Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gyula - Gyulay, Ignaz — Franz Gyulay - Gyvel - Gyøngyøs - Gæa eller Ge, se Gudelære, den græske - Gæler (Gaeler), se Kelter - Gärtner, Friedrich von (I). — Friedrich von Gärtner (II) - Gætuler - Göppert, Heinrich Robert - Göppingen - Göransson, Johan - Görbitz, Jean - Görgei, Arthur - Görlitz - Görres, Jakob Josef von
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
GorresGyula 713
Gyula, By og Hovedstad i det ungarske
Komitat Békes, ved Floden Hvide Körös, med 19,000
Indb. og Handel med Kvæg.
Gyulay, Ignaz, østerrigsk Feltherre, af en
gammel siebenbürgsk Familie, f. 1763, d. 1831,
deltoa i Krigen mod Tyrkiet og kjcrmpede 1793,
mod Franfimandene; 1805 var han med at slutte
Freden til Presburg og blev 1806 Banus i
Kroatien, Dalmatien og Slavonien. 1809
kommanderede han et Korps i Italien og forsvarede
derpaa Krain; 1813 havde han Befalingen over
Østerrigernes venstre Fløi i Slaget ved Dresden
og indlagde sig n. A. Fortjeneste under Felttoget
i Frankrige. 1823 fik han Kommandoen i Bøhmen,
1829 i Wien og blev 1830 Prcesident for Hof
krigsraadet. — Hans Søn Franz Gyulay, f.
1798, d. 1868, blev 1847 Militcerkommandant i
Triest og bidrog som saadan til at redde den
Merrigste Flaade under Revolutionen i Italien
1848, var 1849—50 Krigsminister og havde 1859
Overbefalingen over Hæren mod Sardinien, men
tog Afsted efter at have tabt Slaget ved Magenta.
Gyvel (Sarothamnus vulgaris), Busk af de
Erteblomstredes Familie, med risformede, stive,
kantede Grene, trekoblede Blade, gule Blomster i
BladtWrnerne og aflange, fladtrykte, i Kanten
haarede Belge. Den voxer vildt og i Mangde i
Syd- og Mellemeuropa, men ikke i Norge.
Gyøngyøs, By i Ungarn, 10 Mil nordost for
Pest, med 16,000 Indb. og Udførsel af Vin.
Gæa eller Ge, se Gudelære, den græske.
Gæler (Gaeler), se Kelter.
Gärtner, Friedrich von, tysk Arkitekt, f. 1792,
d. 1847, uddannede sig i München samt paa Reiser
i Frankrige, Italien og England og blev 1820
Professor i Bygningskunst ved Akademiet i
München. Her restaurerede han Isarporten, byggede
Ludvigskirken, Bibliotheket, Blindeinstitutet,
Universitetet, Georgianum, Feldherrnhalle,
Wittelsbacherpaladset, „Siegesthor“ m. fl. Bygninger og
ledede den af Ludvig den første anlagte Anstalt for
Glasmaleri. Ogfaa paa andre Steder opførte han
«t stort Antal Bygninger, deriblandt Slottet i
Athen. — Hans Søn Friedrich von
Gärtner, f. 1824, er bekjendt som Arkitekturmaler.
Gætuler, i Oldtiden et afrikansk Nomadefolk
i Libyen.
Göppert, Heinrich Robert, tyst Botaniker og
Palæontolog, f. 1800, blev 1831 Professor i Bo<
tanik i Breslau, hvor han ogsaa foredrog Far
maci, og blev 1852 Direktør for den botaniske
Have sammesteds. Han er fremragende som For
sker paa den fysiologiske og komvarativ-anatomiste,
men ifar paa den palaontologiste Botaniks Om«
raade og har udgivet et stort Antal lcrrde og
grundige Skrifter. 1850 stiftede han i Breslau
det første botaniske Museum.
Göppingen, By i Würtemberg, 5 Mil øst for
Stuttgart, med 9,500 Indb. og betydelig Industri.
Göransson, Johan, svensk Oldgransker, f. 1712,
d. 1769 som Prest i Vermland, udgav bl. a.
„Gylfaginning“ og „Völuspá“ samt et Skrift „Bautil“
(1750) med Afbildninger af ca. 1200 svenske
Runestene, hvilket længe var af stor Vigtighed
for Runemindesmærkernes Studium.
