Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hauck, Minnie - Haud, egentl. haud illaudabilis - Hauenschild, Richard Georg Spiller von, under Pseudonymet Max Waldau - Hauff, Wilhelm - Haug, Martin - Hauge, Hans Nielsen. — „Haugianerne“. — Andreas Hauge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hauck, Minnie, berømt Operasangerinde, f.
1850 i Newyork af tyske Forældre, uddannede sig
og debuterede i sin Fødeby, hvor hun gjorde
stormende Lykke, og fik derpaa Undervisning hos
Strakosch i Paris. 1870—73 havde hun
Engagement i Wien og 1873—77 i Berlin; paa
begge Steder vandt hun især som
Koloratursangerinde overordentligt Bifald.
Haud, egentl. haud illaudabilis, lat., „ikke
urosværdig“, 2den Karakter ved det norske og
det danske Universitets Examina.
Hauenschild, Richard Georg Spiller von,
tysk Digter, f. 1822, d. 1855, udgav under
Pseudonymet Max Waldau en Række Digte
samt Romanerne „Efter Naturen“ (1850) og
„Fra Junkerverdenen“ (1850), som vidner om
megen Begavelse og en frisindet Livsopfatning.
Hauff, Wilhelm, tysk Forfatter og Digter, f.
1802, d. 1827, optraadte først med en
„Eventyralmanak for Aaret 1826“, hvis Indhold,
Eventyr og Sagn fra de forskjelligste Lande senere
ofte er blevet udgivet paany. 1826 udgav han
den historiske Roman „Lichtenstein“, som, trods
nogen Brede i Fremstillingen, hører til de bedste
i sit Slags i Tyskland. 1827 udkom „Manden
i Maanen“, en Parodi paa Claurens Fortællinger,
hvilken blev udgivet under Claurens Navn og af
Publikum troedes at være af ham; dertil føiedes
s. A. „Kontroversprædiken over H. Clauren og
Manden i Maanen, holdt for det tyske Publikum
i Høimessen 1827“, hvori Claurens literære
Virksomhed stilledes i et saadant Lys, at hans
Anseelse fra den Tid var saagodtsom forbi. Af
Hauffs øvrige Skrifter, som alle røber den
fantasirige og begavede Fortæller, kan nævnes
„Satans Memoirer“, de ypperlige „Fantasier i
Raadhuskjelderen i Bremen“, Novellerne „Betlersken
fra Pont des Arts“, „Keiserens Billede“,
„Sangerinden“ og „Othello“.
Haug, Martin, fremragende tysk Orientalist,
f. 1827, d. 1876, studerede i Tübingen især
Sanskrit og blev 1854 Docent i Bonn. 1856 gik han
til Heidelberg, hvor han blev Medarbeider i
Bunsens Bibelverk; derfra kaldtes han 1859 til Poona
i Indien, hvor han blev Professor i Sanskrit ved
Poona College. Her satte han sig i Forbindelse med
Brahminerne og skaffede sig et omfattende
Kjendskab til deres Religion og Ritual. 1866 vendte
han tilbage til Europa og blev 1868 Professor i
Sanskrit og sammenlignende Sprogvidenskab i
München. Hans Skrifter bestaar mest i
Forklaringer over Zendavesta, men behandler ogsaa andre
Felter af den indoeuropæiske Sprogforskning.
Hauge, Hans Nielsen, f. 3die April 1771
i Tune i Smaalenene, var Søn af gudfrygtige
Forældre og læste allerede fra sin tidlige
Barndom flittig i Bibelen og andre
Opbyggelsesskrifter. Forskjellige Begivenheder bidrog end mere
til at udvikle hans religiøse Liv, men sin
egentlige gjennemgribende Omvendelse daterede han
selv fra 1796, da han besluttede at ofre sig
for Arbeidet paa at vække Folk til
Syndserkjendelse og Omvendelse. S. A. udgav han sit første
Skrift, „Betragtning over Verdens Daarlighed“,
hvori han bl. a. forsvarede Kristian den sjettes
strenge Forordninger om Søndagens Helligholdelse
og hans Forbud mod Skuespil. Baade dette
Skrift og det ligeledes 1796 udgivne „Forsøg til
en Afhandling om Guds Visdom“ vandt stor
Udbredelse og udkom i Løbet af kort Tid i flere
Oplag; i de 8 Aar 1786—1804 udgav Hauge i
det hele ikke mindre end 14 forskjellige Skrifter,
deriblandt en fuldstændig Epistel- og
Evangeliepostil, „Den kristelige Lære“ (Kjøbenh., 1800).
