Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hammerfest - Hammerich, Peter Fredrik Adolf. — Martin Johannes Hammerich. — Asger Hammerich - Hammer-Purgstall, Joseph, Friherre af - Hammerø. — Hammerøstauren - Hamon, Jean Louis - Hamp. — Hampolie. — Den indiske Hamp. — Hasjisj - Hampden, John - Hampshire, Hants ell. Southhampton - Hamster - Hamun ell. Zareh
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hammerrich
inden den opnaaede videre Betydning. Efter
1850 har dens Folkemængde imidlertid taget
forholdsvis rask til.
Hammerich, Peter Fredrik Adolf, dansk
Theolog og Historiker, f. 1809, d. 1877, fik 1839 et
Prestekald i Jylland, fra hvilket han imidlertid faa
Aar efter tog Afsked paa Grund af Sygelighed,
blev 1845 Kapellan i Kjøbenhavn og holdt sam
tidig som Docent ved Universitetet Forelæsninger
over Danmarks Historie, Kirkehistorie m. m.
1848—50 gjorde han Tjeneste som Feltprest;
1859 blev han Professor i Theologi ved Kjø
benhavns Universitet. Han har udgivet flere Ar
beider over dm danske Historie, saaledes
„Danmark i Valdemarernes Tid“, „Danmark under
de nordiske Rigers Forening“, „Danmark under
Adelsvælden“ og „Den slesvigske Treaarskrig“,
endvidere poetiske og kirkehistoriske Verker („Den
kristne Kirkes Historie“ og „Den hellige Birgitta og
Kirken i Norden“). Som Theolog tilhørte han
den grundtvigske Retning. — Martin
Johannes Hammerich, foregaaendes Broder, f. 1811,
bereiste som theologisk Kandidat Danmark og
Norge, tog 1836 Magistergraden ved en
Afhandling om Ragnaroksmythen, foretog derpaa læn
gere Udenlandsreiser, under hvilke han ved tyste
og engelske Universiteter ftuderede Sanskrit, og
var 1841—44 konftitueret Universitetsdocent i
dette Sprog. 1842 overtog han Bestyrelsen af
Borgerdydstolen paa Kristianshavn, som han fore
ftod til 1867. Som Stænderdeputeret og Med
lem af den grundlovgivende Forsamling spillede
han en ikke liden Rolle inden det frisindede Parti
i Danmark; han har ogsaa med Iver arbeidet
for Skandinavismen og for det danske Sprogs
Renselse og Udvikling. Af hans Skrifter kan
merkes en udmærket Oversættelse af „Sakuntala“,
„Om de fremmede Ord i vort Modersmaal“,
„Ewalds Levnet“, „Thorvaldsen og hans Kunst“,
„Svenske Læsestykker“, „Danske og norske
Læsestykker“ samt flere Afhandlinger om det høiere
Skolevæsen. — Asger Hammerich, Søn af
P. F. A. Hammerich, f. 1843, uddannede sig som
Musiker fornemmelig i Tyskland, Frankrige og
Italien, og paavirkedes især af Berlioz. Siden
1871 er han Direktør for Peabodys musikalske
Akademi i Baltimore. Blandt hans Arbeider,
som ofte røber et stort Talent, kan nævnes
Musikdramaerne „Tovelille“, „Hjalmar og
Ingeborg“ og „La vendetta“, til hvilke han selv har
skrevet Texterne.
Hammer-Purgstall, Joseph, Friherre af, be
kjendt tysk Orientalist, f. 1774, d. 1856, ftuderede
ved det orientalske Akademi i Wien, gik 1799 til
Konstantinopel og foretog derfra i det østerrigske
Konsulats Anliggender en Reise til Ægypten, blev
1802 Legationssekreter i Konstantinopel og 1806
Konsularagent i Moldau. 1811 blev han Hoftolk
i Wien. Han har udgivet et stort Antal
tildels meget omfangsrige Verker over Arabiens,
Persiens og Tyrtiets Sprog, Literatur og Historie ;
de indeholder tildels meget vigtige Samlinger af
Stof, men savner kritisk Nøiagtighed. Hans største
Betydning ligger i, at han bidrog meget til at
vcrkke en forøget Sans for de orientalske Studier
hos de europæiske Lærde.
