Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Haakon (Konger). — Haakon Adelsstensfostre, „den gode“. — Haakon Magnussøn, Thoresfostre. — Haakon Sigurdssøn, herdebred. — Haakon Sverressøn. — Haakon Haakonssøn, den gamle. — Haakon den femte Magnussøn. — Haakon den sjette Magnussøn - Haakon Galen - Haakon Ladejarl (I). — Haakon Jarl (II) - Haakonarmaal - Haakonshallen ell. Kongshallen i Bergen - Haakonshellen, se Helleren - Haaland - Haalogaland - Haand, se Arm - Haandfæstning - Haandskrift, se Manuskript - Haandskydevaaben, fælles Navn for Geværer, Karabiner og Pistoler (se disse Art.) - Haandspaalæggelse - Haandtegninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Haakon Galen
en Søn, Albrecht, som efter Bedftefaderens Død
antog Titel af Danmarks Konge. Men Dan
flerne valgte selv Haakons og Margretes Søn
Olav til Konge 1376, og han arvede ved Faderens
Død ogsaa Norge og det vestlige Sverige.
Haakon Galen, Søn af den norske Konge
Sverres Halvsyster Cecilia og Vermlændingen
Folkvid Lagmand, deltog med Hader i flere as
Morbroderens Kampe mod Baglerne og var under
Haakon Sverressøns korte Regjering Landets mest
formanende Mand. Ved Guttorm Sigurdssøns
Tronbestigelse 1204 blev han Jarl og Rigets egent
lige Styrer, og efter Guttorms Død s. A. var
der Tale om at vcelge ham til Konge. Men Trøn
derne modsatte sig dette, og hans Halvbroder
Inge Baardssøn blev valgt. Haakon beholdt imid
lertid Jarleværdigheden, blev Haerens
Øverstbefalende og fik Halvdelen af de kongelige Ind
tagter. Han forte Krigen mod Baglerne med
Dygtighed og Kraft og tilMede dem bl. a. et
blodigt Nederlag i Bergen 1206. Hans
Misfornøielse med ikke at have Kongenavn gjorde, at
Forholdet mellem ham og Kong Inge snart blev spendt,
og det saa ud til at der skulde udbryde Fiendtligheder
mellem Halvbrødrene, da Haakon døde 1214.
Sagaen giver ham det Eftermæle, at „dueligere eller
mandeligere Helt havde ei taget Vaaben i Haand
i hans Tid i Norge, hvorhos han og var en
god Regent, saa at alle Mand havde ham kjær,
baade Krigsfolket og Landsfolket.“ [[** tegnrekkefølge sic **]]
Haakon Ladejarl, Søn af Sigurd Ladejarl,
som blev indebrandt af Erik Blodøxes Sønner,
toges efter denne Begivenhed til Høvding af
Trønderne, men nødtes efter nogle Aars Forløb til at
flygte til den danske Konge Harald Blaatand.
Efterat denne i Forening med Haakon havde
lokket Harald Graafeld til Danmark, hvor han
blev dræbt i et Slag mod Guldharald, den danske
Konges Brodersøn, og efterat Haakon ogsaa havde
drcebt Guldharald, reiste begge til Norge, hvor
Harald Blaatand toges til Konge og satte Haakon
til Jarl i det Norden- og Bestenfjeldste, medens
han selv beholdt Viken. Haakon skulde betale
ham Skat og i Ufredstid hjelpe ham med Mand
skab. Da den danske Konge senere fik Krig med
den tyste Keiser, benyttede Haakon Jarl Leiligheden
til at gjøre sig uafhcrngig. For at hevne dette
gjorde Harald et Tog til Norge, hvor han plyndrede
og brcrndte i Bygderne, men vendte om igjen, da
Haakon ncrrmede sig med sin Flaade. Senere fik
hans Søn Svein Jomsvikingerne (s. d.) til at gjøre
et Tog mod Haakon, men dette mislykkedes, og
de blev totalt slagne i Hjørungavaag paa Sønd
møre. Efter denne Seier søgte de danske Konger
ikke mere at gjøre Haakon Herredømmet over
Norge ftridigt. Men denne blev selv overmodig as
Lykten og v:ste sig hensynsløs og stolt, hvilket i
Forbindelse med hans usadelige Levnet berMede
ham en stor Del af den Folkeyndest, han tidligere
havde nydt. Hans Opftrsel mod den mcegtige
