Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gozzoli, Venozzo - Gråberg af Hemsø, Jakob - Graabrødre, se Franciskanere - Graad - Graafenhage, se Haag - Graagaas (Grágás) - Graah, David - Graah, Wilhelm August - Graahø, se Jotunfjeldene - Graal, se Gral - Graat i Graat - Graavakke - Grabbe, Christian Dietrich - Grabow - Grabow, Wilhelm - Gracchus, Tiberius og Gajus Sempronius
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gozzoli
Gozzoli, Venozzo, italiensk Maler, f. 1424,
d. 1498, har rimeligvis varet Elev af Fiesole
(s. d.) og hører til de betydeligste aldre Mestre
inden den florentinske Malerskole. Navnlig er,
foruden hans „De hellige tre Kongers Tog“ i
Palazzo Ricardi i Florens, Væggemalerierne i
Camposanto (Kirkegaarden) i Pisa blevne berømte.
De behandler Emner af det Gamle Testamente og
er udførte med meget Liv i Fremstillingen.
Gråberg af Hemsø, Jakob, svensk Forfatter,
f. 1776, d. 1847, blev først Sjøand, tog 1793
Tjeneste i den engelske Marine, som han igjen
forlod 1795, hvorefter han levede en Tid i
Genua, dels som Forretningsmand, dels ansat ved
det svenste Konsulat. Efter at have gjort flere
Reiser i Italien, Ungarn og Sydtyfkland var han
1811—15 svensk Vicekonsul i Genua, derpaa til
1822 Konsulatsekretær i Tanger og 1823—28 Konsul
i Tripolis. Senere begav han sig til Florens, hvor
han blev Bibliothekar og Kammerherre. Hau strev
paa Italiensk en Afhandling om de oldnordifke Skalde
og et Berk om Keiserdømmet Marokko samt paa
Fransk bl. a. „Statistikens Theori.“ [[** tegnrekkefølge sic **]]
Graabrødre, se Franciskanere.
Graad, en rigelig Afsondring af Taarer
forbundet med hastig og stedvis Indaanding og
langsom Udaanding, medens Stemmeridsen trækkes
sammen, er i Regelen Udtryk for en stærk
smertelig Sjelsaffektion. Langvarig Graad kan
medføre Krampe i Mellemgulvet og i Strubehovedets
Muskler (Krampegraad).
Graafenhaage, se Haag.
Graagaas (Grágás) var Navn paa et
gammelt Exemplar af Frostathingsloven, som endnu
i Kong Sverres Tid fandtes i Nidaros og da
troedes at være strevet efter Magnus den godes
Foranstaltning (altsaa ca. 1040). I det 16de
Aarh. troede man, at dette var selve den af
St. Olaf givne Lov, og man gav derfor den Lov
givning, der var ældre end Magnus Lagabøters
Lov, Navn af „St. Olafs Lov“ eller „Graagaas“.
Da man ved Aar 1600 fandt et Exemplar af de
ældre islandske Love (s. d.), troede man ogfaa
heri at se „St. Olafs Lov“ og overførte Navnet
Grágás fjjrst paa Haandskriftet, men siden ogsaa
paa de islandske Love fra Fristatstiden, som
derefter har beholdt Navnet.
Graah, David, f. i Jylland 1803, tog 1830
Borgerskab som Kjøbmand i Kristiania og har
hovedsagelig beskjeftiget sig med Fabrikdrift. 1859
oprettede han i Forening med Professor
Ludvig Kristensen Daa og flere en Forening til
Forebyggelse af Mishandling af Dyr, hvilken
Forening siden har havt stadig Fremgang (se
Foreningen til Dyrenes Beskyttelse). 1861
testamenterede han til navnte Forening et Beløb af
20,000 Kroner og 1872 et nyt Beløb af 8,000
Kroner, alt med den Bestemmelse, at Renterne skal
anvendes til Fremme af Foreningens Formaal.
Foruden disse Beløb har han hvert Aar bidraget
til Foreningens Øiemed sterre og mindre Summer,
som har været anvendte til Præmier for god
Behandling af Dyr.
