Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hareskaar (Haremund) - Hargraves, Edmund Hammond - Hargraves, James - Harham - Hariri, med sit fulde Navn Abu-Muhamed-Kasem-ben-Ali - Harkort, Friedrich Wilhelm - Harlekin, ital. Arlechino - Harlingen - Harmattan - Harmodios og Aristogeiton - Harmoni. — Harmonisk. — Harmonilære. — Harmonika. — Harmonimusik. — Harmonium, d. s. s. Fysharmonika (s. d.). — Harmonisk Proportion. — Harmonister, se Rappister. — Harmonia præstabilita, se Leibnitz - Harmonia eller Hermione - Harmotom - Harms, Klaus - Harnisk, se Rustning - Harpe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hareslaar
Hareskaar (Haremund), en medfødt Misdan
nelse af Overlæben, hvorved denne har en Spalte
paa den ene eller begge Sider af Midtlinien og
hyppig er forbundet meb Spalte i den tilsvarende
Del af Overkjcrven samt med Ganespalte. Den
hæves ved Operation, ibet man med Kniv forvandler
Spaltens Rande til Saarflader og derpaa syr dem
sammen.
Hargraves (udt. Hargrevs), Edmund
Hammond, f. 1815 i Gosport i England, nedsatte sig
1833 som Landmand i Australien og opdagede
1851 rige Guldleier i Ny-Sydwales, hvilke han
har beskrevet i sin Bog „Australien og dets
Guldfelter“ (1855).
Hargraves, James, Væver i Standhill
(Landcashire) [[** sic -ndc- **]] i England, f. ca. 1720, d. 1803, opfandt
ca. 1764 en Bomuldsspindemaskine, som efter
hans Datter kaldes Jenny. 1768 stormede
Pøbelen hans Hus og ødelagde hans Maskiner, hvor
efter han flyttede til Nottingham. Han fik ingen
Vinding af sin Opfindelse og skal være død i
Fattigdom paa et Arbeidshus.
Harham, Prestegjeld paa Søndmøre i
Romsdals Amt, paa nogle Øer nordvest for Aalesund,
bestaar af Sognene Harham og Roald.
Hariri, egentl. „Silkehandler“, med sit fulde
Navn Abu-Muhamed-Kasem-ben-Ali,
berømt arabisk Digter og Grammatiker, f. 1054,
b. 1121, skrev en Samling af 50 Makamer, d. e.
Noveller, der gjelder for noget af bet ypperste i
den arabifle Kunstpoesi. Han skrev ogsaa flere
vigtige Afhandlinger over det arabiske Sprog.
Harkort, Friedrich Wilhelm, tyst Fabrikant
og Politiker, f. 1793, anlagde efter at have deltaget
i Krigen 1814—15 en Rakke Fabriker for Metal
industri i Westfalen og virkede meget for at
fremme Dampskipsfart og Jernbaneanlceg. 1848
blev han Medlem af Nationalforsamlingen i Berlin,
hvor han tog Parti mod Demokraterne; senere
sluttede han sig til be Gammelliberale og angreb
stcrrkt lunkerpartiets Fordringer. 1860 var han
med at grunde venstre Centrum i Deputeretkam
meret og var virksom for Naringsfrihed og andre
Reformer. Som Forfatter af Folke- og Flyve
firifter har han havt ikke liden Indflydelse paa
den offentlige Mening.
Harlekin, ital. Arlechino, en lystig Maskefigur
i den italienske Commedia dell’arte, hvis Oprin
delse man dels har villet føge i de gammel-romerste
Atellaner, dels i Middelalderens Karnevalslystig
heder. — Figuren er nar beslægtet med Tyskernes
Hanswurst, Hollcrndernes Pickelhering og
Franskmændenes Crispin.
Harlingen, By i den hollandste Provins
Friesland, ved Nordsjøen, med 11,000 Indb. og
betydelig Skibsfart og Handel.
Harmattan, en eiendommelig hed og tør Vind
paa Afrikas Vestkyst, kommer fra det Indre af
Landet og blæser isar i Maanederne
December—Februar. Den fører en Mangde Støv med sig og
virker udtørrende og afkræftende paa alt levende.