Samtidig var han stadig paa Reiser og holdt
Opbyggelsesmøder næsten i hver Krog af Landet,
ligesom han ogsaa enkelte Gange gjestede
Kjøbenhavn og Kristiansfeld. Foruden sin Virksomhed
som Prædikant drev han ogsaa andre Sysler og
satte mange Slags nyttig Virksomhed i Gang;
saaledes oprettede han flere Fabriker, opmuntrede
til Forbedringer i Jordbruget, Fiskerierne o. lign.
De mange Venner, som overalt sluttede sig til
ham, understøttede han med Raad og Daad og
hjalp mange af dem til indbringende Virksomhed,
saa at Haugianerne længe efter hans Tid
udmærkede sig ved Velstand og Dristighed. Selv tog
han 1801 Borgerskab som Kjøbmand i Bergen og
drev en ikke lidet udstrakt Handel, uden dog derfor
at forsømme sin Virksomhed som omreisende
Prædikant; 1803—04 skal han have tilbagelagt 650 Mil
paa Reiser, mest tilfods. Hans Virksomhed blev
imidlertid ikke uanfægtet. Presterne var paa den
Tid for det meste Rationalister eller stive
Orthodoxe uden Aand og Liv, og det var derfor
naturligt, at de optraadte uvenlig mod Hauge, hvem det
fremfor alt laa paa Hjerte at vække et inderligt
religiøst Liv. Hange selv gav ogsaa for en Del
Anledning til Strid ved sit Angreb paa Presternes
lidet kristelige og pligtopfyldende Levnet, hvorimod
han ikke i noget Punkt paavislig afveg fra den
orthodoxe lutherske Lære og hellerikke optraadte mod
den offentlige Gudstjeneste. Frugten af
Geistlighedens Fiendskab mod ham var, at han
1796—1804 blev fængslet ikke mindre end 10 Gange
under forskjellige Paaskud; men da man ikke kunde
overbevise ham om nogen Brøde, var man nødt
til hver Gang snart at satte ham i Frihed igjen.
Kun engang blev han i Trondhjem som
Løsgjænger idømt en Maaneds Tugthusstraf. 1804
fik man endelig sat en Stopper for hans
Virksomhed. Man anklagede ham gjentagne Gange i
Kjøbenhavn hos Regjeringen for Overtrædelse af
Kristian den sjettes Konventikelplakat af 13de Jan.
1741, som paabød, at ingen maatte holde
gudelige Forsamlinger uden i Forveien at melde dette
hos vedkommende Prest. Endelig blev Hauge
fængslet 24de Oktbr. 1804, og en Kommission
nedsattes for at undersøge og paadømme hans
Sag. Foruden i Overtrædelse af
Konventikelplakaten søgte man ogsaa at finde Anklagepunkter
mod ham i hans og hans Venners
Forretningsforhold. Der afhørtes Vidner næsten hele Landet
rundt, og dette i Forbindelse med de langsomme
Kommunikationsmidler udhalede Sagen saaledes, at
den varede i 10 Aar. I de første 7 Aar af denne Tid
sad Hauge fængslet i Kristiania, i Begyndelsen endog
sammen med de værste Forbrydere; senere mildnedes
hans Behandling noget, da hans Helbred led stærkt
og flere gik i Forbøn for ham. 1809 blev han
taget ud af Fængslet for at oprette Saltkogerier
paa flere Steder paa Vestlandet, da Landet paa
Grund af Krigen manglede Salt; men efterat
han med stor Dygtighed havde udført dette Hverv
sattes han igjen ind i Fængselet [[** NB, "Fængslet" 4 linjer ovenfor **]]. Først 1811 blev
han paa manges Forbøn løsladt mod Kaution.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
