Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gyllenborg. — Jakob Wollimhaus. — Olof Gyllenborg. — Carl Gyllenborg. — Fredrik Gyllenborg. — Gustaf Fredrik Gyllenborg - Gyllenhaal, Leonhard - Gyllenhjelm, carl Carlsson - Gyllenstjerna. — Erik Eriksson. — Erik Eriksson den yngre. — Kristina Nilsdotter. — Nils Göransson, antog Navnet Gyllenstjerna. — Göran Gyllenstjerna. — Johan Gyllenstjerna. — Nils Gyllenstjerna - Gylve - Gymnasium. — Gymnasiast - Gymnastik. — Svenske- eller Sygegymnastik - Gymnosofister - Gymnospermae, se Nøgenfrøede - Gynaikologi. — Gynaikolog. — Gynaikokrati - Gynge, se Gjønge - Gytjebad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gyllenhlllll
Gyllenborg</sp>, f. 1698, d. 1759 som Præsident i
Bergverkskollegiet, var ogsaa et indflydelsesrigt Med
lem af Hattepartiet. — Gustaf Fredrik
Gyllenborg, en Brodersøn af den foregaaende, f. 1731,
d. 1808, indehavde fiere høie Embeder og blev
1774 Kancelliraad. Han var en Ven af Creutz
og hprte til den literere Kreds, som samlede sig
om Fru Nordenflycht. Hans Digte er væsentlig
af didaktist Art og holdte i en rhetorist, men ofte
kraftig og aedel Stil; han har ogfaa strevet nogle
Dramaer og et Epos „Tåget öfver Bält“. —
Slægten uddøde 1863.
Gyllenhaal, Leonhard, svensk Entomolog, f.
1752, d. 1840, blev 1773 Officér og tog 1799
med Majors Rang Afsked fra Krigstjenesten for
at dyrke sine Studier. Hans Hovedverk, „Insecta
Suecica“ (4 Bd., 1808—27), er et fremragende,
rigt og nøiagtigt Arbeide.
Gyllenhjelm, Carl Carlsson, en uægte Søn
af den svenske Konge Karl den niende, f. 1574,
d. 1650, var 1594—97 i fransk Tjeneste, deltog
derpaa med Udmærkelse i Kampen mod Kong
Sigismund af Polen og faldt 1601 i polsk Krigs
fangenflab, i hvilket han tilbragte 12 Aar. Ester
sin Frigivelse blev han 1615 Friherre, 1617 Rigs
raad samt Generalguvernør over Narva og
Ivanogorod og 1619 Rlgsadmiral, i hvilken Egenstab
han var Medlem af Formynderstyrelsen under
Kristinas Mindreaarighed.
Gyllenstjerna, svensk Adelsslægt, en Gren af
den danske Slægt Gyldenstjerne. — Erik Eriksson
af denne Slægt kom til Sverige og ægtede en
Datter af Karl Knutssøn; han blev senere
Rigsraad, Kong Karls Hovmester og Lagmand i
Småland og døde 1477. — Erik Eriksson den
yngre, foregaaendes Søn, overgav Elfsborg til
Dansterne og drcrbtes derfor af Almuen 1502. —
Kristina Nilsdotter, foregaaendes Broder
datter, ægtede 1511 Sten Sture den yngre. Efter
hans Død fortsatte hun Modstanden mod
Danskerne og forsvarede Stockholm, som hun først
overgav mod Løfte om, at Byens Privilegier
skulde respekteres og ingen Voldsomheder udøves
af Seierherrerne. Efter Blodbadet fængsledes
hun og førtes til Danmark, hvor hun sad fangen
til 1524. Flere oprørske Planer, som lagdes i
hendes Sønners Navn, gjorde hende mistænkelig
i Gustav Vasas Øine, og for at forsikre ham om
sin loyale Tænkemaade lod hun ham bestemme,
hvem hun skulde ægte; Kongens Valg faldt paa
Johan Turesson (Tre Rosor). Hun døde 1559. —
Nils Göransson, f. 1526, d. 1602 som Drost, var
den første af Slægten, som antog Navnet
Gyllenstjerna. — Hans Søn, Göran Gyllenstjerna,
f. 1575, d. 1618, blev 1602 Rigsraad og 1610
Rigsadmiral. — Foregaaendes Sønnesøn, Johan
Gyllenstjerna, f. 1635, d. 1680, optraadte paa
Rigsdagen 1664 samtidig mod de Uadeliges
Fordringer og mod den høie Adel. 1668 blev han
Medlem af Rigsraadet og arbeidede for
Krongodsernes Inddragniug og for Sparsomhed i Forvalt
ningen saauelsom for Fredens Bevarelse. Han
vandt i høi Grad Karl den ellevtes Tillid og
blev efter Krigens Udbrud 1675 næsten eneraadende;
han baade organiserede Hæren og ledede Freds
underhandlingerne med Danmark. Det var ogsaa
fta ham, at Planen om Enevoldsmagtens
Indførelse udgik, men den Rigsdag, paa hvilken denne
®t)t|ebab
skulde forberedes (1680) oplevede han ikke. Hans
Optreden har været udsat for tildels overdreven
streng Kritik fra de mange, som paa Grund af
hans mindre elskværdige Personlighed var hans
Fiender. — Nils Gyllenstjerna, yngste Søn
af Nils Göransson, blev Stamfader til de
nulevende Friherrer Gyllenstjerna.
