Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald (norske Konger). — Harald haarfagre. — Harald Graafeld. — Harald haardraade. — Harald Gille - Harald (Konger i England). — Harald Harefod. — Harald Godwinessøn - Harald (danske Konger). — Harald Blaatand. — Harald Sveinssøn. — Harald Hein - Harald Hildetand - Harald Kesja - Harald Klak - Harangue - Harbitz, Georg Prahl - Harburg - Harcellere - Hardanger. — Hardangerfjorden. — Hardangerfjeldene ell. Hardangervidden - Hardeknut (danske Konger)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Harald
strax Kongenavn og tvang Magnus til at dele
Landet med ham. Det kom snart til Uenighed og
Krig mellem begge Kongerne; Magnus var en
Tid heldig og forjog Harald, forn flygtede til
Danmark, men ved Erik Emuns Hjelp vendte
tilbage, fangede Magnus, som han lod blinde og
lemlæste og sætte i Nidarholms Kloster. Allerede
Aaret efter (1136) blev han selv myrdet af sin
foregivne Broder Sigurd Slembe. Harald Gille
var en fvag Mand og lod sig lede af sine Venner,
der benyttede hans Navn til at begaa mange
Voldsomheder.
Harald, Navn paa to Konger i England. —
Harald Harefod, en Søn af Knut den store,
blev af Faderen fat til Underkonge i en Del af
Skotland og toges efter hans Død 1035 til Konge
af Englcenderne. Enkedronning Emma arbeidede
imidlertid paa at skaffe sin Søn Hardeknut
Kronen; denne gjorde i den Anledning et Tog til
England, men førend det kom til Kamp mellem ham
og Harald, døde sidstnævnte 1040. — Harald
Godwinessøn, den sidste Konge af den sachsiske
Æt, tog Regjeringen efter Edvard Bekjenderen
1066 og slog s. A. sin Broder Tostig Jarl, som
ved Harald haardraades Hjelp søgte at gjøre ham
Kongedømmet stridigt, men faldt allerede 3 Uger
efter ved Hastings mod Vilhelm Erobreren.
Harald, Navn paa tre danske Konger. —
Harald Blaatand, Søn af Gorm den gamle,
var i sin Ungdom paa Vikingetog sammen med
sin Broder Knut Dana-ast og blev Konge efter
Faderens Død ca. 940. Han understøttede Harald
Graafeld, som var hans Fostersøn, mod Haakon
Adelstensfostre, men lod ham senere, ledet af Haa
kon Jarl, lokke til Danmark og drcrbe af Guld
harald; efterat ogsaa denne var dræbt af Haakon
Jarl, seilede Harald med en Flaade til Norge, under
lagde sig Landet og satte Haakon til sin Jarl.
Harald var tidlig bleven Kristen og virkede for
Kristendommens Udbredelse i sit Rige; med den
tyste Keiser Otto den anden laa han i Strid i
Anledning af Keiserens Anmasselser i de til
Tyskland ncrrmest grcrndsende Lande; 975 rykkede
Otto ind i Danmark, brændte Danevirke og
tvang Harald til at erkjerde hans Overherredømme.
Den Begunstigelse, forn blev de Kristne tildel, frem
kaldte Fiendtligheder mellem Kongen og den mcrg
tige Hpvding Palnlltoke, hos hvem Haralds Søn
Svein var opfostret. Svein angreb Faderen med
en Flaade, som han havde faaet under Paastud af
dermed at ville gjøre et Vikingetog, og i den Krig,
som paafulgte, faldt Harald for Palnatokes
Skud 986 eller 987. — Harald Sveinssøn,
Svein Tveskjægs Søn, blev 1013 Regent under
Faderens Fraværelse paa et Tog til England og
besteg efter hans Død Tronen 1014, men døde
allerede fire Aar efter. — Harald Hein, en uægte
Søn af Svein Estridssøn, valgtes efter dennes
Død 1076 til Konge, nærmest ved sin Sviger
fader Asbjørn Jarls Indskydelse. Han forbedrede
Retspleien ved at afskaffe Tvekamp som
Bevismiddel for Retten og isteden at indføre Ed og var
en mild og afholdt, men svag Regent; han døde
allerede 1080.
