Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Haakon (Konger). — Haakon Adelsstensfostre, „den gode“. — Haakon Magnussøn, Thoresfostre. — Haakon Sigurdssøn, herdebred. — Haakon Sverressøn. — Haakon Haakonssøn, den gamle. — Haakon den femte Magnussøn. — Haakon den sjette Magnussøn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Haakon 716 Haaton
Mand Gregorius Dagssøn levede. Efter dennes
Død 1161 faldt Inge ved Oslo kort efter; men
allerede næste Aar faldt Haakon i Slaget ved
Øen Sækken i Romsdalen mod Erling skakke, der
kjæmpede for sin Søns Kongedømme. — Haakon
Sverressøn, Søn af Sverre Sigurdssøn, etter
fulgte denne paa Tronen 1202. Ifølge Fade
rens Raad forligte han sig med Geiftligheden
og kaldte de fordrevne Biskoper tilbage; Baglerne
underkastede sig ham, paa samme Tid som hans
Vennesælhed vandt ham Folkets Yndest. Han
døde imidlertid allerede Nytaarsdag 1204, som
Rygtet sagde af Gift, der var givet ham af
hans Stedmoder, Dronning Margrete. —
Haakon Haakonssøn, den gamle, foregaaendes
Søn, var født efter Faderens Død og hyldedes
13 Aar gammel efter Inge Baardssøns Død paa
Ørething as Birkebeinerne, som ikke vilde laane
Øre ril Skule Jarls Krav paa Kongedømmet.
Skule styrede imidlertid Riget under Kongens
Mindreaarighed. Da Baglernes Konge Filippus
var død omtrent samtidig med Inge, endte Stri
den mellem Birkebeinerne og Baglerne, og de
sidste hjalp endog de første med at undertvinge et
Parti, Slitungerne, som gjorde Opstand mod
Haakon. Ogsaa en ny Oprørsflok, Ribbungerne
blev beseiret. Imidlertid udspandt der sig lang
varige Stridigheder mellem Kong Haakon og Skule
Jarl. Denne havde, da Haakon selv overtoq Re
gjeringen, faaet en Trediedel af Landet, men fort
satte med at gjøre Krav paa det hele, uagtet et
Rigsmøde i Bergen 1223 tildømte Haakon alene
Retten til Tronen. Heller ikke Kongens Gifter
maal med Skules Datter eller den Skule tildelte
Hertugtitel gjorde Sagernes Stilling bedre. Her
tugen samlede Mandskab og blev af sit Parti
(Varbelgerne) hyldet som Konge. I Begyndelsen
var han heldig og seirede over Kong Haakons
Tropper i et Slag ved Laaka paa Romerike; senere
blev han imidlertid slaaet af Haakon selv ved
Oslo og maatte ftygte til det Trondhjemste, hvor
han søgte Beskyttelse i Elgeseter Kloster, men blev
drcrbt af Birkebeinerne 1240. Efterat denne
sidste Modftand mod Haakons Kongedømme var
ryddet af Veien, lod han sig 1247 høitidelig
krone i Bergen af den pavelige Legat Kardinal
Vilhelm af Sabina. — Haakons lange Regjerina
var i mange Maader til stort Gavn for Norge,
som hverken før eller siden hans Tid har varet
saa agtet i Udlandet. Haakon selv nød en saa
stor Anseelse, at Paven endog vilde gjøre ham til
Keiser i Tyskland. Han forbedrede Lovene og af
fiaffede bl. a. den barbariske Gudsdom Jernbyrd;
store og prcrgtige Bygninger lod han opføre i
flere Byer, saaledes en ny Apostelkirke samt den
endnu staaende Kongehal i Bergen, osv. I
Bohuslen anlagde han Byen Marstrand. 1263 gjorde
han et Tog til Suderøerne mod den skotske
Konge Alexander den tredie, som vilde bemægtige
sig Øerne. Efter ved Storm at have lidt stor
Skade paa sin Flaade og i et forresten heldigt
Slag mistet flere af sine Mænd, vilde han over
vintre paa Orknøerne, men døde i Kirkevaag i
Slutningen af Aaret. - Han var en dannet, ja
endog lard, velvillig og vennescrl Mand, som i
høi Grad nød Folkets Yndest; om hans Stats
mandsklogflab vidnede bl. a. den Maade, hvorpaa han
1262 fik bragt Island til at underkaste sig Norge.