Hammerø, Prestegjeld i Salten, Nordlands
Amt. Øen, hvorefter Prestegjeldet har sit Navn,
udmærker sig ved den sukkertoplignende Fjeldtind
Hammerøstauren.
Hamon (udt. Amaang), Jean Louis, fransk
Maler, f. 1821, d. 1874, uddannede sig i Paris
under Paul Delaroche og Gleyre og blev bekjendt
som den originale Grundlcegger af den saakaldte
„ny-pompejianske“ Genre i Malerkunsten. Hans
Billeder med Motiver fra Hverdagslivet i Paris
er iscrr tiltrekkende ved sin fine Karalteriftik og
adle Simpelhed, der minder om Antiken.
Hamp (Cannabis sativa), Plante af
Neslefamilien (ifølge andre af en egen Familie), med
tvebo Blomster, af hvilke Hanblomsterne har fem
delt Blomsterdcekke og 5 Støvdragere, Hunblomsterne
et fkedeformet, paa den ene Side spaltet Blomster
dække. Hanblomsterne staar i en Top i Enden af
Stænglerne, Hunblomsterne sammentrængte i Blad
hjørnerne. Bladene er 5—9delte. Hampen stam
mer fra Sydasien, men har allerede fra Oldtiden
været dyrket i Europa. Dens stærke Trevler
afgiver et fortræffeligt Materiale til Tougverk, Seil
garn og grovere Lerreder. De vigtigfte hamp
dyrkende Lande i Europa er Ungarn, Tyrol, Rus
land, Italien, Portugal, Spanien, Frankrige og
Baden; den bedste Hampesort er den romerske. —
Frøene anvendes i Medicinen til Emulsioner samt
til Presning af Hampolie; alle Plantens Dele
indeholder et narkotisk Stof og har en stærk aro
matisk Lugt. Af den indiske Hamp vindes en
Harpix og en Extrakt, som i Orienten bruges som
berusende Middel (Hasjisj).
Hampden (udt. Hæmpd’n), John, engelsk
Politiker, f. 1594, d. 1643, indvalgtes 1625 i
Parlamentet og gjorde sig bekjendt ved sin ubøielige
Modstand mod det af Karl den første udskrevne
Tvangslaan saavelsom ved den vigtige Andel, han
havde i, at „Petition of rigths“ [[** sic -th-, kf rettelsesliste **]] blev sat
igjennem. Efter en Tid at have trukket sig tilbage
fra det offentlige Liv negtede han 1636 at betale
de af Kongen ulovlig krævede Skatter; deranlagdes
Proces mod ham, hvilken han tabte, men hvorved
hans Popularitet blev endnu større end før. 1640
traadte han i Underhuset i Spidsen for
Oppositionen og anklagedes 1642 for Høiforræderi. Bed
Borgerkrigens Udbrud oprettede han et Regiment,
hvormed han deltog i Kampen, og døde af de
Saar, han fik i Slaget ved Chalgrovefield.
Hampshire (udt. Hæmpsjir), Hants ell.
Southhampton, Grevssab i bet sydlige
Englanb, 75 jto.uttt stort, med 545,000 Indb.
Agerdyrkning er Hovednæringsveien og staar paa et
særdeles høit Trin, begunstiget af Jordbundens
Frugtbarhed. — Hovedstad Wincester (s. d.).
Hamster (Cricetus frumentarius), Gnaver af
Musenes Familie, stiller sig fra disfe ved sine
store Kjæveposer. Den er rødgraa paa Ryggen,
sort paa Bugen og har hvide Fødder. Hamsteren
forekommer iser paa frugtbare Kornmarker i
Mellem- og Nord-Tyskland, Polen og Rusland og bliver
meget skadelig derved, at den graver dybe Huller i
Jorden med flere Kammere, hvori den om Efter
aaret samler ftt indhøstede Forraad af Korn, ZErter
og BMner, der hovedsagelig udgjør dens Føde.
Skindet benyttes til Pelsverk, og Kjødet spises i
mange Egne.
Hamun ell. Zareh, Indsjø i Afghanistan,
16 Mil lang og 6 Mil bred, med saltholdigt Vand,
optager Floden Hilmend.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