Harald Hildetand, efter Sagnet Konge i
Leire i Danmark, var en Dattersøn af Ivar
Vidfadme. Denne voldte Haralds Faders Død
og bemægtigede sig Riget, medens Harald og
hans Moder flygtede til Gcndarike. Efter Ivars
Død vendte de tilbage, og Harald overtog
Regjeringen, som han førte i lang Tid lykkelig og
tappert. Paa sine gamle Dage kom han i Strid med
sin Slægtning Sigurd Ring i Sverige og faldt
i et Slag mod ham paa Braavollene i
Östergötland (Braavallaslaget, s. d.).
Harald Kesja, uægte Søn af Erik eiegod,
førte under dennes Fravcrrelse paa eu Pilegrims
reise til det hellige Land Regjeringen i Danmark
sammen med Erkebiskop Asser, men blev paa
Grund af sin Voldsomhed og Ustyrlighed
forbigaaet ved Kongevalget efter Faderens Død 1104.
Under Kong Nils’s Regjering førte han en blodig
Strid med sin Broder Erik Emun, med hvem
han derpaa en kort Tid forbandt sig for at hevne
Knut Lavards Drab; snart slog han sig imidlertid
paa Mordernes Parti og blev efter Erik Emuns
Tronbestigelse halshugget 1135.
Harald Klak, Konge i Jylland i det 9de
Aarh., var den første kristne Konge i de nordiske
Lande. Han lod sig nemlig døbe 826 under et
Ophold ved Keiser Ludvig den frommes Hof i
Ingelheim og fik ved fin Hjemreise Ansgar (s. d.)
med sig som Missionær.
Harangue (udt. Arang), høitidelig Tale;
ogsaa en opstyltet og indholdsløs Tale.
Harbitz, Georg Prahl, norsk Prest og Politiker,
f. 1802 i Haugs Prestegjeld i Bergens Stift, blev
Student 1821 og theologisk Kandidat 1825. 1826
blev han Sogneprest til Askevold, 1839 til Slidre
og 1852 til Nøterø og tog 1879 Afsted som Embeds
mand. Fra 1836 til 1869 var han stadig Stor
thingsreprcesentant, de to første Gange fra Nordre
Bergenhns Amt, 1842—51 fra Kristians Amt
og 1854—69 fra Jarlsberg og Laurvigs Amt.
Fra 1848 fungerede han som Storthingets
Præsident. Han hørte stadig til det liberale Parti i
Thinget og nsd navnlig i den første Tid af sin
Virksomhed som Storthingsmand megen Anseelse
for sine Indsigter og sine greie Foredrag.
Harburg, By i den preussiste Provins
Hannover, ved Elben, 1½ Mil syd for Hamburg, med
18,000 Indb., Skibsverfter, betydelig Industri og
Handel.
Harcellere, drive Spot med, gjøre latterlig;
i Militærsproget plage og forurolige Fienden ved
hyppige Angreb.
Hardanger, Landskab i Søndre Bergenhus
Amt, paa begge Sider af Hardangerfjorden. udgjorde
tidligere en Del af Hordaland (se forøvrigt Art.
Bergens Stift og Hordaland). — Hardangerfjorden,
bekjendt for sin storartede Naturskjønhed, er egent
lig en Fortsettelse af Bpmmelfjorden og Kvind
herredsfjorden, og deler sig længere inde i Landet i
tre Arme, Gravenfjord, Eidfjord og
Sørfjord. Den sidste er især omgiven af høie Fjelde, der
styrter sig steilt ned mod Havet. —
Hardangerfjeldene ell. Hardangervidden, et mægtigt
Fjeldparti østenfor Hardangerfjorden, udgjør den sydlige
Del af Langfjeldene.
Hardeknut, Navn paa to danske Konger, af
hvilke den fyrste var Gorm den gamles Fader,
den anden Søn af Knut den store og dennes
Efterfølger ved hans Død 1035. Han forsøgte at
erobre Norge fra Magnus den gode, men forligte
sig 1036 med ham, idet det bestemtes, at den
længstlevende af dem skulde arve den andens Land. Senere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
