Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gutenberg, Johannes eller Henne, Fædrenavn Gensfleisch - Guts Muths, Johann Christoph Friedrich - Guttapercha - Guttorm. — Guttorm (Harald haarfagres Morbroder). — Guttorm (Harald haarfagres Søn). — Guttorm Sigurdssøn (Sverres Sønnesøn). — Guttorm Sindre - Gutural. — Gutturalbogstaver - Gutzkow, Karl Ferdinand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Guts Muths
Resultatet deraf var, at Fust beholdt Trykkeriet,
som han fortsatte i Forening med Schöffer (s. d.)
Ved Understøttelse af en Raadsherre i Mainz,
Konrad Hummer, oprettede imidlertid Gutenberg
et nyt Trykkeri, som bestod til 1465, da han
traadte i Hoftjeneste som Adelsmand hos
Erkebiskop Adolf af Nassau. I Mainz er hans Minde
hædret ved en af Thorvaldsen modelleret
Broncestatue; andre Statuer af ham findes i Frankfurt
am Main (Udkast af Launitz) og Strasburg (af
David).
Guts Muths, Johann Christoph Friedrich,
tysk Skolemand, f. 1759, d. 1839, var i en lang
Aarrække Lærer ved Salzmanns Opdragelsesanstalt
i Schnepfenthal. Han indlagde sig isar Fortjeneste
ved sin Birksomhed for Gymnastikundervisningens
Indførelse i Skolerne og strev bl. a. flere gode
geografiste Berker.
Guttapercha (udt. —pertsja), et Stof, som
vindes ved Stikningen af Melkesaften i et
omkring Malakkabugten, paa Borneo, i Singapore
og de tilgroendsende Landfiaber vorende Trer,
Isonandra gutta. Saften er, især tidligere,
bleven samlet ved at Træerne er blevne nedhuggede
og afbarkede, hvorved den flyder ud; men det
samme kan ogsaa opnaaes paa en mindre
ødelæggende Maade ved at gjøre Indsnit i Barken.
Guttapercha er i raa Tilstand en ugjennemsigtig,
nasten læderagtig Masse, af gulagtig, rødgul eller
rødbrun Farve og kun lidet elastifi; den lugter som
Kautschuk, hvilken den ogsaa staar nar i kemifi
Sammensætning. Ved at opvarmes til 50° C.
bliver den bøielig og elastisk og ved 65—70°
smelter den til en ensartet, Wd Masse, der kan
formes og støbes og i Kulden igjen bliver fast.
Drives Opvarmningen til 120°, bliver Massen
flydende og skummer og kan da ikke mere antage
fast Form. Guttapercha er uopløselig i Vand og
angribes ikke af Flussyre, men vel af stark Svovl-,
Salpeter- og Saltsyre. Under Indvirkning af
Varme opløses den i Stenolie, Stenkultjare og
Kautschukolie til en tykflydende Masse; endnu lettere
lader den sig opløse i Benzol, Svovlkulstof,
Chloroform og Terpentinolie. Ved at vulkaniseres bliver
den ligesom Kautschuk mere bestandig mod Varme og
Opløsningsmidler. Den benyttes sardeles meget
i Industrien til Vandledningsrør, Drivremme,
Valser, Ridepiske, Støvlesaaler, Hørerør,
Beholdere for ætsende Syrer og Alkalier og opløst i
Form af Fernis bl. a. til at gjøre Tøier
vandtætte. Da den er en meget slet Leder, bruges
den ogsaa til Isolator paa Telegraftraade.
Guttorm. 1) Harald haarfagres Morbroder,
var i Kongens Mindreaarighed Rigets egentlige
Styrer. Efterat Harald havde underkastet sig
hele Norge, blev Viken givet Guttorm som Len.
2) Harald haarfagres Søn med Haakon
Grjotgardssøns Datter Aasa. Han blev af Faderen
sat til Befalingsmand eller Underkonge i Viken
og blev dræbt af Vikingen Sølve Klove ved
Götaelven. 3) Guttorm Sigurdssøn, en
Sønnesøn af Sverre, blev kun fire Aar gammel
kaaret til Norges Konge (1204), men døde strax
efter, som man formodede af Gift. 4) Guttorm
Sindre, en af de berømtteste Skalde paa Harald
haarfagres Tid. Han havde engang digtet et
Kvad til Harald haarfagres og hans Søn Halfdan
svartes Pris, og da han ikke vilde modtage Løn
Gutztow
derfor, havde han faaet det Løfte af dem begge,
at de vilde tilstaa ham det første, han bad om.
