Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gyldenløve (Navn). — Kristian Ulrik Gyldenløve. — Hans Ulrik Gyldenløve. — Ulrik Kristian Gyldenløve (I). — Ulrik Fredrik Gyldenløve. — Kristian Gyldenløve. — Ulrik Kristian Gyldenløve (II). — Fredrik Gyldenløve - Gyldenstjerne. — Knud Henriksen Gyldenstjerne. — Knud Henriksen Gyldenstjerne. — Mogens Gyldenstjerne. — Peder Gyldenstjerne - Gyldenstolpe, Michael Olofsson. — Niels Gyldenstolpe - Gyldental - Gyldne Aare, se Hæmorrhoider - Gyldne Bog - Gyldne Bulle - Gyldne Horn - Gyllembourg, Thomasine Christine, f. Buntzen - Gyllenborg. — Jakob Wollimhaus. — Olof Gyllenborg. — Carl Gyllenborg. — Fredrik Gyllenborg. — Gustaf Fredrik Gyllenborg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gyldenftjerne
blev derpaa 1675 Statholder i Norge og gjorde
derfra Indfald i Sverige, erobrebe Jemtland og
havde ogsaa Held med sig i Halland og Bohus,
hvor han bl. a. indtog Marstrand. Efter Kristian
den femtes Død tog han 1700 Afsked. Han var
Stamfader til Greverne Danneskjold-Laurvik og
Danneskjold-Løvendal. — Kristian den femte havde
med Sofie Moth 5 uægte Børn, 2 Sønner og 3
Døtre. Af Sønnerne opholdt Kristian
Gyldenløve, f. 1674, d. 1703, fig den meste Tid af
sit Liv udenlands; han deltog i det franske Felttog
i Belgien, gik senere til Norge i militære Anlig
gender og blev 1701 Chef for de Tropper, hvor
med Fredrik den fjerde understøttede Keiseren i
den spanske Arvefølgekrig. Fra ham nedstammede
Greverne af Danneskjold-Samsø. — Ulrik
Kristian Gyldenløve, foregaaendes Broder, f. 1678,
d. 1719, udmærkede sig tilsjøs i den store nordiske
Krig og havde Kommandoen i Kjøgebugt 1710,
da Huitfeldt udførte sin Heltedaad. 1712 ødelagde
han ved Rügen en svensk Trannsportflaade. Han
virkede ogsaa for Flaadens Interesser i alle
Henseender og var en Velynder af Tordenskjold. —
Fredrik den fjerdes Søn Fredrik Gyldenløve,
f. 1704, døde allerede 1 Aar gammel.
Gyldenstjerne, Navn paa en dansk Adels
slægt. — Knud Henriksen Gyldenstjerne
til Iversnæs og Enggaard var Hofmand hos
Kriftofer af Baiern og var paa Tale til dennes
Efterfølger, da Enkedronningen ønskede at ægte
ham, hvilket dog blev forhindret ved de danske Adels
mænds Modftand. Han døde 1467. — Fore
gaaendes Sønnesøn Knud Henriksen
Gyldenstjerne, bar den sidste katholfle Biskop i Odense.
Han var dog ingen ivrig Katholik, udgav Luthers
Kathekismus og gik endog fenere over til Prote
stantismen og giftede sig. Han døde 1560. —
Mogens Gyldenstjerne var Slotsherre paa
Akershus, da Kristiern den anden 1531 føgte
at bemægtige sig Norge, og udmærkede sig ved
denne Leilighet, ved sin Klogskab og Snarraadighed.
I Begyndelsen af Grevens Feide (1534) var han
Slotsherre paa Malmøhus. — Peder
Gyldentjerne, d. 1594, var Rigsmarsk under Fredrik
den andens Regjering og Kristian den fjerdes
Mindreaarighed.
Gyldenstolpe, Michael Olofsson, svensk
Retslærd, f. 1609, d. 1670, var 1650—57 Professor
i Åbo og fenere Assessor i Åbo Hofret. Han
skrev „Epitome descriptionis Sueciae, Gothiae,
Fenningiae“ (1650) og lagde ved sin „Politica“
(1657) Grunden i Sverige til en videnskabelig
Behandling af Statslæren. — Hans Søn, Niels
Gyldenstolpe, f. 1642, d. 1709 som
Kancellipræsident, var længe anvendt i diplomatiske Hverv,
spillede en vigtig Rolle under Karl den ellevte
og var Medlem af Formynderstyrelsen under Karl
den tolvtes Mindreaarighed.