Graah, Wilhelm August, dansk Marineofficér,
f. 1794, d. 1863, foretog 1823—24 geografiske
Undersøgelser af Grønlands Vestkyst og 1828—31
lignende af Landets Østkyft. 1831—50 var han
Medlem af Direktionen for den grønlandske og
færøiske Handel.
Graahø, se Jotunfjeldene.
Graal, se Gral.
Graat i Graat, en Malemaade, ved hvilken
Billedet alene udføres i lysere og mørkere graa
Farvetoner.
Graavakke, en Bergart, som beftaar af smaa
kantede eller afrundede Brudstykker af forskjellige
Mineralier, forenede ved et Kit, der oftest er af
skiferagtig Bestaffenhed. Bed denne Egenfkab hos
Bindemidlet famt ved Stenstykkernes ringere
Størrelse stiller Graavakken sig fra Konglomeratet.
Den forekommer i Overgangsformationen sammen
med Lerskifer, Sand- og Kalksten; i Norge findes
den især omkring Mjøsens Nordende, i
Østerdalen, Stjørdalen og Finmarken.
Grabbe, Christian Dietrich, tysk Digter, f. 1801,
d. 1836, studerede Retsvidenflabeu i Leipzig og
Berlin, forsøgte sig derpaa uden Held som Skue
spiller og blev endelig Regimentsauditør i
Detmold. Et ubetvingeligt Hang til Udsvævelser
gjorde ham imidlertid umulig i denne saavelsam
i enhver anden regelmassig Stilling. Han forlod
Detmold og begav sig paa Immermanns Ind
bydelfe til Düsseldorf, hvor han imidlertid sank
endnu dybere i de mest kyniske Udsvævelser; kort
før sin Død begav han sig tilbage til Detmold.
Allerede i sit 19de Aar skrev han Dramaet
„Hertugen af Gotland“, et Arbeide, som røbede
umiskjendelig Genialitet, men ogsaa en ubændig og til
det vanvittige grandsende Fantasi. De vigtigste af
hans pvrige Arbeider er Tragedierne „Marius og
Sulla“, „Friedrich Barbarossa“, „Heinrich den
sjette“, „Hannibal“ og „Hermannsslaget“,
Lystspillet „Spøg, Satire, Ironi og dybere
Betydning“, det dramatiske Digt „Don Juan og Faust“
og det dramatiserede Eventyr „Askepot“. I alle
hans Berker viser sig rige Glimt af Genialitet
i Enlelthederne forenet med Originalitet i Tanken
og en ofte storartet Opfatning af de historiske Ka
raktérer; mm de lider ogsaa alle af store
Kompositionsmangler og falder for det meste fra
hinanden i glimrende Brudstykker.
Grabow, By i den preussiske Provins
Pommern, med 10,000 Indb. og flere Skibsverfter.
Grabow, Wilhelm, preussisk Politiker, f. 1802,
d. 1874, blev 1836 Hofetatsraad og Universitets
dommer i Greifswalde og 1838 Overborgermefter
i Prenzlau. 1847—48 blev han Medlem af den
forenede Landdag og havde her stor Indflydelse
paa Lovbestutningen om almindeckg Balgret. 1848
indvalgtes han i Nationalforsamlmgen, hvor han
hørte til høire Centrum, og hvis Prasident han
blev. 1849 blev han Medlem af andet Kammer
og valgtes ogsaa her til Prasident, men tral sig
tilbage, da en ny Valglov oktroyeredes. 1858 ind
traadte han i Underhuset, hvor han 1862—66 var
Prasident og arbeidede paa at forene de liberale
Partier.
Gracchus, Tiberius og Gajus Sempronius,
Sønner af Tiberius Sempronius
Gracchus, der med Hæder havde kjæmpet i Spanien,
og Cornelia, en Datter af Scipio Africanus
den ældre, fik af Moderen en fortrinlig
Opdragelse. Den ældre Broder, Tiberius, f. 163
f. Kr., deltog først i Krigen mod Karthago og
senere (137) som Kvæstor i et uheldigt Felttog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>