Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hanau - Handel. — Tuskhandel. — Handelsvidenskaben. — Handelsbalance. — Handelsbøger. — Handelskriser, Penge- eller Kreditkriser. — Handelstraktater
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hanau
Hanau, By i den preussiste Provins
Hessen-Nassau, 2 Mil for Frankfurt, med 23,000 Indb.
og Fabrikation af Juvelérarbeider, Tobak og Læder.
Her seirede Napoleon den første den 30te Oktbr.
1813 over Bairerne og Østerrigerne under Wrede.
Handel, den Virksomhed, hvis Formaal det er
at tilføre enhver de Forbrugsgjenftande, forn han
behøver, men ikke selv kan producere, og faaledes
lette Fordelingen af disfe. Det er kun vaa et meget
lavt Kulturstandpunkt, at det enkelte Menneske eller
det enkelte mindre Samfund af Mennesker er istand
til felv at producere alt, hvad de kan lade sig nM
med til Livets Ophold og Behageligheder. Be
hovene, forn med den stigende Kultur stedfe bliver
fiere, bevirker, at en Arbeidsdeling sinder Sted,
idet enhver ikke lagger sig efter at producere alt,
hvad han behøver, men det, forn han er dygtigft
til at frembringe. Ved faaledes at vcrlge sig en
Specialitet kommer den enkelte til at frembringe
en sterre Mangde af en enkelt Ting end han felv
behøver, medens han lider Mangel paa ?n anden
Ting, forn af en anden Person Produceres i Over
flod. Enhver eier, hvad han faaledes producerer,
og kan ikke tvinges til at afgive noget deraf for
at dcrkke andres Behov; men netop dette Behov
bringer de forskjellige Producenter til frivillig at
trcrde i Forbindelfe med hverandre og gjensidig
tilbytte, tilhandle sig hverandres Produkter,
Dette er Handelens Væsen. Ialmindelighed for
ftaar man nu ved Handel kun dens forretnings
messige Udøvelse af Kjøbmænd, forn udelukkende
har ofret sig for dette Fag; i Virkeligheden driver
dog omtrent ethvert Menneske Handel af en eller
anden Bestaffenhed og i sterre eller mindre Ud
ftrakning. — Al Handel var oftrindelig
Tuskhandel, d. v. s. den ene Slags Varer byttedes
direkte mod en anden Slags, noget, forn endnu
sinder Sted hos mange Folk, der staar paa et
lavere Kulturtrin; de mere civiliferede Folk har for
lange siden indført Brugen af Penge (s. d.) forn
Hjelpemiddel, og disfe kan for den nyere Tids
Handel anfees for uundvarlige. —
Handelsvidenskaben, forn Handelens Theori en Samling
af alle de Kundfkaber, som omfatter Handelens
Principer, dens Gjenstande og Hjelpemidler. En
af dens fornemste Dele er Læren om de Love,
hvorefter Priferne stiger og synker. De vigtigste
af disfe er Lovene om Konkurrencen (s. d.), ifølge
hvilken Priserne synker destomere, jo sterre Til
budet fra Producenternes Side er, og stiger i
famme Forhold forn Efterspørgselen fra Forbruger
nes Side. Der, hvor Konkurrensen frit kan gjøre
sig gjeldende uden at hemmes af vilkaarlige Love
og Paabud, hvor der altfaa gjelder Handelsfrihed,
har Handelen altid lettest for at tage et høi
Opsving. — Handelen deles efter sit Objekt i
Vare- og Pengehandel, efter sit Omfang i
Gros- og Detailhandel, efter Risikoen i
Egen- (Propre-) og Kommissionshandel, efter Trans
portveiene i Land- og Sjøhandel, efter de
Retninger, den tager, i Indførsels- (Import-),
Udførsels- (Export-) og Mellem- (Transit-)
Handel, famt efter Betalingsbetingelserne i
Byttehandel, Handel mod Kontant og paa
Kredit. — Handelens Historie udgjør et vigtigt Affnit af
Kulturhistorien. I Oldtiden existerede der egentlig
kun tre Handelsfolk, Grækerne, Fønikerne og Karta
gerne, og felv disfes Handel hemmedes af mangel-
Handel
fulde geografiske og økonomiske Kundskaber saavelsom
af Mangel paa bekvemme Kommunikationsmidler.