Kort før var ogsaa de fra Island anlagte Nybygder
paa Grønland komne under hans Herredømme. —
Haakon den femte Magnussøn[1], Søn af
Magnus Lagabøter, blev Konge efter sin Broder Eriks
Død 1299 i en Alder af 29 Aar. Under ham endtes
1609 den langvarige Ufred med Danmark ved
Freden i København. Da han ikke havde
Sønner, men to Døtre, fik han den tidligere
Arvefølgelov forandret derhen, at Dattersøn skulde vare
arveberettiget til Kronen nerst efter Søn og
Sønnesøn. Han fik ogsaa istand en Lov, ved hvilken det
bestemtes, at Formynderregjeringen under en
Konges Mindreaarighed skulde føres af et Kollegium
paa 12 Mand. Hans Styrelse var i det hele
kraftig og gik ud paa at hcrvde Kongemagten paa
alle Kanter. Lendermandsvardigheden afskaffede
han og bestemte nøie Sysselmændenes oq
Lagmændenes Pligter. Stridighederne mellem
Erkebiskop Jørund og hans Domkapitel benyttede
Kongen klogelig til at indstranke Geistlighedens
Magt, ligesom han til samme Biemed bevcrgede
Paven til at godkjende Indstiftelsen af de 14 konge
llge Kapeller, hvis Prester Kongen selv udncrvnte.
Haakons Datter Ingebjørg blev gift med den
svenske Hertug Erik og fødte 13l6 en Søn,
Magnus, som efter den nye Arvefølgelov altsaa var
Arvingen til den norske Krone [[** sic? punktum mgl? **]] Da Hertug Erik
kort efter fangedes af Kong Birger og sultedes
ihjel paa Nyköping Slot, gik dette Kong
Haakon saa til Hjerte, at det fremflyndte hans
Død; denne indtraf 1319, og med ham
uddøde Harald haarfagres Kongeæt i den mandlige
Lmie. — Haakon den sjette Magnussøn,
Magnus Smeks anden Søn, f. 1339, d. 1380,
udnavntes allerede 4 Aar gammel med Faderens
Samtykke til Norges Konge, medens kort efter
hans aldre Broder Erik kaaredes til Konge i
Sverige. Da Haakon 1355 blev myndig, overlod
Faderen ham Norge, paa Viken og Island nær;
efterat Erik 1359 var død, valgtes Haakon ogsaa
til Konge i Sverige, hvor man var misfornøiet
med Magnus’s Styrelse. Haakon hjalp imidlertid
Faderen mod de svenske Stormænd og ægtede
mod deres Villie Valdemar Atterdags Datter
Margrete, hvorfor han afsattes 1363, medens Albrecht
af Mecklenburg valgtes til hans Eftermand i Sve
rige. Albrecht fangede Magnus Smek, og da
samtidig Haakon fil Krig med Hansestæderne, kunde
han først 1371 gjøre Indfald i Sverige for at
befri Faderen. Svenskerne sluttede sig til ham,
og han trængte frem lige ril Stockholm, men
Albrecht reddede fig ved at lægge sin Magt i
Rigsraadets Hænder, hvorefter det kom til Fred, idet
Magnus blev frigiven og fik beholde Vermland,
Dalsland og Vestergötland. Efter Valdemar
Atterdags Død kom Haakon atter i Strid med
Tyskerne; Albrecht af Mechlenburgs Broder var gift
med en Datter af Valdemar og havde med hende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
