Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hauge, Hans Nielsen. — „Haugianerne“. — Andreas Hauge - Haugesund - Haugwitz, Christian Heinrich Karl, Greve - Hauk Erlendssøn - Hauk Haabrok - Haukadalsætten - Haupt, Moritz - Hauptmann, Moritz - Haus - Hauser, Kaspar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Da der endelig skulde falde Dom i hans Sag,
indstillede Aktor ham til Strafarbeide paa Livstid;
ved Dom af 4de Decbr. 1813 blev han imidlertid
kun ilagt to Aars Strafarbeide, som ved
Overkriminalrettens Dom af 23de Decbr. 1814
forandredes til 1000 Rigsdalers Bøder og Udredelse
af Sagens Omkostninger. Det paa hans Skrifter
i 1805 lagte Beslag blev først hævet 1816. Han
var nu ikke alene økonomisk ruineret, men havde
ogsaa faaet sin Helse nedbrudt ved det lange
Fængselsliv; ved sine Venners Hjelp fik han kjøbt en
Gaard, Bredtveit i Aker, giftede sig og levede de
sidste Aar af sit Liv i Ro; ved Flid og Dygtighed
fik han ogsaa sine økonomiske Tab nogenledes
oprettede. Han døde 29de Marts 1824. Af de
Skrifter, han forfattede efter at være sat i Frihed,
kan især nævnes hans Beskrivelse over sine Reiser
og Vandringer samt hans „Testamente til sine
Venner“. — Hauge har havt en mærkelig
Indflydelse ikke blot paa det religiøse, men ogsaa paa
det materielle Liv i Norge. Hans Virksomhed var
en energisk Protest mod Rationalismen saavel
som mod den døde Orthodoxi og tilføiede begge
disse Retninger et varigt Knæk. Hans Tilhængere,
„Haugianerne“, holdt sig længe efter hans Tid
samlede i et Slags religiøst Vennesamfund uden
dog at træde ud af Statskirken eller afvige fra
dennes Lære. De mange Retninger af religiøst
Sværmeri og overdreven Pietisme, som i den
senere Tid har været oppe, har man med Urette
sat i Forbindelse med den haugeske Retning, der
ialfald hos Hauge selv og den første Generation
af hans Venner betegnedes af en ligesaa sund
som alvorlig Religiøsitet. — Foregaaendes Søn,
Andreas Hauge, f. i Aker 12te Decbr. 1815,
blev Student 1834 og theologisk Kandidat 1839;
1843 blev han Lærer ved Trondhjems Realskole
og 1850 Sekretær for det norske Missionsselskab,
hvis Missionstidende han redigerede 1845—54.
1852 blev han Sogneprest i Nordre Undal og
1857 i Skien, hvor han senere ogsaa er bleven
Provst. Foruden et Par Samlinger
Missionssalmer har han bl. a. udgivet en Kirkesalmebog,
som 1873 blev autoriseret til Brug ved den
offentlige Gudstjeneste.
Haugesund, By i Torvestads Prestegjeld,
Stavanger Amt, ved det Sund, som adskiller
Karmøen fra Fastlandet. Byen har 4,500 Indb.,
en ypperlig Havn, megen Handelsrørelse og ikke
ubetydelig Skibsfart; 1878 udgjorde Antallet af
Byens Skibe 345 med en Drægtighed af 24,477
Tons. Især udrustes aarlig en Mængde Fartøier
til de forskjellige langs Norges Kyst forefaldende
Fiskerier, navnlig Sild- og Torskefiskerierne. I de
senere Aar har Haugesund ogsaa begyndt at drive
Sildefiske under Island. Byen fik 1866
Kjøbstadsrettigheder og tiltog endel Aar efter raskt i
Folkemængde og Velstand.