Orm Lyrgja i Guldalen, hvis Hustru han med
Magt vilde bortføre, fremkaldte en Reisning i det
Trondhjemske, og da samtidig Olav Tryggvessøn
kom til Landet fra Irland, sluttede TrMderne
sig til denne. Haakon flygtede til sin Veninde Thora
paa Rimul, som skjulte ham tilligemed hans Træl
Kark, af hvem han, medens han sov, blev myrdet
995. — Haakon Jarl, foregaaendes Sønnesøn,
Hllllndtegninger
blev sammen med Broderen Svein af sin Fader
Erik Jarl overdraget Rigets Styrelse, da denne
drog til England som Deltager i Knut den stores
Erobringstog 1015. Han blev imidlertid kortester
fangen i Saudungssund (nu Sauesund i Askevolds
Prestegjeld, Nordre Bergenhus Amt) af Olav den
hellige og slav fri mod Løfte om aldrig at stride
mod Olav. Da Knut den store erkjendtes for
Norges Konge, vendte Haakon tilbage og blev
udnævnt til Kongens Statholder (Jarl) i Norge,
men efter et Aars Forlpb drog han til England,
antagelig kaldt did af Knut. Paa Tilbagereifen
blev han borte, og der spurgtes ikke mere til ham
eller hans Følge. Med ham uddøde Ladejarlernes
mandlige Linie.
Haakonarmaal, et af de skjønneste Oldkvad,
som er blevne opbevarede fuldstcendig, digtet af
den norfie Skald Eyvind Skaldaspilder i Anled
ning af Haakon Adelstensfostres Fald.
Haakonshallen ell. Kongshallen i Bergen,
en mcrrkelig Stenbygning, opført af Kong Haakon
Haakonssøn omkring 1250 og bestemt til Fest
lokale. I dens Sal, som er den største i Norge,
fraregnet de større Kirker (ca. 100 Fod lang,
40 Fod bred og ca. 24 Fod høi til Langside
murenes Overkant), feiredes bl. a. Kong Magnus
Lagabøters Bryllup og rimeligvis Erik Magnussøns
Kroning og Bryllup. Efter Reformationen blev
Bygningen vanskjøttet og benyttedes bl. a. i
længere Tid som Kornmagasin. Den restaureres nu
af Foreningen til norste Fortidsmindesmerkers
Bevaring ved Privates Bidrag og bliver nogen
lunde gjengiven sin oprindelige Skikkelse.
Haakonshellen, se Helleren.
Haaland, Prestegjeld paa Jæderen, Stavanger
Amt, bestaar as Sognene Sole og Malde.
Haalogaland (den høie Lues, d. e.
Nordlysets Land), indbefattede i ældre Tider det
nuværende Nordlands Amt og en Del af Tromsø
Amt. Ifølge Sagnet bosatte Odins Søn Søming
eller Seming sig her, og fra ham nedstammede
Ladejarlernes Æt. Landets Grændser var Naumdal
i Syd og Malangen i Nord.
Haand, se Arm.
Haandfæstning, kaldtes et skriftligt Løfte, som
de danske Konger fra Kristoffer af Baiern, og
saalænge som Landet var Valgrige, maatte udstede
ved sin Tronbestigelse, og som navnlig gik ud paa,
at Adelens og Geistlighedens Forrettigheder skulde
respekteres. Haandfæstningerne blev i Tidens Løb
mere og mere indskrænkende for Kongemagten,
idet de priviligerede Stænders Krav stadig voxede;
den sidste og haardeste af dem var Fredrik den
tredies af 1648, som blev kasserer ved Indførelsen
af Kongemagtens Arvelighed og Enevældet 1660.
Haandskrift, se Manuskript.
Haandskydevaaben, fælles Navn for Geværer,
Karabiner og Pistoler (se disse Art.) [[** sic, intet avsl. punktum **]]
Haandspaalæggelse, en religiøs Skik, som
fra Jøderne gik over til den første kristne Kirke,
hvor den navnlig brugtes ved Katekumenernes
Indvielse som et Symbol Paa Kirkens Anste om,
at den Helligaand maatte udgydes over den, med
hvem Handlingen foretoges. I den katholske og
protestantiste Kirke er Seremonien bibeholdt ved
Daab, Konfirmation og Prestevielse.
Haandtegninger, originale Tegninger af
Kunstnere i alle Grene af de bildende Kunster, er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>