Harmodios og Aristogeiton, to unge
Athenere, myrdede 514 f. Kr. Peisistratos’s Søn
Hipparkh. Uagtet Mordet fremgik af personlig Hevn,
æredes deres Minde af Athenerne, og de
betragtedes som Frihedens Gjenoprettere efter
Peisistratidernes Tyranni.
Harmoni, gr., Forbindelse, Overensstemmelse,
betegner i Almindelighed et rigtigt Forhold mellem
det hele og dets Dele eller mellem to eller flere
Ting overhoved. I Musiken forstaaes ved
Harmoni samtidig klingende Toner af forskjellig Høide
og Dybde, som gjør et behageligt
(harmonisk) Indtryk paa Øret. Læren om de Love,
hvorefter Tonerne forbindes til Harmonier, kaldes
Harmonilære; i videre Forstand betegner man
ofte med dette Ord det samme som Kontrapunkt
(s. d.). — Harmonika, et musikalsk Instrument,
som bestaar af en Valse Paa et Understel, til
hvilken Halvkugler af Glas af regelmæssig aftagende
Størrelfe er befæstede og skudt saaledes ind i hin
anden, at Randen paa enhver af dem rager frem.
Intonationen bevirkes ved Fingerspidserne, der
lagges paa Glasklokkernes Rand, medens Valsen
ved et Tradebret sattes i omdreiende Bevagelse.
— Harmonimusik, Tonestykke for lutter Blæse
instrumenter, altsaa det samme som Militarmusik.
— Harmonium, d. s. s. Fysharmonika (s [[** sic, punktum mgl **]] d.).
— Harmonisk Proportion, i Mathematiken
en saadan Forbindelse af 4 Størrelser, at Diffe
rensen mellem de to fyrste forholder sig til Diffe
rensen mellem de to sidste som den første til den
sidfte; Formelen er (a − d):(c − d) = a:d. [[** NB Unicode division er ÷ el. ∕ **]] —
Harmonister, se Rappister. — Harmonia
præstabilita, se Leibnitz.
Harmonia eller Hermione, ifølge de græske
Sagn en Datter af Ares og Afrodite, gift med
Kadmos; ogsaa Navn paa en Planetoide.
Harmotom, et Mineral af Zeolithgruppen,
indeholder foruden Kiselsyre, Lerjord og Vand og
saa Kalk eller Baryt. Det krystalliserer i kors
formede Dobbeltkrystaller og forekommer i Malm
gangene i Harzen og paa Kongsberg.
Harms, Klaus, bekjendt tysk Prest, f. 1778 i
Sydditmarsken, d. 1855, studerede Theologi i Kiel
og blev 1816 Arkhidiakon ved Nikolaikirken samme
steds. 1817 vakte han Opsigt ved i Anledning as
Reformationsfesten at udgive Luthers 95 Theses
fra 1517 og dertil føie 95 nye, hvori han bekjæm
pede de Vildfarelfer, fom havde indsneget sig i
den evangeliske Kirke. Det rationaliftiste Parti
aabnede en forbitret Kamp mod ham, men han
fik ogsaa paa den anden Side stor Tilslutning.
En Kaldelse til Biskop for den lutherske Kirke i Rus
land afslog han ligesom ogsaa en anden til Prest
ved Trefoldighedskirken i Berlin efter
Schleiermacher. 1835 blev han Scgneprest og Provst og
1841 Overkonsistorialraad i Kiel, fra hvilket
Embede han 1849 tog Afsted. Baade ved sine
Prædikener (udkomne i flere Samlinger) og øvrige
Skrifter famt ved sin Personlighed bidrog han
meget til at vakle et kraftigere Troesliv inden den
tyste evangeliske Kirke.
Harnisk, se Rustning.
Harpe, et Strengeinstrument, indrettet til at
spilles med Fingrene, har Form af en Trekant,
hvis ene Side dannes af en Resonanskas e [[** sjk kilde, sic? = -kasse **]].
Strengene er stemte i den diatoniske Skala, og
Fortielsen af Tonerne fandt tidligere Sted ved
med Fingrene at trykke Strengene til Halsen
og saaledes forkorte dem; i den nyere Tid bruges
dertil et Pedalapparat. Harpen er et af de
ældste musikalske Instrumenter, da den allerede
var kjendt hos de gamle Ægyptere; hos Jøderne
brugtes den hyppig ved religiøse Høitideligheder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
