Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gneisenau, August, Grev Neithardt von - Gneist, Rudolf - Gnesen - Gnist, elektrisk, se Elektricitet - Gnome - Gnomer - Gnosis. — Gnosticisme. — Gnostikerne - Gnu - Goa, Villa nova de. — Det ældre Goa - Gobat, Samuel - Gobelins. — Gobelin - Gobi ell. Kobi - Gobineau, Joseph Aubur, Greve - Godavery - Gode (oldnorsk goði) - Gode Haabs Forbjerg - Godfred ell. Gøtrik - Godhavn - „God save the king“ - Godoy, Manuel, almindelig kaldet „Fredsfyrsten“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gneist
indtraadte 1786 i ben preussiske Armé og var efter
Tilsiterfreden sammen med Stein og
Scharnhorst virksom for Statens Reorganisation. Han
udmærkede sig senere i Befrielseskrigene og ledede
Forfølgelsen efter Slaget ved Waterloo. 1831 fik
han Kommandoen over de preussiske Armékorpser
i den polske Insurrektionskrig.
Gneist, Rudolf, tysk Reislærd og Politiker, f.
1816, blev 1844 Professor i Berlin og 1859
Medlem af det preussiske Underhus. Han har
skrevet flere værdifulde Arbeider om Englands
Statsforhold og i Landdagen og Rigsdagen været
en af Førerne for det nationalliberale Parti.
Gnesen, By i preussisk Posen, med 11,000
Indb., var indtil 1320 Kroningsstad for Polens
Konger.
Gnist, elektrisk, se Elektricitet.
Gnome kaldes et kort, som oftest i Versform
afsattet Tankesprog, der indeholder en almindelig
eller moralfl Betragtning. Navnlig udmærkede
flere af be gamle Grækere sig om Gnomedigtere.
Gnomer, en i det 18de Aarhundrede i
Frankrige opkommen Betegnelse for Jord- og
Bjergaander.
Gnosis, gr. Erkjendelse, især en høiere
Indsigt i Religionens Sandheder, modsat ben
almindelige religiøse Forestilling. — Af Gnosis udledes
Gnosticisme, som var en Sammensmeltning
af kristne Elementer med orientalsk og græsk
Filosofi. Gnosticismen opstod allerede paa
Apostlernes Tid, men blomstrede især i det 2det Aarh.
i mange forskjellige Skikkelser. Man deler
Gnostikerne i to store Hovedgrupper, de
alexandrinste (Basilides, Valentin, Karpokrates m. fl.)
og be syriske (Saturnin, Tatian, Bardesanes og
Marcion).
Gnu (Catoblepas), Slægt af
Antilopefamilien, omfatter 2 indbyrdes lidet forskjellige Arter
(Catoblepas gnu og C. taurina), som begge er af
et Æsels Størrelse og ligner Oxeslægten i Hoved
og Horn, men forresten mest minder om Hesten.
De lever i Flokke i Sydafrika, fra Kap til
Ækvator, er listige og forsigtige og efterstræbes af
Jægerne for sit velsmagende Kjød.
Goa, Villa nova de, Hovedstad i de
portugisiske Besiddelser paa Vestkysten af
Forindien, har 10,000 Indb. og en god Havn,
men kun ubetydelig Handel. Noget i Øst ligger
det ældre Goa, som nu er forfaldet.
Gobat, Samuel, schweizisk Geistlig, f. 1799,
d. 1879, gik 1826 som Missionær til Abessinien,
hvorfra han vendte tilbage 1832. Efter paany
at have opholdt sig der 1835—36 og derefter
tilbragt nogle Aar i sit Fædreland, gik han til Malta
for at føre Opsyn med det Nye Testamentes Over
sættelse paa Arabisk. 1846 udnævntes han af den
preussiske Regjering til protestantifl Biskop i
Jerusalem, hvilket Embede han indehavde til sin
Død.