Haugwitz, Christian Heinrich Karl, Greve,
preussisk Statsmand, f. 1752, d. 1832, blev 1792
preussisk Gesandt i Wien og foranledigede, at
Preussen blev draget med ind i Østerriges Krig med
Frankrige. Endnu samme Aar blev han preussisk
Kabinetsminister, fra hvilken Stilling han tog
Afsted 1804; n. A. sendtes han efter Ønske af
Napoleon som Fredsunderhandler til denne og
lod sig opholde i hans Leir til efter Slaget ved
Austerlitz, hvorpaa han sluttede et Forlig, ved
hvilket Preussen afstod Ansbach, Kleve og
Neuchâtel mod at faa Hannover til Erstatning. Kort
efter blev han igjen Udenrigsminister, men
formaaede intet at udrette, da Forholdet til
Frankrige og nu ogsaa til England blev stedse mere spendt.
Efter at have taget Afsked var han en Tid
Kurator for Universitetet i Breslau; efter 1820 levede
han i Italien.
Hauk Erlendssøn, en særdeles kundskabsrig
og dannet Mand paa Erik Magnussøns og
Haakon den femtes Tid, af islandsk Herkomst, d.
1334, var fra 1294 en Tid Lagmand paa
Island, blev 1302 Lagmand i Oslo og 1304
Gulathingets Lagmand. Under Haakons hele Regjering
vedblev han at være en af Kongens mest
betroede Mand og Medlem af Raadet. Han
indlagde sig stor Fortjeneste af Norges Literatur,
og man har endnu fra hans Haand en hel Del
Optegnelser, fornemmelig historiske. Saaledes har
han afskrevet hele Landnamabogen, [[* sic, ikke á **]] Beretningen
om Kristendommens Indførelse paa Island, om
Torfinn Karlsevnes Seilads til Vinland m. m. m.
Hauk Haabrok, en af Harald haarfagres
paalideligste og mest betroede Mænd, anvendtes
ofte af Kongen i særlige Sendelser, hvortil der
udfordredes Mod og Klogskab. Det var saaledes
Hauk, som bragte Haralds Søn Haakon over til
England til Kong Athelstan for at hevne en af
denne Harald kort før tilføiet Tort, og
hvorved Athelstan skulde betegnes som afhængig af
Harald.
Haukadalsætten, en mægtig Æt paa
Island, havde sit Navn efter Gaarden Haukadal
ved Borgarfjord. Den udgik fra Teit, Biskop
Isleifs Søn (d. 1111), og frembragte flere lærde
og talentfulde Mænd samt mægtige Høvdinger,
bl. a. Gissur Hallssøn (s. d.), dennes Søn Biskop
Magnus i Skálholt (d. 1237) og Sønnesøn
Gissur Thorvaldssøn (s. d.).
Haupt, Moritz, fremragende tysk Filolog, f.
1808. d. 1874, studerede i Leipzig, blev 1837
Docent og 1838 Professor i germanisk Sprog og
Literatur sammesteds. 1850 blev han afsat paa
Grund af sin Deltagelse i den nationale
Bevægelse 1848—49; 1853 blev han Professor i
klassisk Literatur i Berlin. Han har leveret
værdifulde kritiske Udgaver saavel af latinske og græske
Klassikere som af et stort Antal ældre tyske
Literaturmindesmærker.
Hauptmann, Moritz, tysk Komponist og
Musiktheoretiker, f. 1792, d. 1868, var 1822—42
Medlem af det kurfyrstelige Kapel i Kassel og
derpaa Kantor og Musikdirektør ved Hovedkirkerne
i Leipzig. Han har komponeret meget, især
Kirkemusik, og skrevet „Harmonikens og Metrikens
Væsen“ m. m.
Haus, Prestegjeld i Søndre Bergenhus Amt,
1 Mil nordost for Bergen, bestaar af Sognene
Haus, Arne og Gjerstad.
Hauser, Kaspar, et i sin Tid meget omtalt
Hittebarn, som 1828 viste sig i Nürnberg, uden
tidligere at være set af nogen der, og
fremviste et til en derværende Militær adresseret Brev,
hvori det opgaves, at han var født 1812, var
Søn af en fattig Pige og ønskede at blive
Kavalerist. Han kunde skrive, men kun med Møie
udtrykke sig mundtlig. Efterat han en Tid havde
været i Huset hos Professor Daumer fik han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
