Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hamilkar. — Hamilkar med Tilnavnet Barkas - Hamilton (Byer) - Hamilton (Slægt). — Walter Hamilton. — James Hamilton (I). — James Hamilton (II). — James Hamilton (III). — James Hamilton (IV). — James Hamilton (V). — John Hamilton (I). — James Hamilton (VI). — John (II) og Claude Hamilton. — James Hamilton (VII). — James Hamilton (VIII). — William Hamilton (I). — William Douglas. — Archibald Hamilton. — William Hamilton (II). — Emma Hamilton. — James Hamilton (IX). — George Hamilton - Hamilton, Anthony, Greve - Hamilton, Alexander - Hamilton, Henning Ludvig Hugo, Greve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hamilton
at stutte Fred. Efter sin Hjemkomst bekjæmpede
han de mod Karthago oprørske Leietropper og
afrikanske Bundsforvandte, som han overvanot
efter en treaarig Krig. Senere drog han med en
Har til Spanien, underkastede sig Størstedelen af
dette Land, men faldt her 229. — Han var
Hannibals Fader.
Hamilton (udt. Hæmilt’n), 1) By i Grev
skabet Lanark i Skotland, 2 Mil sydost for
Glasgow, ved Floden Clyde, med 11,000 Indb. 2) By
i Vestkanada, ved Ontariosjøen, med 27,000 Indb.,
livlig Handel og storartede Jernbaneverksteder.
Hamilton, gammel skotsk Adelsslægt, ned
stammer fra Sir Walter Hamilton, som
nævnes 1292. — James Hamilton, d. 1460,
ophøiedes 1455 til Lord og Peer af Skotland.
— Hans Søn James Hamilton, d. 1479.
udvidede Slægtens Besiddelser ved Giftermaal
med en Søster af Jakob den tredie. — Hans
Søn James Hamilton, Greve af Arran, d.
1529, deltog i Regjeringen under Jakob den
femtes Mindreaarighed. — Hans Søn James
Hamilton, Greve af Arran, sik 1549 af Henrik den
anden af Frankrige Hertugdømmet Châtelherault
og udnavntes af det stotste Parlament efter Ja
kob den femtes Død til prasumtiv Tronfølger og
Regent under Maria Stuarts Mindreaarighed,
men da han begunstigede Reformationen, saa han
sig 1554 nødt til at overgive Regentstabet til
Enkedronningen, Maria af Guise. Under Stridig
hederne mellem Maria Stuart og hendes Halv
broder Murray holdt Familien Hamilton med
Maria og maatte efter dennes Flugt til England
udstaa mange Forfølgelser. Et Medlem af Slæg
ten, James Hamilton, myrdede 1570 Murray,
hvilken Begivenhed for en kort Tid skaffede Fa
milien Overvegten, men snart efter blev Grev
Lennox ved engelsk Indflydelse Regent og lod
1571 John Hamilton, Erkebiskop af St.
Andrews, henrette. Opbragt herover traadte Her
tugen af Châtelherault i Spidsen for sit Parti,
besatte Hovedstaden og indtog Stirling, hvor Grev
Lennox blev dræbt, men trak sig allerede 1572
tilbage og døde 1575. — Hans Søn James
Hamilton, mistede som ivrig Protestant sit
franske Hertugdømme og døde vanvittig; hans
Brødre John (d. 1604) og Claude Hamilton,
ftygtede til England, men vendte efter James
Stuarts Død tilbage og blev vel modtagne af
Jakob den sjette; Claude Hamilton blev Stam
fader til Markierne af Abercorn. Johns Søn
James Hamilton var Jakob den sjettes
Yndling og døde 1625, som man troede forgivet af
Hertugen af Buckingham. — Hans Søn James
Hamilton, f. 1606, var en trofast Tilhænger af
Karl den ftrfte. Han deltog med et Hjelpekorps
under Gustav Adolf i Slaget ved Leipzig, men
vendte snart tilbage til England for at bistaa
Kongen mod det ham fiendtlige Parti; han
fangedes og henrettedes 1649, faa Uger efter Karl.
