Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Guldberg, Cato Maximilian. — Axel Sofus Guldberg - Guldbiller. — Græsguldbillen. — Den lille Guldbille. — Jordlopperne (s d.) - Guldborgsund - Guldbrakteater - Guldfasan, se Fasan - Guldfisk - Guldharald - Guldhveps - Guldkysten, se Guinea - Guldlax. — Strømsild - Guldmageri, se Alkemi - Guldmynt, se Mynt og Myntvæsen - Guldregn. — Den almindelige Guldregn. — Alpeguldregn. — Cytisin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Guldberg
1854 og tog Reallærerexamen 1859 ; s. A. fik han Guld
medaillen for Besvarelsen af Universitetets mathe
matiffe Prisopgave. 1859—61 var han Lcrrer ved
Nissens Latin- og Realskole og 1860—67 Lcrrer
i de mathematiske Fag ved Krigsskolen; 1862 blev
han Lærer ved den militære Høiskole. 1867—69
var han Universitetsstipendiat og udnævntes 1869
til Professor i anvendt Mathematik. 1872—74
fungerede han som Medlem af Direktionen for
den geografiffe Opmaaling og fra 1874 er han
Medlem af Bestyrelsen for Statens
Jernbaneanlæg. 1873 blev han Medlem af den kgl. Kom
mission til at udarbeide Lov om metrisk Maal og
Vegt. Fra 1875 har han været Sekretær i den
Letterstedtske Forenings norske Afdeling. 1877
blev han kreeret til Doctor philosophiae ved
Upsala Universitets Jubelfest. Blandt de mange
Skrifter og Afhandlinger, han har udgivet, skal
her anføres: „Lærebog i Stereometri“,
„Lærebog i Trigonometri“, „Elementerne af den
analytiske Geometri“, „Kortfattet Fremstilling af den
mekaniske Varmetheori“ og forstjellige Afhandlin
ger i „Polyteknisk Tidskrift“, hvis Hovedredaktør
han var 1863—73. Foruden i forskjellige
udenlandske Tidsskrifter findes flere Afhandlinger af
ham i Skrifter udgivne af Kristiania Videnfiabs
selstab til hvis Præses han blev valgt 1878. Han
har sammen med Professor P. Waage opstillet en
Theori for den kemiste Affinitet, ber findes i Uni
versitetsprogrammet for 1867, „Etudes sur les
affinités chimiques“, og i Videnskabsselskabets
Forhandlinger samt Kolbe’s Journal for 1879. Sam
men med Professor H. Mohn har han udgivet to
Universitetsprogrammer (1876 og 1880) „Etudes
sur les mouvements de l’atmosphère. Ire et
IIme partie“. — Axel Sofus Guldberg,
foregaaendeS Broder, norsk Mathematifer, f. 2den
Noubr. 1838 i Kristiania, blev Student 1856,
og tog Reallærerexamen med bedste Karaktér
1863. Samme Aar udncrvntes han til Ad
junkt ved Drammens Latin- og Realskole og
1866 til Overlcerer ved Stavangers offentlige
Skole. I Juni 1867 disputerede han for den
filosofiske Doktorgrad og udncrvntes fra 1ste Juli
1867 til Lcrrer i Mathematik ved Krigsskolen
samt i 1874 til Forstander for den kgl. Tegneskole
i Kristiania. Af andre offentlige Hverv, som han
har indehavt, kan ncrvnes, at han siden 1874 har
bæret Medlem af Administrationen for den almin
delige Enkekasse. Han har udgivet følgende Skrifter
og Afhandlinger: „Astronomiens Elementer“
(1863), „De omvendte Fuuktioner anvendte paa
Theorien for algebraiske Ligninger“ (Disputats
for den filosofiske Doktorgrad, 1867), „Om Feilenes
Kompensation i den leibnitzske Infinitesimalregning“
(1868), „Om Dannelsen af nye Algorithmer i
Infinitesimalregningen“ (1868), „Regningsarterne og
deres Anvendelse“ (1868), „Kortfattet Regnelære“
(1869), „Indledning i Arithmetik og Algebra“
(1869), „Elementær Plangeometri“ (1870),
„Mathematikens Betydning og Anvendelse“ (1870),
„Om Sandsynlighedsregningen“ (Tillægshefte til
Folkevennen 1873), „Determinanternes Theori“
(1876) og „Kortfattet Lærebog i algebraisk
Analyse“ (1879). I „Forhandlinger i
Videnskabsselskabet i Kristiania“ har Dr. Guldberg skrevet
følgende Afhandlinger: „Om Ligninger af 5te
Grad“ (1869), „Om den algebraiske Ligning af
Gllldrestn
nte Grad, hvis Rødder repræsenteres ved Formelen
x = R11⁄n + R21⁄n (1870) [[** sjk andre kilder for reell rekkefølge av siffer **]], „Sur la résolution des
équations du 2me, 3me et 4me degré par la
fonction [n⁄r](x)“ (1872), „Om Ligningen af 3die
og 5te Grad“ (1871) og „Bidrag til Ligningernes
Theori“ (1877). Foruden spredte Afhandlinger i
Aviser og Tidsskrifter har han desuden i det af ham
redigerede Tidsskrift „Folkelæsning“ skrevet flere
mindre Afhandlinger, bl. a. „Lidt om Varmen og
dens Natur“, „Miraklet og Naturvidenskaben“,
„Om Præmielaan“, m. m.
