Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hardeknut (danske Konger) - Hardenberg, Friedrich von, bekjendt under Navnet Novalis - Hardenberg, Karl August von - Hardiesse - Hardinge, Henry, Viscount - Hardouin, Jean - Hardt, Haardt ell. Hart - Hardvar ell. Hurdvar - Hardy, Gathorne - Hare. — Graaharen. — Sne- ell. Alpeharen, ogsaa kaldet Hvidharen eller den foranderlige Hare. — Pibeharerne - Harefossen - Hareidlandet - Harem - Haremad - Haremus - Haren, Willem van. — Onno Zwier van Haaren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hardenberg
rustede han sig til et Tog mod sin Broder Harald
Harefod, som var bleven Konge i England; Harald
døde imidlertid 1040, fprend Hardeknut var kom
men til England, hvorpaa denne efterfulgte ham,
men døde allerede 1042. Med ham uddøde
Danmarks gamle Kongeæt paa Mandssiden.
Hardenberg, Friedrich von, tysk Digter, bekjendt
under Navnet Novalis, f. 1772, d. 1801, studerede
Filosofi i Jena, hvor han omgikkes med Schiller,
og derpaa Retsvidenfiab i Leipzig og
Wittenberg. 1795 fik han et Embede ved Saltverkerne
i Weissenfels, studerede derpaa en Tid ved
Bergakademiet i Freiburg og fik 1799 en høiere Em
bedspost i Weissenfels. Han hMe til de udpræ
gede Tilhængere af den romantiske Skole og stod
i Venssabsforhold til Tieck og Brødrene Schlegel.
Hans lyrifle Digte rpber et stcerkt udviklet mystisk
Følelsesliv og er rige paa stemningsfuld Ynde;
farlig lMer hans religiøse Digte til den roman
tiske Literaturs Perler. Hans Roman „Heinrich
von Ofterdingen“ er forbleven ufuldendt, men røber
meqen Genialitet i Anlæg og Udførelse.
Hardenberg, Karl August von, preussisk
Statsmand, f. 1750, d. 1822, blev 1770 hannoveranft
Kammerraad og udnævntes 1787 til Prcrsident i
det brunsvigste Kammerkollegium. 1790 blev han
Minister for Fyrstendømmerne Ansbach og
Baireuth og efter disses Forening med Preussen 1791
tillige preussist Statsminister. Under Krigen med
Frankrige blev han Krigsminister og afsluttede
1795 i Basel Freden med Frankrige. 1797-1805
var han Medlem af Kabinetsministeriet i Berlin,
blev 1807 Udenrigsminister, men aftraadte efter
Freden til Tilsit og blev 1810 Statskansler. I
denne Stilling virkede han overordentlig meget
for at ophjelpe og styrke Preussen under og ester
Befrielseskrigen og deltog som dets Repræsentant
i alle Kongresser og politiske Forhandlinger efter
Napoleons Fald.
Hardiesse (udt. Ardiess), fr., Dristighed.
Hardinge, Henry, Viscount, engelsk General
og Statsmand, f. 1785, d. 1856, deltog 1808—14
i Krigen i Spanien og Portugal og mistede
1815 i Slaget ved Ligny den venstre Arm.
1821 indvalgtes han i Parlamentet, vandt i en
underordnet Stilling i Krigsministeriet
Wellingtons Velvillie, udnævntes af ham 1828 til
Krigssekretær og 1830 til Oversekretær for Irland,
hvilken sidste Stilling han ogsaa indehavde under
Peel 1834—35 og 1841. 1844 blev han General
guvernør i Indien, hvor han overvandt Sikherne og
til Løn blev Viscount. 1848 vendte han tilbage, tog
Seede i Overhuset og blev 1852 Generalfelttøimester.
Efter Wellingtons Død blev han Øverstbefalende
for den engelske Armé og 1855 Feltmarstal.
Hardouin (udt. Arduæng), Jean, fransk
Filolog, Historiker og Numismatiker, f. 1646, d. 1729,
var siden 1666 Jesuit. Han besad en omfattende
Lærdom, men fremkom ofte med underlige Paradoxer,
saaledes da han søgte at bevise, at de fleste antike
Mynter er af nyere Oprindelse, og at de latinske
og græske Klassikere med Undtagelse af nogle faa
var forfattede af Munke i Middelalderen, ligesom
da han paastod, at alle Konciler før det
tridentinske var opdigtede.
