiske Guvernement
Tschernigow, med 13,000 Indb.
Gluck, Christoph Willibald von, berømt tysk
Komponist, f, 1714, d. 1787, vakte først Opmark
somhed i Wien ved sit Violoncelspil og blev as
den italienfle Fyrste Melzi sendt til Italien, hvor
han studerede under berømte Mestres Veiledning
og komponerede sine ftrste Operaer i den famti
dige italienske Stil. Fra Italien begav han sig til
England, hvor hans Verker imidlertid ikke rigtig stog
an. Han forlod derfor snart London, og efter nogen
Tids Ophold i Kjøbenhavn, hvor han var Kapel
mefter og hvorfra han i 1749 ogsaa besøgte Kristiania,
samt i Dresden, tog han fast Bolig i Wien, som
han siden kun forlod for at foretage Kunstreiser til
Italien og Frankrige. Imidlertid komponerede
han fremdeles Operaer i den herskende Smag, men
Tanken om Forandringer i denne modnedes
efterhaanden hos ham, og i „Orfeus og Eurydike“
(1762) kom dette til Gjennembrud. Sine
reformatoriske Idéer udførte han videre i de følgende
Operaer, „Alkeste“ og „Paris og Helena“. I
disse og de senere i Paris opførte Operaer,
„Ifigenia i Aulis“, „Armida“ og „Ifigenia i Tauris“
søgte Gluck at tilveiebringe en ftørre Overensstem
melse mellem Musik og Text og grundlagde herved
det nyere musikalske Drama. I Paris vakte
imidlertid hans Theorier en forbitret Modstand saavel
af de franske Komponister Lullys og Rameaus
Parti, som af Tilhængerne af den italienske Opera,
i hvilken Strid Gluck dog blev den seirende. Sine
musikalske Theorier har han udviklet klart og
anskueligt i Fortalerne til Operaerne „Alkeste“ og
„Paris og Helena“.
Glücksborg, et Slot i Slesvig, som har været
Hertugerne af Slesvig-Holsten-Glücksborgs Residens.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
