Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hamar. — Det gamle Hamar. — Hamar Stift - Hamasa - Hamburg - Hameln - Hamerling, Robert - Hamilkar. — Hamilkar med Tilnavnet Barkas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hamllsa
er Stiftsstad for Hamar Stift og Scrde for dets Over
pvrighed. — Det gamle Hamar, der laa lidt
nordenfor det nye, anlagdes 1152, og kortester oprettedes
her af den pavelige Legat Nikolaus (fenere Pave
Hadrian den fjerde) et Bispesæde, forn tilligemed
Byens heldige Beliggenhed i Centret af de sønden
fjeldfie Oplande bidrog meget til dens Opkomft.
Den fial, da den var paa sit høiefte, med sine
mange Haver have havt en Udftrækning af en halv
Mil. Foruden den prcrgtige Domkirke, hvoraf der
endnu staar nogle Ruiner tilbage, havde Byen to
andre, Korskirken og St. Jørgens Kirke, samt to
Klostre. Under Borgerkrigene i det 12te og 13de
Aarh. led Byen meget, især paa Grund af, at
dens ledende Mænd ivrig tog Parti for
Magnus Erlingssøn og Baglerne. Men dens
Velstand blomstrede alligevel, og i Begyndelsen af det
fjortende Aarh., under Haakon Magnussøns
Regjering, var Byen paa sit Høidepunkt; den havde
da atten hundre vaabendygtige Mcrnd. Først ved
den forte Dpd fik Hamar et alvorligt Knæk, og
da Hamars Bispeembede under Norges Forening
med Danmark blev nedlagt, tabte Byen lidt efter
lidt sin tidligere Anseelfe. Endelig blev den fuld
stcrndig ødelagt under Syvaarskrigen, idet et svensk
Korps i Februar 156? afbrændte Byen. Under
Dansketiden gjordes der vel enkelte svage Forsøg
vaa Byens Gjenopbyggelse, men uden Held. —
Hamar Stift indbefatter Hedemarkens og Kristians
Amter.
Hamasa, egentl. „Tapperhed“, Titel paa en
Samling af gamle arabiske Digte, tildels fra
Tiden før Muhamed; den er samlet af Digteren
Abu-Temmâm (d. 845) og er af stort Værd ved
sine levende og anskuelige poetiske Skildringer af
Arabernes Liv.
Hamburg, Fristad, Tysklands største Handelsby,
ligger ved Floden Alsters Udløb i Elben, ca. 15
Mil ovenfor dennes Munding i Nordsjøen, har
265,000 Indb. og iberegnet Forstæderne 348,000;
til Byen hører desuden nogle i Nærheden
beliggende Landsbyer og Øer, Amtet Ritzebüttel med
Ven Neuwerk og Amtet Bergedorf, saaledes at det
hele „Hamburger Gebet“ er 7¼ Kv.mil stort
og har 389,000 Indb. Byens ældre Dele, som nu
efterhaanden forsvinder, har trange Gader; de efter
Branden 1842 gjenopførte Strcrkninger er der
imod prcrgtig bebyggede; blandt offentlige Byg
ninger mcrrkes Nikolaikirken med et 459 Fod høit
Taarn, Børsen og det storartede nye Skolehus,
som har Lokaler for Byens Bibliothek (300,000 Bd.
og 5,000 Haandskrifter) og et naturvidenstabeligt
Muséum; foruden disse findes ogsaa flere natur
videnstabelige Samlinger samt af Undervisnings
anstalter et lærd og Real-Gymnasium,
Johanneum, en Navigationsstole, et Handelsakademi m. m.