Da han ingen Sønner efterlod sig, arvede hans
Broder William Hamilton, Greve af Lanark,
hans Værdighed. Han stod i Begyndelsen af
Borgerkrigen paa Parlamentets Side, men sluttede
sig senere til Kongen og blev efter dennes
Henrettelse Anfører for den Hær, som forsvarede Karl
den andens Sag. Han døde 1651 af de Saar,
han havde faaet i Slaget ved Worcester. Med
Hamilton
ham uddøde Slægtens mandlige Linie, hvoreftcr
William Douglas, Greve af Selkirk, som var
gift med en Datter af den første Hertug af
Hamilton, succederede. Af hans Sønner døde
Archibald Hamilton som Admiral 1757. Hans
Søn William Hamilton, f. 1730, d. 1803,
var 1764—1800 engelsk Gesandt i Neapel, deltog
i Udgravningerne i Pompeji og Herkulanum og
erhvervede sig et anset Navn som Arkæolog. Han
var gift med den berygtede Lady Emma
Hamilton, f. 1761, d. 1815, som bl. a. i længere
Tid var Admiral Nelsons Elskerinde. — Af senere
Medlemmer as Familien (af Sidelinien Abercorn)
kan mærkes James Hamilton, Hertug af
Abercorn, f. 1811, fom 1866—68 var Vicekonge i
Irland; hans Søn George Hamilton, f. 1845,
har siden 1868 været konservativt Medlem af
Underhuset.
Hamilton, Anthony, Greve, af en Sidelinie
af den skotske Adelsflagt af samme Navn, f. 1646,
d. 1720, opholdt sig lange i Frankrige og skrev
paa Fransk flere Samlinger aandrige, men frivole
Féeventyr; han udgav ogsaa sin Svoger
Grammonts Memoirer.
Hamilton, Alexander, amerikansk Statsmand,
f. 1757 paa Øen Nevis i Vestindien, d. 1804,
kom i en ung Alder til New-York og begyndte fra
1774 at tage Del i Striden mellem England og
dets amerikanske Kolonier, hvis Rettigheder han
forsvarede i Tale og Skrift. Ved Krigens
Udbrud traadte han ind i den nordamerikanske Hær,
blev 1777 Washingtons Adjutant og ydede ham
stor Nytte som Raadgiver. Efter Fredsslutningen
lagde han sig efter Retsvidenskaben, blev Advokat
og indvalgtes i Kongressen, havde 1787 vigtig
Del i Udkastet til Unionsforfatningen og blev
1789 Skatkammersekretær, i hvilken Stilling han
grundede Nationalbanken og ordnede de Forenede
Staters Finanser. 1798 valgtes han til Arméens
Nastkommanderende og efterfulgte ved
Washingtons Død 1799 denne som Øverstbefalende. Af
politiske Grunde kom han 1804 i Duel med Oberst
Burr og døde af de Saar, han derved fik.
Hamilton, Henning Ludvig Hugo, Greve,
svensk Statsmand, f. 1814, indtraadte som
Underløitnant i Artilleriet, tog 1830 Kancellistexamen
og senere Examen som Artilleriofficér, gjorde
1835—36 en Udenlandsreise for at studere
Forbedringerne i Artilleriet og blev 1837 Larer i
Taktik ved Lareanftalten for Linieofficérer. 1847
blev han Major og Chef for davarende Kron
prins Karls Stab og 1852 Landshøvding i
Østergötland. Allerede 1840 hande han begyndt at
tage Del i det politiske Liv fom Medlem af Ridder
huset; 1846—47 var han med i Komitéen for
Nationalreprasentationens Omdannelse og var 1848,
1853—54 og 1856—58 Landmarskal. 1858 blev
han Statsraad og 1859 Chef for
Undervisnings-Departementet, men gik af igjen 1860; 1861 blev
han norsk-svensk Gesandt i Kjøbenhavn, hvor han
førte Underhandlingerne om en nærmere
Sammenslutning af de nordiske Magter. Da disse
Forhandlinger 1864 afbrødes, tog han sin Afsked.
1866 blev han valgt til Medlem af Rigsdagens
første Kammer, hvor han har øvet megen
Indflydelse. Siden 1872 er han Kansler for de svenske
Universiteter. Han har udgivet flere Skrifter,
mest af militærvidenskabeligt og politisk Indhold.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
