Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gutzkow, Karl Ferdinand - Guyana ell. Guiana. — Britisk Guyana. — Hollandsk Guyana eller Surinam. — Fransk Guyana eller Cayenne - Guyon, Jeanne Marie Bourière de la Mothe-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Guyana
„Richard Savage“ (1839) gjorde stor Lykke paa
de tyste Scener, og det samme var i endnu
høiere Grad Tilfcrldet med „Uriel Acosta“ (1847).
Ligesom det sidstncrvnte er hans mest populcrre
Sørgespil, har af hans Komedier iscer „Zopf
und Schwert“ (1844), „Das Urbild des
Tartufe“ (1847) og „Der Königslieutenant“ (1852)
gjort megen Lykke. Efter en Reise til Paris 1842
bosatte han sig i Frankfurt am Main, hvor han
1845—52 udgav sine „Samlede Verker“ i 13
Bind; 1847 kaldtes han til Dresden som Leder
af Hoftheatret, hvilken Stilling han indehavde i
halvtredie Aar. Under Bevægelserne i 1848 for
holdt han sig i det hele taget moderat; efterat de
i det væsentligste havde lagt sig, udgav han sine
store Romaner „Die Ritter vom Geiste“ (9 Bd.,
1850—52) og „Der Zauberer von Rom“ (9 Bd.,
1859—61), hvilke to Arbeider er rige paa
forskjelligartede og skarpt tegnede Karaktérer og aandfulde
Skildringer af den moderne Kultur; de maa
idetheletaget betragtes som hans Hovedverker. Des
uden udgav han i denne Tid flere Dramaer,
Romanen „Die kleine Narrenwelt“ og „Aus der
Knabenzeit“, en memoireagtig Skildring af hans
Ungdom; 1852—62 udgav han Ugeskriftet
„Unterhaltungen am häuslichen Herd“. 1862—64 boede
han i Weimar som Generalsekretær for den tyste
Schillerstiftelse; sidstnavnte Aar udviklede en
sygelig og ophidset Sindsstemning sig hos ham,
ncrrmest foranlediget ved Uenighed med den ncrvnte
Stiftelses Bestyrelse; han blev greben af en Sinds
forvirring, der endog ledede til et Selvmords
forsøg; derefter opholdt han sig i tangere Tid i
et Asyl ved Baireuth, hvorfra han vendte tilbage
fuldstændig helbredet og med Iver gjenoptog sin
literære [[** NB mellomrom tilføyet **]] Virksomhed. Romanerne [[** NB mellomrom tilføyet **]] „Hohenschwangau“
(1868), „Die Söhne Pestalozzis“ (1870) og
„Fritz Ellrodt“ (1872) samt en Række Noveller
og Skizzer vidnede om hans endnu usvækkede dig
teriste Kraft. Foruden af sine to store Romaner
besFrgede han ogsaa en ny Udgave af sine samlede
Verker; 1875 tog han Bolig i Heidelberg, hvor
han strev Romanen „Die neuen Serapionsbrüder“.
Guyana ell. Guiana, i videre Betydning
den nordøstlige Del af Sydamerika, mellem
Orinoco i Nord og Vest, Atlanterhavet i Øst og
Amazonfloden i Syd; i mere indskrænket Forstand
den Del af denne Strækning, som besiddes af
England, Holland og Frankrige og i Syd
begrændses af Brasilien, i Vest af Venezuela, uden
at dog Grændserne er fiarpt trukne. Ved Kysten
ligger et Lavland, som ofte er udsat for
Oversvømmelser; derncrst ftlger en Strækning
Savanner med mindre Skovpartier og endelig i Syd
og Vest et Bjergland af 3—4,000 Fods
Middelhøide. Af Floder findes Essequibo,
Demerara og Berbice i britisk Guyana, Corentyn
paa Grændsen af britisk og hollandsk Guyana,
Saramaca og Surinam i dette sidste,
Maroni paa Grændsen af hollandsk og fransk
Guyana og Oyapok paa Grændsen af det
sidstnævnte og Brasilien. Paa Grund af sine
mange Fossefald er ingen af dem af videre
Betydning for Fardselen. Klimatet er tropist og
mindre sundt for Europæere; Hovedregntiden ind
trcrffer i Kystlandet i Mai—Juli, men ogsaa i
December og Januar pleier det at regne betydelig.