Indbyggcrnes vigtigfte Ncrringsvei er Handelen;
Værdien af de indførte Varer beløb sig 1875 til
1,907 Mill. Reichsmark (over Udførselen savnes
bestemte Angivelser). 1876 ankom 5,433 og afgik 5,481
Skibe, foruden Fartøierne paa Elben. 1875 bestod
Byens Handelsflaade af 443 Skibe med en samlet
Drægtighed af 219,567 Tons. I Forbindelse med
Sjøfarten staar Sjøforsikringsvasenet; 1873 fandtes
21 Sjøforsikringsselskaber, som reprcrsenterede en
samlet Assurancefum af 1240 Mill. Mark. Vexel
markedet er ogsaa et af Europas betydeligste, og
dets Omscetning udgjorde 1866—69 i Gjennem-
Hamittar
snit over 1,000 Mill. Reichsmark aarlig. Af Banker
findes „Norddeutsche Bank“ (45 Mill. Mark Ka
pital), „Hamburger Bank“, „Vereinsbank“ og
„Diskontobank“. En vigtig Rolle i Byens For
retningsliv spiller Emigranttrafiken, idet der 1875
over Hamburg udvandrede over 31,000 Mennesker
til Amerika. — Hamburg blev efter Sagnet grund
lagt af Karl den store 810; 834 grundedes her
et Erkebispedømme, som 845 flyttedes til Bremen,
da Hamburg var ødelagt af Danskerne. I det
12te Aarh. kom Byen under de holstenske Grevers
Hoihed, men 1215 fik den af Keiser Otto en fri
Rigsstads Vcrrdighed, og Afhcengighedsforholdet
til Danmark ophoevedes i Virkeligheden 1223,
skjønt det lige til Kristian den fjerdes Tid vedblev
at bestaa i Navnet. I det 14de Aarh. udviklede sig
Hanseforbundet, af hvilket Hamburg blev et frem
ragende Medlem, hvis Velstand stedse var i Stigende.
1529 indførtes den lutherske Reformation. Under
Krigm mellem Frankrige og Tyskland i Begyn
delsen af dette Aarh. led Hamburg overordentlig
meget, men blomstrede hurtig op igjen ; 1815 ind
traadte Byen som en af de fire Friftcrder i det
tyste Forbund. Gjennem flere indbyrdes Parti
stridigheder er den bestaaende Forfatning af 1868
udviklet; den er demokratisk-republikanst med et
Senat beftaaende af 2 Borgermestre, 16 Sena
torer og 2 Syndici som Pverste Myndighed; ved
Siden af dette ftaar Borgerreprcrsentationen, der
bestaar af 196 Medlemmer og vcelges paa 6 Aar.
Den øverste dømmende Magt er Overappellations
retten i Lybek. Byen er Frihavn og har sit eget
Handelsflag (en hvid Borg med tre Taarne paa
rød Grund). Statens Indtægter udgjorde 1876
over 24 Mill., Udgifterne henimod 26 Mill. Mark.
Statsgjelden var 1874 henimod 124 Mill. Mark.
Hameln, By i den preussiske Provins Han
nover, ved Floden Weser, med 10,000 Indb., Maskin
fabriker, Spinderier og Laxefiskerier.
Hamerling, Robert, østerrigsk Digter, f. 1830,
studerede Medicin, Filologi og Filosofi og blev
1855 Professor ved Gymnasiet i Triest, fra
hvilken Stilling han 1866 tog Afsked Paa Grund af
Sygelighed. Senere har han levet som
Privatmand, alene sysselsat med sine digteriske Arbeider.
Allerede i en ung Alder havde han skrevet talrige
Digte, som 1859 udkom samlede under Titelen
„Sinnen und Minnen“. Andre mindre Arbeider,
deriblandt „Venus i Exil“, er optagne i hans
«Samlede mindre Digtninger" (1871). Mest
Berømmelse har han vundet ved sine store episke
Digte „Ahasverus i Rom“ (1866), „Kongen af
Sion“ (1868) og „De syv Dødssynder“ (1873),
hvis filosofiske Tankerigdom forenet med en
overvældende Fantasi og en sjelden Pragt og Yppighed
i Skildringerne gjør dem til mærkelige
Fremtoninger i den nyere Poesi. Ogsaa hans Roman
„Aspasia“ (1876) har vundet stort Bifald for sine
aandrige og fine Skildringer af Livet i Athen paa
Perikles’s Tid.
Hamilkar, Navn paa flere i Historien
bekjendte Karthagere, af hvilke især er at mærke
Hamilkar med Tilnavnet Barkas (d. e. Lynet),
der 247 blev Karthagernes Overfeltherre i den
første puniske Krig og i tre Aar holdt sig mod
Romerne paa et Bjerg ved Palermo, derpaa
erobrede Byen Eryx og satte sig fast der, indtil han
241 ved Catulus’s Seier over Hanno nødttes til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