Gobelins (udt. Gobelæng), kaldes vævede
Tapeter med Kopier af Malerier, som kan være
gjengivne med en høi Grab af Fuldkommenhed. De
vcrves dels i en opretftaaende Vcevftol
(Hautelissetapeter), dels i en horizontal
(Basselissetapeter). Kjæden bestaar af Uldgarn, Islætten
enten af Uldgarn eller af Silke og indsættes paa
fri Haand. Fabrikationen af kunstnerisk
fuldendte Gobelinstapeter er overordentlig vanskelig og
kræver lang Tid, hvorfor de staar i meget høi
Pris. De fører Navn efter sin Opfinder, Farveren
Gobelin i Paris, som levede i det 16de Aarh.;
hans berømte Fabrik (Maison Gobelin) existerer
endnu og arbeider kun for den franske Stat.
Lignende Fabriker findes paa enkelte andre Steder,
men kan ikke maale sig med den i Paris.
Gobi ell. Kobi, en ca. 35,700 Kv.mil stor Ørken
i det Indre af Høiasien. Den udfylder
Størstedelen af Mongoliet og begrændses i Nord af
Altaifjeldene og i Syd af Thibets og Kinas Høilande.
Mangelen paa Vandløb gjør endog de faa Oaser,
som findes, noesten ubeboelige. Ørkenen
gjennemstreifes derfor kun af omvandrende Hyrdefolk.
Gobineau (udt. Gobinaa), Joseph Aubur, Greve,
fransk Diplomat og Orientalist, f. 1816, blev 1851
Gesandt i Bern, indehavde derpaa lignende
Stillinger i Teheran, Athen og fra 1868 i Rio Janeiro.
Han har skrevet „Religionerne og de filosofiske
Anskuelser i Centralasien“, „Tre Aar i Asien“,
„Persernes Historie“ samt en Afhandling om
Kileskriften.
Godavery (udt. Godæveri), Flod i Forindien,
udspringer paa de vestlige Ghatsbjerge,
gjennemskjærer i sydøstlig Retning hele Halvøen og falder
efter et Løb paa 200 Mil i den bengalske Bugt.
Gode (oldnorsk goði, udt. Gaade), kaldtes paa
Island under Hedendommen Forstanderen for et
Gudetempel. Goden var tillige Høvding og
Retsstyrer i Herredet; hans Værdighed kaldtes goðorð
og tiltraadtes ved en hellig Handling. Ordet er
vistnok overført fra Norge, om det end sjelden
brugtes her, hvor man havde en anden Benævnelse,
nemlig Herse (s. d.). Baade i Norge og paa
Island var Godordet arvelig Eiendom for enkelte
Slægter, og Værdigheden holdt sig paa Island
som verdslig endog efter Kristendommens
Indførelse, lige indtil Øen kom under Norges
Herredømme.
Gode Haabs Forbjerg, Afrikas Sydspidse,
under 34° 23′ s. B. og 36° 8′ ø. L.
Godfred ell. Gøtrik, Konge i Jylland i det
8de Aarh., førte Krig med Karl den store. Han
blev myrdet 810. Ham tillægges Opførelsen af
Kurvirke, den ældste Befæstning til Værn for
Danmarks Sydgrændse.
Godhavn, dansk Koloni i Grønland, paa
Diskoøen, under 69° 14′ n. B., har ca. 250 Indb.
„God save the king“ (udt. Gaadd sæv dhe
king) ell. „— the queen" (— kvin), „Gud bevare
Kongen“ (ell. Dronningen), den engelske
Nationalsangs Begyndelse.
Godoy, Manuel, spansk Statsmand,
almindelig kaldet „Fredsfyrsten“, f. 1767, d. 1851, traadte
som fattig Adelsmand ind i den kongelige Garde
og vandt snart ved sin Skjønhed og sin
elskværdige Personlighet, Dronning Marie Luises og den
svage Karl den fjerdes Gunst. Efterhaanden svang
han sig, stadig fulgt af Kongeparrets
uindskrænkede Tillid, op til de høieste Værdigheder i
Staten, hvis Styrelse han ganske overtog, men til
Rigets store Skade. 1795 sluttede han Freden
i Basel med Frankrige, hvorfor han fik Titelen
„Fredsfyrste“ og 1797 fik han endog Kongens
Slægtning, Prinsesse Karoline, tilægte. Godoy,
som efterhaanden ved sin Politik var bleben
almindelig forhadt af Folket, traf sig 1798 tilbage, men
kom snart til Magten igjen. Imidlertid blev han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