Hardt, Haardt ell. Hart, en Fortsættelse
af Vogeserne mod Nord gjennem Rhinbaiern af
indtil 2,000 Fods Høide.
Hardvar ell. Hurdvar, By i de britiske
Nordvestprovinser i Indien, ved Ganges, med 2,000
Indb., er et berømt Valfartssted, som aarlig
besøges af ca. 2 Millioner Pilegrimme.
Hardy, Gathorne, engelfi Statsmand, f. 1814,
blev 1856 Medlem af Underhuset, hvor han vakte
Opmcrrksomhed ved sin Veltalenhed og sine kon
servative Anskuelser, og blev 1853 Understatssekre
toer i Indreministeriet. 1865 blev han Gladstones
Efterfølger som Underhusmedlem for Oxfords Uni
versitet, 1867 Indreminister i Derbys Kabinet,
var 1874—78 Krigsminister og 1878—80 Mini
ster for Indien under Lord Beaconsfield.
Hare (Lepus), Familie af Gnavernes Orden,
kjendes paa den langstrakte Krop med høie
Bagben, de lange Øren, den korte Hale og derved,
at der bag de skarpe Fortænder i Overkjæven
findes to stumpe Smaatænder. Harerne er ud
bredte over den største Del af Jorden og er
nærer sig udelukkende af Plantedele. De efter
strcrbes meget for Kjødets Skyld; Haarene
benyttes af Hattemagere. Familien indeholder ikke
faa Arter; som de vigtigste tan ncrvnes:
Graaharen (Lepus europæus), som er udbredt over
hele Mellemeuropa og et Stykke af Vestasien,
Sne- ell. Alpeharen, ogsaa kaldet Hvidharen
eller den foranderlige Hare (Lepus timidus),
den eneste Art, som forekommer i Norge. Den
er om Sommeren graabrun, om Vinteren hvid. —
Til Haregruppen regnes ogfaa Pibeharerne, der
adstiller sig fra Harerne ved kortere Øren og
mindre udviklede Bagben. Blandt dem kan
mærkes Alpe-Pibeharen (Lagomys alpinus).
Harefossen, et anséligt Vandfald i Guddals
elven, Nordre Bergenhus Amt.
Hareidlandet, Ø i Romsdals Amt, 2 Mil
syd for Aalesund, adskilt fra Fastlandet ved den
smale Vartdalsfjord. Øen er 3 Mil lang; dens
største Brede er 2 Mil.
Harem, arab., egentl. „det utilgjængelige,
forbudte“, hos Østerlænderne de Rum i Huset, hvor
Kvinderne opholder sig.
Haremad (Lampsana communis), Plante af
Løvetandgruppen, med haaret, 2—3 Fod høi Stilk,
gule Blomsterkurve og lyreformede Blade.
Forekommer i Norge paa dyrkede Steder.
Haremus (Eriomys), Familie af Gnavernes
Orden, forekommer i Sydamerikas høie
Bjergegne og udmærker sig ved sin fine Pels og sin
lange, buskede Hale. Næringen bestaar i Bark,
Rødder og Frugter. De efterstræbes især for
Skindets Skyld, der er meget kostbart. Herhen
hører: Chinchillaen (Eriomys chinchilla),
Haremusen (Lagotis cuvieri) og Viscachaen
(Lagostomus trichodactylus), hvis Skind er af
langt mindre Værdi end de foregaaendes.
Haren, Willem van, hollandsk Digter, f. 1710,
d. 1768, vakte 1742 stor Begeistring blandt sine
Landsmænd ved sit af Frihedskjærlighed svulmende
lyriske Digt „Leonidas“. Foruden dette har han
ogsaa skrevet Oder, af hvilke mange er af udmærket
Skjønhed. — Onno Zwier van Haren, f.
1711, d. 1779, Broder af den foregaaende, var
ligesom denne en Tilhænger af Prinsen af
Oranien og beklædte høie Statsembeder. Som
Digter vandt han Berømmelse ved sit fortræffelige
[[** sic, tomrom, en f- mgl **]]ædrelandske Digt „Geuserne“ (1772).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