Da Halfdan svarte vilde hevne sig paa Broderen
Erik Blodøxe, fordi denne havde overfaldt og
dræbt den tredie Broder Bjørn Farmand, tog
Faderen Eriks Parti. Der samledes Folk paa
begge Sider, og paa Reinssletten i Ritsen strax
udenfor Trondhjem stod Hærene færdige til at
gaa løs paa hinanden, da Guttorm Sindre traadte
frem, mindede Fader og Søn om det Løfte, de
havde givet ham, og forlangte Fred mellem dem
som dets Indfrielse. Og i saadan Agt og Ære
holdt de Skalden, at de opfyldte hans Bøn.
Guttural (af lat. guttur, Strube), hvad der
hører til Struben. — Gutturalbogstaver,
Bogstaver, som betegner Strubelyd (g, k, ch).
Gutzkow, Karl Ferdinand, tysk Digter,
Publicist og Romanforfatter, f. 1811, d. 1878,
begyndte allerede som tyveaarig Student i „Forum
der Journalliteratur“ at virke som liberal Publicist
og modtog kort efter Wolfgang Menzels Tilbud
om at indtrade som Medarbeider i hans
„Literaturblatt“. Samtidig udgav han anonymt
„Briefe eines Narren an eine Narrin [[** sic, avsl. anf.tegn mgl. **]] (1832) og
Romanen „Maha Guru, Gefchichte eines Gottes“
(1833), som vakte megen Opsigt og, skjønt
paavirket af den herskende romantiske Retning,
allerede pegede ud over denne. Fra Berlin, Leipzig
og Hamburg, hvor han afvexlende opholdt sig,
strev han for „Morgenblatt“ og „Allgemeine
Zeitung“ en Rakke Bidrag, der senere udkom
samlede under Titlerne „Novellen“ (1834),
„Soiréen“ (1835) og „Oeffentliche Charaktere“ (1835).
Efter et pludseligt Brud med Menzel gik
Gutzkow 1835 til Frankfurt am Main og blev
Medarbeider i Dullers „Phönix“; s. A. udgav han det
skarpt satiriske Drama „Nero“, en Fortale til
Schleiermachers Breve om F. von Schlegels
„Lucinde“, og Novellen „Wally, die Zweiflerin“, hvori
han drog starkt tilfelts mod al
Aabenbaringstro. Denne Bog paadrog ham heftige Angreb
af Menzel og tre Maaneders Fængselsstraf;
medens han udstod denne, skrev han mod Hegel en
Afhandling om Historiens Filosofi. I de følgende
Aar var hans literære Virksomhed paa mange
Maader hemmet af Censuren, og man gik i
Preussen endog saa vidt, at man forbød ikke blot hans
allerede udkomne, men ogsaa hans fremtidige
Skrifter. En „Tysk Revue“, som han agtede at
udgive sammen med Wienbarg, blev undertrykt,
ligesom ogsaa et andet journalistisk Foretagende,
Udgivelsen af et Politisk Dagblad, „Frankfurter
Börszeitung“, hindredes, medens det sidstes
Tillægsblad holdt sig under Titelen „Telegraph für
Deutschland“, med hvilken Gutzkow 1838 flyttede
til Hamburg. Imidlertid havde han udgivet flere
literaturhistoriste Verker, deriblandt „Götter,
Helden, Don Quixote“ (1838) og „Die Zeitgenossen“
(1837), hvilken sidste Bog han for at undgaa
Censuren udgav under Bulwers Navn. 1838
optraadte han endvidere med Dramaet „Kong Saul“,
Novellen „Seraphine“ og den satiriske Roman
„Blasedow og hans Sønner“ i Jean Pauls
Manér. Derpaa fulgte „Die rothe Mütze und die
Kapuze“ (1838), et Stridsstrift i den Görres’ske
Sag, „Skizzenbuch“ (1839) og „Börnes Leben“
(1840). Fra dette Tidspunkt begyndte ogsaa
Gutzkows egentlige dramatiske Periode; Tragedien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