Rom holdt forn hovedfagelig Krigerstat Handelen for
at staa under sin Vardighed, og ved at tilintetgjore
Karthago gav det hele Verdenshandelen et Knak. Og»
faa efter Folkevandringerne lagde den vanskelige
Kommunikation Handelen mange Hindringer iveien,
og Middelalderens Feudalvasen med de deraf følgende
Feider og Usikkerhed for Person og Eiendom vir
kede i famme Retning. Alligevel tog Handelen i
Middelalderen et betydeligt Opsving og koncentrerede
sig i Byerne. I Italien havede sig fra det 9de
Aarh. flere vigtige Handelsstader, isar Amalfi,
Venedig, Pifa, Genua og senere Florens. Disse
udbredte oprindelig isar Asiens Produkter, som de
modtog over Konstantinopel, til Landene ved Middel
havet; senere udvidedes deres Handelsforbindelser
ogsaa til ALgypten og Syrien. Den italienske
Handels Meste Blomstring faldt i det 14de Aarh.,
da Venedig alene nede henved 3,000 Handelsfkibe.
Samtidig udviklede de tyske Byer sig betydelig og
sluttede sig for en stor Del sammen til det magtige
Hanseforbund (f. d.), forn blomstrede i det 14de og
15de Aarh. Dets Byer og Faktorier besørgede
saagodtsom udelukkende Handelen i det nordlige og
nordøstlige Europa. Hanfeforbundet forfalot hen
imod Enden af det 15de Aarh., da den starkere
Kongemagt i de Lande, hvor det havde tilvendt
sig hele Handelen, lagde det Hindringer iveien,
medens samtidig Opdagelsen af Amerika og af
Sjøveien til Oftindien brød nye Baner for Ver
denshandelen. Det var nu Spanierne og Portu
giserne og efter dem Hollanderne og Englanderne,
forn dominerede Handelen. Et lstort Vendepunkt
dannede de nordamerikanske Koloniers Løsrivelse
fra England 1776; famtidig med denne
Begivenhed fremfattes og begrundedes for første Gang
Frihandelens Theori af Adam Smith, og denne
Theoris stedse stigende Udbredelse (se Frihandel)
har medfart en ny Retning i Handelslivet, idet
dette nu ikke langer er et Monopol for et eller
nogle faa Folk, men udbredt til alle civiliferede
Lande. Overordentligt Opsving har ogsaa den
nyere Tids forbedrede Kommunikationsmidler og
dens Opfindelfer og Opdagelser paa alle Felter
givet Handelen. — Handelsbalance har man
kaldt Forholdet mellem det enkelte Lands Ind
ftrsels- og Udftrfelsvardi. Ifølge det tidligere
almindelig anerkjendte Merkantilsystem (s. d.) anfaa
man det for abfolut fordelagtigt for et Land, naar
dets Udf^rsel stadig oversteg Indførselen i Værdi,
og i dette Tilfalde kaldtes da Landets
Handelsbalance gunstig. Efterat Merkantilfystemet nu
almindelig er opgivet, taler man ikke tangere om
en gunstig Handelsbalance i denne Forstand, me
dens man dog maa erkjende, at tidligere Tiders
Forftg paa at udsinde Handelsbalancen har varet
af stor Betydning for Handelsstatiftikens Opkomst.
— Handelsbøger stal føres af enhver
Handelsmand, Fabrikant, Bergverkseier eller af den, der
driver Skibsrederi som Hovednæring. Han maa have
saadan Bogførfel, at Forretningernes Gang og
Midlernes Anvendelse deraf kan erfares, og
(ifølge Lov af 3die Juni 1874, § 5) idet
mindste føre Memorial, Kassabog famt Hovedbog.
— Handelskriser, Penge- eller
Kreditkriser kaldes større Forstyrrelser i Handelen og
Forretningslivet overhoved, fremkaldte af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
