Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Guld. — Guldchlorid. — Guldpurpur. — Kaliumguldcyanid. — Knaldguld. — Guldoxyd - Guldalder - Guldalen. — Gulelven - Guldbasse - Guldberg, Ove Høegh. — Fredrik Høegh-Guldberg - Guldberg, Cato Maximilian. — Axel Sofus Guldberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Guldalder
— Man har søgt at beregne Mængden af det i
Europa existerende Guld paa den Tid, da Amerika op
daaedes, og anslaaet det til 257,000 Kilogr., reprcr
senterende en Vcerdi af 800 Mill. Frc.s (468 Mill.
Kroner), hvoraf 225 Mill. Frc.s i myntet Til
stand. Indtil 1348 producerede Amerika noget
over 2 Mill. Kilogr. Guld (til en Vcrrdi af ca.
7,270 Mill. Kr.); i samme Tid producerede Europa
og Afrika noget over 1 Mill. Kilogr. (til Vcerdi
henved 3,000 Mill. Kr.). Det i Europa 1848 eriste
rende Guld anstaaes til 1½ Mill. Kilogr. (3,626
Mill. Kr.), hvoraf Halvdelen i myntet Tilstand;
1848—70 beregnes den samlede Tilførsel til Europa
til over 9,699½ Mill. Kroner, og 1860 har man
antllget, at der i Europa existerede 3,623 Mill. Kr.
myntet Guld. Følgen af den forøgede
Guldmængde har vcrret, at Guldet er faldet i Pris, dog
ikke i samme Grad som Sølvet; medens Værdi
forholdet mellem begge Metaller i Slutningen af
det 15de Aarh. var som 1 ∶ [[** ratio er innsatt **]] 10 var det i Slut
ningen af det 16de Aarh. 1 ∶ 12, i Begyndelsen af
det 18de 1 ∶ 15 og i Begyndelsen af det 19de Aarh.
1 ∶ 15½. Efter 1870 er Sølvet yderligere faldt,
saa at Forholdet 1876—78 var ca. 1 ∶ 17 à 1 ∶ 18.
Et Pund Guld kan for nærværende ansattes til en
Pris af 1,240 Kroner. — Guldets vigtigste For
bindelser er Guldchlorid (1 Atom Guld og 3
Atomer Chlor), som dannes ved Opløsning af
kemisk rent Guld i Kongevand og ved at ind
dampe Opløsningen faaes som en rødbrun Masse,
der er opløselig i Æther, Alkohol og Vand; af
den vandige Opløsning udstilles Guldchloridet ved
Lyset eller ved reducerende Midler som et brunt
Pulver. Af en fortyndet Opløsning af Guld
chlorid blandet med Tinchlorure faaes
Guldpurpur, en Forbindelse af Guld, Tin og Surstof
i vexlende Forhold, som bruges i Porcellæn- og
Glasmaleriet til Frembringelse af en prægtig rød
Farve. — Kaliumguldcyanid (K Au Cy4) faaes
as Guldchlorid og Cyankalium som et farveløst
Salt, der sinder Anvendelse ved den galvanopla
stiske Forgyldning. — Knaldguld er en heftig
exploderende Forbindelse, som faaes af Guldchlorid
og Ammoniak. Guldoxyd (Au2 O3) faaes som
et brunt Pulver ved at behandle guldsur Magnesia
med Salpetersyre.
Guldalder kaldte Grækerne og Romerne en
mythifi Periode i den fjerne Fortid, da Menne
stene levede i Ustyldighed, Naturlighed og Sim
pelhed, altid glade og venligsindede mod hverandre.
Grcekerne troeoe, at denne Guldalder bestod under
Kronos’s Regjering; Romerne satte den under
Saturn. Senere, heder det, afløstes Guldalderen
af Sølv-, Kobber- og Jernalderen. — Ogsaa de
gamle nordiske Myther har noget tilsvarende.
Guldalen, et Dalføre i Søndre Trondhjems
Amt, begynder nær Rigsgrændsen og gaar i
nordvestlig Retning ned mod Trondhjemsfjorden. Jern
banen mellem Trondhjem og Røros gaar gjennem
Dalen. — Gulelven, Dalførets Hovedvasdrag,
udspringer paa den nordlige Side af Fjeldet
Storskarven og falder i Gulosen, en Arm as
Ørkedalsfjorden; Længde 18 Mil.
