Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gough, Hugh - Goujon, Jean - Gould, John - Gould, Sabine Baring - Gounod, Charles François - Gourgaud, Gaspard, Baron - Gourmand. — Gourmandise. — Gourmet - Goutere - Goutstien eller Gautstien - Gower, John - Govone, Giuseppe - Goya (y Lucientes), Francisco - Goyaz, tidligere Villa Boa (Hovedstad) - Gozlan, Léon - Gozzi, Carlo, Greve. — Gasparo Gozzi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Goujon
fuldstændig Seier over Oprørerne. Under den nye
Opstand af Sikherne 1848 led han først Tab, hvorfor
det var paa Tale at afskedige ham; men i
Begyndelsen af 1849 ødelagde han i Slaget ved
Gujerat totalt Fiendens Magt og tvang ham til
Overgivelse. Denne Seier førte til Pendsjabs
Indlemmelse i de engelfle Provinser og skaffede Gough
Titel af Viscount. 1867 blev han Feltmarskal.
Goujon (udt. Gusjong), Jean, berømt fransk
Billedhugger i det 16de Aarhundrede. Om hans
Liv vides kun lidet, men han synes at vare paa
virket af italienske Mestre. Hans Verker er
fremragende ved fin aandfulde Behandling og fine Ynde,
om de end ikke er fri for en vis Manér; som
de mest kjendte og berømte af dem kan nævnes
fire Karyatider og en hvilende Diana med
Hinden i Louvre samt Fontænen „des Innocents“ i
Paris. Goujon har ligeledes som Arkitekt deltaget
i Opførelsen af Louvre. Beretningen om, at han
under Bartholomæusnatten flulde vare bleven
myrdet, savner tilstrekkelig Grund.
Gould (udt. Guld), John, engelsk Ornitholog,
f. 1804, var fra 1824 ansat ved det zoologiske
Selfkabs Samlinger i London og gjorde 1838—39
Reiser i Australien. Hans Hovedverker er
„Europas Fugle“ (5 Bd., 1832—37), „Australiens Fugle“,
(8 Bd., 1848—69), „Storbritanniens Fugle“ (5 Bd.
1862—73) og „Asiens Fugle“ (1850—79).
Gould (udt. Guld), Sabine Baring, engelsk
Theolog og Forfatter, f. 1834. siden 1867 Prest
i Yorkshire og siden 1872 nærved Colchester, har
udgivet en Række populær-filosofiske, religiøse og
kirkehistoriske Skrifter.
Gounod (udt. Gunaa), Charles François,
berømt franfl Komponist, f. 1818, uddannede fig
ved Konservatoriet i Paris, drog derpaa 1839 til
Rom og senere til Wien og blev ved sin Hjem
komst Kapelmester ved en Kirke i Paris. Ved flere
kirkelige Kompositioner vandt han i denne Tid et
agtet Navn, hvorimod hans fyrste Arbeider for
Scenen ikke vakte synderlig Opmarksomhed, og det er
først ved sin Opera „Faust“, som opfprtes førfte
Gang 1859 med overordentligt Bifald, at han
har vundet et verdensberømt Navn. Af hans
øvrige Operaer er der ingen, der har opnaaet
den samme Popularitet og Udbredelse. En af
de bedste er „Romeo og Julie“ (1867). I 1870
begav han sig paa Grund af de politiske Forhold
i Paris til London, hvorfra han vendte tilbage
1871. Hans sidst opførte Opera „Polyeucte“ har
trods store Skjønheder ikke trængt igjennem.
Forøvrigt har han komponeret flere Symfonier og
andre Orkestersager samt talrige Sange og Piano
forteftykker. Hvad der navnlig udmarker Gounods
Kompositioner, er Melsens Inderlighed og hans
store Herredømme over de musikalske Former.
Gourgaud (udt. Gurgaa), Gaspard, Baron,
franfi General, f. 1783, d. 1852, deltog i Krigene
1805—07, udmærkede sig derpaa i Spanien og
1809 i Krigen med Østerrige, sendtes 1811 til
Danzig for at undersøge denne Stads Befast
ninger og blev derpaa Napoleons
Ordonnansofficér. 1812 deltog han i Toget til Rusland og
var den første, som trangte ind i Kreml. 1814
indtog han Rheims og forblev efter de Allieredes
Indtog i Paris hos Keiseren, blev derpaa under
den fyrste Reftauration Chef for Artilleriets
Generalstab, sluttede sig efter Napoleons
Tilbagekomst til ham og ledsagede ham til St. Helena,
hvor han forblev i tre Aar. Under Julimonarkiet
bekladte han atter flere militcrre Poster og
indvalgtes 1849 i den lovgivende Forsamling.