Gyldental, det Tal, som angiver et Aars
Plads i Maanecyklen (se Cyklus); det findes ved
til Aarstallet (regnet fra Kristi Fødsel) at lægge
1 og dividere Summen med 19; den Rest, som
bliver tilbage, er da Gyldentallet, men hvis ingen
Rest udkommer, er 19 Aarets Gyldental, saaledes
som for Aaret 1880.
Gyldne Aare, se Hæmorrhoider.
Gyldne Bog, (it. „Il libro d’oro“),
Fortegnelse over de Adelige i Venedig, som 1319 var
Medlemmer af Raadet, og hvis Efterkommere
alene kunde indtræde i dette. Den gyldne Bog
blev i Revolutionstiden i forrige Aarhundredes
Slutning høitidelig brændt.
Gyldne Bulle (Bulla aurea), den af Keiser
Karl den fjerde paa Rigsdagen i Nürnberg 1356
antagne og stadfæstede nye Grundlov for det
tysk-romerske [[** bindestreket beholdes vel? **]] Rige, hvilken især bestemte Kurfyrsternes
Forrettigheder og Fremgangsmaaden ved
Keiservalget. Den var gjeldende lige til det tyste Riges
Opløsning. — Samme Navn havde ogsaa det
Frihedsbrev, som Kong Andreas den anden af
Ungarn maatte udstede 1222 paa Magnaternes
Begjæring.
Gyldne Horn, en Bugt af Bosporus, danner
Konstantinopels udmærkede Havn.
Gyllembourg, Thomasine Christine, f. Buntzen,
fremragende dansk Forfatterinde, f. 1773, d. 1856,
crgtede 1790 Digteren P. A. Heiberg, hvem hun
n. A. fødte en Søn, den senere bekjendte Digter
J. L. Heiberg. Efter sin Mands Landsforvisning
lod hun sig skille fra ham og indgik 1801
Ægteskab med en svensk Baron Ehrensvärd, som efterat
have taget Del i Sammensværgelsen mod Gustav
den tredie var flygtet til Danmark og havde an
taget sin Moders Familienavn Gyllembourg; han
døde 1815. Efterat J. L. Heiberg var bleven gift,
tog Fru Gyllembourg Ophold i hans Hus. Hun
optraadte anonymt første Gang 1827 i det af
Sønnen udgivne Ugeblad „Kjøbenhavns flyvende
Post“ med „Et Brev, som Enhver bedes at læse“;
derpaa fulgte „Klaras Skriftemaal“ og flere andre
Smaastykker. 1828 skrev hun i samme Blad „En
Hverdagshistorie“, som blev modtagen med meget
Bifald og efterfulgtes af en hel Række andre
Noveller, som snart erobrede sig et stort Publikum.
Hendes Navn blev først bekjendt efter hendes Død;
paa sine senere Fortællinger havde hun kaldt sig
„Forf. til En Hverdagshistorie“. I hendes
Arbeider er den i det jevne Hverdagsliv skjulte Poesi
fremdraget paa en aandrig og tiltalende Maade;
hendes Karaktértegning og psykologiske Kundskab
er fremragende, og hendes Stil overordentlig elegant
og smuk. — Hendes Skrifter, hvoraf mange er
oversatte til fremmede Sprog, er udkomne
samlede 1849—51 og senere.
Gyllenborg, Navn paa en svenfl Adelsslægt,
der nedstammede fra Jakob Wollimhaus, f.
1648, d. 1701, som 1680 adledes med Navnet
Gyllenborg. Han var Karl den 11tes fornemste
Hjelper ved Reduktionen og Indførelsen af
Enevoldsmagten. — Hans Søn, Olof Gyllenborg,
f. 1676, d. 1737 som Landshøvding, var poetifi
begavet og udgav Maanedsflriftet „Skuggan af
den døda Argus“. — Foregaaendes Broder <sp>Carl
Gyllenborg, f. 1679, d.1746, blev 1703 Kom
missionsfekretcrr ved Gesandtstabet i London og
1715 svenfl Minister sammesteds. Som indviklet
i Görtz’s Forbindelse med Jakobiterne fængsledes
han 1717 af Englands Regjering og sendtes en
Tid efter tilbage til Sverige. Senere førte han
sammen med Görtz Fredsunderhandlingerne med
Rusland og tilhørte det holstensk-russiske Parti,
men stog fenere om og blev det fransksindede Partis
(„Hatternes“) Hovedmand; 1738 blev han
Kancellipræsident. Han befordrede Videnflab og Kunst
og optraadte ogsaa selv som lyrisk og dramatisk
Digter. — Foregaaendes Broder <sp>Fredrik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