Guldbasse (Cetonia aurata), Insekt af de
vingedækkedes Orden, udmærker sig ved sin smukke
metalgrønne Glans og sin korte og brede Krop.
Larven lever i Myretuer, Insektet selv paa Blomster,
især paa Roser.
Guldberg, Ove Høegh, dansk Statsmand,
f. 1731, d. 1808, blev 1761 Professor i
Veltalenhed ved Sorø Akademi og 1764 Lærer for
Arveprins Fredrik; 1772 steg han til Kabinets
sekretcrr hos denne og tog tort efter den vig
tigste Del i Komplottet mod Struensee, ligesom
han var Medlem af den Kommission, som fcrldte
Dommen over ham. I de derpaa følgende 12 Aar,
indtil Kronprins Fredrik overtog Styrelsen, var
Guldberg i Egenstab af Enkedronningens fortrolige
Raadgiver Danmarks egentlige Styrer („Den
Guldbergske Periode“), skjønt han kun var Stats»
sekretær og først nogle Dage før sit Fald blev
udnævnt til Minister. Hans vigtigste Medhjel
pere var O. Thott, Schack-Rathlou, General Eichstädt
og H. C. Schimmelmann. Det første, som
Guldberg og hans Medstyrende foretog sig, var at
udslette ethvert Spor af Struensees Virksomhed og
ophæve alle hans Foranstaltninger, lige meget om
de var gavnlige eller skadelige. Arveprins Fredrik
sattes i Spidsen for det under Navn as
Geheimestatsraadet gjenoprettede Geheimekonseil;
Finansernes Bestyrelse blev splittet igjen, og Statsgjelden
steg i den Guldbergske Periode næsten til det
dobbelte. 1773—80 var A. P. Bernstorff
Udenrigsminister, i hvilken Stilling han istandbragte
Mageskiftet med Rusland og 1780 stiftede den væbnede
Neutralitet mellem Danmark, Sverige og
Rusland. Det kan ikke negtes, at Guldberg og hans
Ministerium indlagde sig Fortjeneste ved at
befordre Videnskaberne, ligefom ogsaa Forordningen
om Indfødsretten var en heldig Foranstaltning
ligeoverfor den Tyskhed, som gjenuem de mange
tyskfødte Embedsmænd havde indsneget sig; der
imod maa man misbillige den Tvang, som atter
paalagdes Pressen, idet Politimesteren sik
Myndighed til at straffe enhver Bladudgiver, som
kritiserede Regjeringen og de offentlige
Foranstaltninger, med Bøder eller med Vand og Brød,
uden at Vedkommende kunde appellere til Retten.
Andre trykte Verkers Udgivelse hindredes ofte
ved specielle Kabinetsordrer fra Regjeringen. Og
saa de Anskuelser, det Guldbergske Ministerium
gjorde gjeldende om Bønderne, er en Plet paa
det; Hoveriet, som under Struensee var reguleret
ved en egen Forordning, blev igjen gjort ubestemt,
og Guldberg udtalte den Mening, at Bøndernes
Frigivelse vilde bringe Danmark til at „ryste og bæve
i sine Grundvolde“. — Ved Kronprins Fredriks
Tiltrædelse som Regent 14de April 1784 fik Guldberg
og de fleste af de øvrige Ministre sin Afsked,
hvorefter han indtil 1802 var Stiftamtmand i
Aarhus. Han var en meget lcrrd Theolog, Filolog og
Historiker og udgav flere Verker, saaledes de fyrste
Bind af en Verdenshistorie, som fra Formens
Side hørte til Tidens ypperste Frembringelfer.
Sammen med Biskop Ludvig Harboe udgav han
„Guldbergs Salmebog“, som lige til Nutiden
har vcrret brugt og bruges i mange danske og norske
Menigheder. — Hans Søn Fredrik
Høegh-Guldberg, f. 1771, d. 1852, virkede Størstedelen
af sit Liv som Lærer i Dansk ved forskjellige Skoler.
Han strev et Verk om „Dannersprogets Retskrivning
og Toneklang“, oversatte Tibull, Terents og
Plautus og udgav talrige Digte i den
før-øhlenschlägerske Smag.
Guldberg, Cato Maximilian, norsk
Mathematiker, f. 11te August 1836 i Kristiania, blev Student
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