Plantevexten er sardeles frodig ; Skovene afgiver
©ut)on
Farvetræ og Tømmer, af Kulturplanter er Mais,
Ris, Sukkerrør, Kakao, Bonmld, Indigo, Peber
og Kryddernelliker de vigtigste; ogsaa Oranger og
Vin dyrkes. Af vilde Dyr findes Jaguarer,
Pumaer, Tapirer, Hjorte og Aber, desuden forvildet
Hornkvæg, endvidere Papegøier, Kolibrier,
Skildpadder, Alligatorer og mange Slanger; Floderne
og Havet ved Kysten er rige paa Fisk. Af
Insekter findes store Masser, som tildels er til meget
Besvær. Nyttige Mineralier forekommer kun
meget sparsomt. Indbyggerne bestaar af
Indianere, dels bosatte, dels omvandrende, desuden af
Negre, indvandrede Europæere (Englændere,
Hollændere, Franskmænd) og Kinesere. — Britisk
Guyana ligger mellem Venezuela, hollandsk
Guyana og Atlanterhavet, er 4,000 Kv.mil stort
og har 215,000 Indb. Plantagerne, som især
findes ved Kysten, frembringer Sukker, Kaffe og
Bomuld; Udførselen havde 1874 en Værdi af lidt
over 2¾ Mill. Pd. Sterling. Det udgjør et
Guvernement, og Styrelsens Sæde er Georgetown.
— Hollandsk Guyana eller Surinam,
mellem Britisk Guyana, Atlanterhavet, Cayenne og
Brasilien, er 2,800 Kv.mil stort og har 70,000
Indb. Hovedproduktet er Sukker, hvoraf der i
gode Aar avles indtil 34 Mill. Pund. Kolonien
styres af en Guvernør, som residerer i
Paramaribo. — Fransk Guyana eller Cayenne,
mellem Surinam, Atlanterhavet og Brasilien, er
1,650 Kv.mil stort og har 24,000 Indb. Ogsaa
her er Hovedproduktet Sukker. Udførselen havde
1874 en Værdi af henved 4½ Mill. Francs. En
Tid var Landet Straffekoloni, hvortil et stort Antal
Forbrydere overførtes, men dette er senere
opgivet paa Grund af Klimatets Usundhed.
Guvernøren bor i Cayenne.
Guyon (udt. Gyiaang), Jeanne Marie
Bourière de la Mothe-, fransk religiøs Sværmerske,
f. 1648, o. 1717, blev opdragen i et Kloster og
studerede tidlig flittig i Bibelen og i mystisk-religiøse
Skrifter. 16 Aar gammel indgik hun et
ulykkeligt Ægteskab, som varede i 12 Aar. I denne
Tid følte hun sig ofte fristet af Verdens
Forfængelighed og søgte Bod derimod ved unaturlige
Selvpinsler, indtil hun af en from Munk henvistes
til Bønnen og det indre Liv i Gud istedenfor
Gjerningshelligheden. Efter at være bleven Enke førte
hun et omvandrende Liv, greben af Lyst til at
missionere; Bekjendtskabet med Barnabiternes Prior
gav hende imidlertid Smag paa Kvietismen,
og hun opgav nu alle ydre
Retfærdighedsbestræbelser for ganske at trække sig tilbage i sit
eget indre Liv i Samfund med Gud. Alt ydre
forsvandt for hendes Bevidsthed som noget, der
vilde virke forstyrrende paa dette inderlige
Samfund. Hendes ydre Liv stod imidlertid i skarp
Modsætning til det indre; hun plagedes af en
rastløs Trang til Virksomhed og flakkede ustanselig
om fra det ene Sted til det andet, idet hun baade
skriftlig og mundtlig arbeidede for Kvietismen.
I Paris indesperredes hun 1688 i et Kloster, hvorfra
hun udfriedes ved Madame Maintenons
Mellemkomst, og begyndte nu at holde religiøse
Forsamlinger, som besøgtes af den fineste Dameverden i
Paris. Imidlertid optraadte Bossuet mod hende,
og efter en Proces blev hun tvungen til at
tilbagekalde 30 af sine Troessætninger som kjætterske,
hvorhos hun i 7 Aar indesperredes i et Fængsel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