Gourmand (udt. Gurmang), fr., en, som
gjerne spiser meget og godt. — Gourmandise,
Forkjcrrlighed for Bordets Glader. — Gourmet
(udt. Gurme), Lækkermund, Finsmager.
Goutere (udt. gutere), finde Smag i.
Goutstien eller Gautstien, et over 5,000 Fod
høit Fjeldparti mellem Dovrefjeld og Rundane, ved
Grændsen mellem Kristians og Hedemarkens Amter.
Gower (udt. Gor), John, engelsk Digter, f,
1325, d. 1408, har strevet et Digt om Kjærlig
heden, af hvilket kun den sidste Del er forfattet paa
Engelfi. Det er fyrste Gang trytt i 1483 og er af
Betydning for Sproghistorien. Gowers Digtning
— dels paa Latin, dels paa Fransk og Engelsk — er
fuld af moralske Betragtninger, der virker hemmende
og tyngende paa den poetiske Fortcrllings Gang.
Govone, Giuseppe, italiensk General, f. 1825,
d. 1872, deltog 1848—49 i Felttogene mod
Østerrige og senere i Krimkrigen, sendtes 1866 til
Berlin for at stifte et hemmeligt Forbund mod
Østerrige og blev 1869 Krigsminister, i hvilken
Stilling han med stor Dygtighed gjennemførte
Arméens Reduktion.
Goya (y Lucientes), Francisco, spansk Maler,
f. 1746, d. 1828, uddannede sig i Spanien og
kom derpaa til Rom, hvor han ftuderede de gamle
Mestre. 1774 vendte han tilbage til Madrid og
udfoldede nu en rig Virksomhed som Dekorations
maler. Tillige gjorde han Udkast til Tapetmale
rier, hvortil han benyttede Scener af det spanske
Folkeliv. Disse Kartoner gjorde ligesom hans
Portræter stor Lykke. Han har ogsaa raderet en
Rakke fortrinlige Blade med kjække Satirer over
Tidens Obskurantisme. Sine sidfte Aar tilbragte
han paa Grund af politiske Forhold i Bordeaux.
Goyaz (udt. Goias), tidligere Villa Boa,
Hovedstad i Goyaz, en af de indre Provinser i
Brasilien, har 8,000 Indb. I Nærheden er
vigtige Guldvaskerier.
Gozlan (udt. Goslang), Léon, franfl Forfatter,
f. 1803, d. 1866, opholdt sig en Tid i de franske
Kolonier i Afrika som Handelsmand, men be
gyndte efter sin Tilbagekomst at skrive Romaner
og Noveller, as hvilke han har forfattet et stort
Antal („Familien Lambert“ o. fl.), ligesom han
ogsaa har skrevet Dramaer. Gozlans Stil er aandfuld
og livlig, men altfor overlasset med Billeder.
Gozzi (udt. Gotsi), Carlo, Greve, italiensk Lyft
spildigter, f. 1722. d. 1806, opholdt sig en Tid
forn Officér i Dalmatien og begyndte, da han
var vendt tilbage til Venedig, i Opposition mod
den franske Smag, som af Goldoni var bleven
indfM i den italienske Literatur. at skrive sine
„Dramatiske Eventyr“, hvis Stof han hentede
fra Féeventyrene, medens han paa samme Tid
beholdt de staaende Figurer i den gamle italienske
Massekomedie. Det eiendommelige ved Gozzis
Digtning er Sammensmeltningen af det mest
løsslupne Lune med en blød, fantasifuld Lyrik. —
Hans Broder Gasparo Gozzi, f. 1713, d.
1786, er bekjendt som en skarp og vittig Kritiker.
Han udgav et Tidsskrift „Ozzervatore Veneto“
og viste sig her og i andre Verker som en Mester
i at behandle Sproget.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