Gylve, efter de oldnordiske Sagn en Konge i
Svithjod, som udmcerkede sig ved sin Visdom og
aflagde Besøg hos Guderne i Valhal. Om dette
Besøg fortelles i „Gylfaginning“, som danner
fyrste Del af Snorres Edda.
Gymnasium, hos Grækerne et Sted, hvor
den mandlige Ungdom nøgen (γυμνος) oplærtes
i Legemsøvelser. Senere forbandtes med disse
ogsaa aandelige Sysler, idet Filosofi, Rhetorik osv.
blev Lærefag ved Gymnasierne. Enhver græsk By
havde et eller fiere saadanne Steder, som iser i
den senere Tid ofte var udstyrede med megen
Pragt. — Nu er Ordet gaaet over til at betegne
en lærd Skole (offentlig eller privat), hvorfra der
dimitteres til Universitetet. — Gymnasiast, Elev
ved et Gymnasium.
Gymnastik, systematisk drevne Legemsøvelser,
bestemte til ved hensiktsmessig Øvelse og
Udvikling af Legemets Organer at befordre Sundhed
og Styrke og derigjennem ogsaa aandelig
Livlighed. Saadanne Vvelser har veret drevne hos
de fleste af Oldtidens Folk fra meget gammel Tid
og indtog iser hos Grækerne en vigtig Plads
i Ungdommens Opdragelse. Til at vedligeholde
Interessen for dem bidrog navnlig de olympiske
Lege (s. d.). Hos Romerne øvedes Gymnaftiken
væsentlig kun af Gladiatorerne, og i den førfte
kristne Tid sattes ben aldeles ud af Betragtning.
I Middelalderen kom den til Ære hos Ridder»
stabet, men bet er førft siden Slutningen af for*
rige Aarhundrede, at dens store pædagogiske Be
tydning igjen har begyndt at vinde Anerkjendelse.
Det var iser Basedow og hans Tilhængere, som
indlagde sig Fortjeneste deraf, og Sagen vandt
først Tilslutning i Tyskland, navnlig ved Guts
Muths’ og Jahns Bestræbelser. Siden har Gym
nastikens Anvendelse gjort stadig Fremgang i alle
Lande uden dog nogensteds enbnu at være kommen
tit sin fulde Ret. — I Sverige grunblagde Dig
teren Per Ling (s. d.) i dette Aarhundredes Be
girøbelfe den faafatbte Svenske- eller
Sygegymnastik, som gaar ud paa ved Siden as de
almindelige Øvelser at helbrede sygelige Tilstande
ved umiddelbar Indvirkning paa Muskelsystemet.
Gymnosofister, d. e. nøgne Vismend, græsk
Navn paa de indiske asketiske Eneboere.
Gymnospermae, se Nøgenfrøede.
Gynaikologi (gr.), Læren om det kvindelige
Legeme og de specielt kvindelige Sygdomme. —
Gynaikolog, Læge, som serlig behandler saa
danne Sygdomme. — Gynaikokrati,
Kvindeherredømme.
Gynge, se Gjønge.
Gytjebad, Bad af Gytje (Dynd, Slam), dels
fra Sjøbunden, dels af mineralske Kilders Af
sætninger eller fra Myrer, anvendes ofte som et
virksomt Hjelpemiddel ved Badekure. Af de norske
Bade er især Thorsøkilens, Sandefjords og
Laurviks Bade samt Hankø Kystsanatorium rige paa
svovlholdig og Modums Bad paa jernholdig
Gytje.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