Görbitz, Jean, norsk Maler, [[** rettet: komma og mellomrom byttet plass **]] f. i Bergen 1782,
d. 1853, uddannede sig især som Portrætmaler i
Tyskland og Frankrige, navnlig i Paris, hvor han
opnaaede ikke liden Berømmelse. Efter at være
vendt tilbage til Norge udførte han et stort Antal
fortræffelige Portræter af Samtidige, hvilke tildels
er af stor historisk Interesse. Han malede ogsaa
en Del Landskabsbilleder.
Görgei, Arthur, ungarsk General, f. 1818,
var 1842—45 Løitnant ved et Husarregiment,
udtraadte derpaa af Arméen og studerede Kemi, men
blev 1848 ved Opstandens Udbrud Kaptein og
snart efter Major, i hvilken Stilling han lod
Grev Zichy skyde. S. A. fik han som General
Overkommandoen over Hæren ved Leitha og ud
førte et mefterligt Tilbagetog til Karpatherne.
1849 udtalte han sig i en Proklamation for det
østerrigske Monarkis Bevarelse og paadrog sig
derved Mistanke for Forræderi, hvilket havde til
Følge, at Overkommandoen overdroges til
Dembinski; denne maatte imidlertid snart igjen aftræde
den til Görgei, som i Løbet af Vaaren 1849 vandt
en Række Seire, undsatte Komorn og indtog Buda.
Han blev nu Krigsminister, men afsattes som
saadan, da han negtede at rykke imod de
indtrængende Russer; paa Stabens Forlangende blev
han dog staaende, tabte i Juli et Slag ved
Komorn, men vandt paa sit Tilbagetog flere
Træfninger og blev 11te August af Kossuth udnævnt
til Diktator. Allerede to Dage efter overgav han
sig med hele Hæren paa Naade og Unaade til
Russerne og levede indtil 1867 som Privatmand
i Klagenfurt. 1872 ansattes han ved den
siebenbürgske Østbane. I Skriftet „Mit Liv og min
Virksomhed i Ungarn 1848—49“ har han søgt at
retfærdiggjøre sin Optræden.
Gorlitz, By i Schlesien, ved Floden Neisse, med
45,000 Indb., Væverier, Tobaks- og Maskinfabriker.
Görres, Jakob Josef von, tysk Lærd og
Publicist, f. 1776, d. 1848, tilegnede sig tldkg den
franske Revolutions Grundsatninger og virtede
for deres Udbredelse gjennem sin Avis „Das rothe
Blatt“, som efter at være undertrykt udkom under
Titelen „Rübezahl im blauen Gewande“. 1799
gik han til Paris i Spidsen for en Deputation,
som skulde andrage om Rhinlandenes Forening
med den franske Republik; efter den 18de Brumaire
opgav han imidlertid at virke for denne Plan og
efter sin Tilbagekomst kastede han sig af
Modbydeliqhed mod det offentlige Liv ind i
Lærervirksomheden, idet han blev Lærer i
Naturvidenskaberne i Koblenz. Paa samme Tid studerede
han Persisk samt Middelalderens Poesi og udgav
talrige Skrifter. 1814—16 udgav han „Der
Rheinische Merkur“, som sidstnævnte Aar blev
forbudt; 1818 vakte han den preussiske Regjerings
Uvillie ved en til Statskantsler von Hardenberg
indleveret Adresse og 1820 gav hans Skrift
„Tyskland og Revolutionen“ Anledning til, at der
udstedtes en Arrestordre mod ham, hvis
Fuldbyrdelse han dog unddrog sig ved at flygte til Frankrige.
1827 blev han Professor i Historie i München.
I Anledning af de kölnske Stridigheder udgav han
1837 „Athanasius“, et Skrift, hvori han drog
stærkt tilfelts mod Protestantismen og det
preussiske Bureaukrati, og som fremkaldte en heftig
Skriftvcxel. Görres var en aandfuld og original
Forfatter, fuld af Ironi og Kraft i sine Angreb
navnlig paa det samtidige tyske Embedsvæsen;
hans Feil var, at han som fuldblods Romantiker
ikke havde et klart Blik for sin Samtids
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