Guldbiller (Chrysomelidae), en Familie af
be vingedækkedes Orden, udmærker sig ved sin smukke
Metalglans og sin korte og brede, ofte næsten
halvkugleformede Krop. — Græsguldbillen er
staalblaa og grøn, ca. 3 Linier lang; den lille
Guldbille har tre blaa Striber langs Ryggen og er kun
1½ Linie lang. Til denne Familie hører ogsaa
Jordlopperne (s. d.).
Guldborgsund, et ca. 5 Mil langt, men meget
smalt Sund mellem de danske Øer Lolland og
Falster. Fra Nykjøbing paa Falster gaar en Bro
over Sundet.
Guldbrakteater, runde Plaber af Guld i
Form af Mynter og prægede med Stempel som
disse, men forsynede med Hempe til at bæres
i Snor og udelukkende brugte som Smykker.
De findes hyppigt i Jorden i de skandinaviske
Lande, tilhører Tiden fra 5te til 7de Aarh. e. Kr.
og er oprinbeltg raa Efterligninger af de romerske
Keisermynter fra det 4de Aarh. Sml. Brakteater.
Guldfasan (Phasianus pictus), se Fasan.
Guldfisk (Cyprinus auratus), Art af
Karpefamilien, udmcrrker sig ved sin smukke, oftest
guldrøde Farve. Den nedstammer fra Kina og holdes
i en Mcrngde Varieteter i Damme og i
Glaskummer i Vcerelser.
Guldharald, Søn af Knud Dana-ast og
Brodersøn af den danske Konge Harald Blaatand,
for en Tid paa Vikingetog og erhvervede sig store
Rigdomme. Ved sin Hjemkomst forlangte han af
Farbroderen, at denne skulde overlade ham en
Del af Riget. Harald lovede ham paa Haakon
Ladejarls Raad Norge, og lod Harald Graafeld,
som da var dansk Underkonge i Norge, lokke ned
til Danmark og dræbe. Men Haakon Jarl lod
Guldharald strax efter lide samme Skjebne, idet
han fangede ham og lod ham hænge.
Guldhveps (Chrysis), Snyltehvepsslægt med
smukke Metalfarver og haardt Hudskelet. De kan
rulle sig sammen til en Kugle og derved beskytte
sig mod Angreb af andre Hvepsearter, i hvis
Forraad de lægger sine Æg.
Guldkysten, se Guinea.
Guldlax (Argentina Silus), Fisk af
Laxefamilien, har et langstrakt Legeme med store Skjæl
og sølvglinsende Farve. Den findes temmelig
almindelig paa dybt Vand ved de bergenske Kyster,
men gaar undtagelsesvis ned i Nordsjøen. Herhen
hører ogsaa den i Kristianiafjorden forekommende
Strømsild, med stor sølvfarvet Svømmeblære.
Guldmageri, se Alkemi.
Guldmynt, se Mynt og Myntvæsen.
Guldregn (Cytisus), Slægt af de
erteblomstredes Familie, omfatter Træer og Buske med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
